Annonce
Blog

Do or do not…

Vi er nemlig ikke bare et cirkus, der desperat forsøger at få flere folk i butikken med tricks og gøgl, vi er netop til for borgernes skyld; for at møde deres behov.

“Vores politikere har ‘glemt’, at bibliotekerne er en af grundpillerne i et demokratisk velfærdssamfund.”

Dette citat stammer fra Lene Jakobsen, som er afgående bibliotekschef for Halsnæs Bibliotekerne. Som et led i endnu en besparelse har Lene, ganske sympatisk, sat sin egen stilling på spil, for at stramningen ikke skulle gå udover de andre medarbejdere på bibliotekerne.

Lene pointerer også, at ”…med de seneste besparelser overskrides smertegrænsen for, hvad det er muligt at drive udviklingsorienterende biblioteker for i en kommune af vores størrelse. ”

Det er trist, trist læsning. Det er trist for mig, fordi jeg arbejder på et folkebibliotek, og det er trist for os alle sammen, fordi besparelser og nedskæring er en tendens, vi ser i hele kulturlivet. Tænk bare på, hvor lidt kulturen fyldte i den netop overståede valgkamp.

Man må stille sig selv et spørgsmål, og det må vi alle, nemlig hvilket samfund og hvilken verden vi dermed efterlader til vores efterkommere? For kultur er meget mere end flødeskum på lagkagen. Som Lene Jakobsen er inde på, er kultur og bibliotekerne en af de bærende piller i vores samfund.

Hvis vi vil kulturen, skal vi ikke gøre det halvt. Så skal det hellere helt afskaffes. Vi skærer det fuldstændigt væk, så kulturlivet ikke bliver den lappeløsning, det kludetæppe af hverken/eller, som efterhånden står tydeligere og tydeligere klart på fremtidens horisont. Så enkelt er det. Hvis man i forvejen kører på dampe og mener, at man har tabt, så er det slut. Man kan kun sminke et lig til en vis grænse.

Jeg er med på, at man ikke kan alting hele tiden, at der skal prioriteres, skæres til, effektiviseres og alt det der. Danmark er ikke en stor og evig skattekiste, det forstår vi alle sammen. Og det provokerer mig - og sikkert mange andre - voldsomt, når en dårlig taberkultur går ud og laver skræmmekampagne, så kort tid efter at der har været valg. De advarer og siger, at nu skal nogen jo så ‘rydde op efter de røde’ om fire år.

Rydde op? Som om den siddende regering ikke tænker i økonomi og balance i pengekassen. Om den regering så er rød eller blå, er for så vidt sagen uvedkommende. Hvis vi vil noget med vores samfund, skal vi stå sammen alle sammen, på tværs af politiske partier. Vi skal lade være med at pege fingre og i stedet finde løsninger, inden det er for sent.

Lad nu os på bibliotekerne vise, hvad vi kan og er værd. Vi er nemlig ikke bare et cirkus, der desperat forsøger at få flere folk i butikken med tricks og gøgl, vi er netop til for borgernes skyld; for at møde deres behov. Og vi er heldigvis stadig et sted, hvor litteraturen er i fokus. Det skal vi blive ved med at være, ellers er det for mig at se slut, prut, finale med folkebiblioteket.

På Randers Bibliotek har vi forsøgt at knække koden i forhold til de faldende udlånstal, som alle biblioteker i landet er ramt af og vurderes på. Vi har gjort en indsats og arbejdet med mere og bedre formidling. Det har primært været på nettet, på bibliotekets hjemmeside og Facebook, men vores formidling sker også på bogcafeer, i skoleklasser og til arrangementer rundt i hele kommunen. Og det virker.

Vores udlånstal er bedre end resten af landets, og selvom udlån ikke er det eneste eller bedste parameter at måle succes på, viser tallene jo, at en målrettet indsats gør en forskel og giver et synligt afkast.

I Randers har vi heldigvis mulighed for både at køre en fin drift og på samme tid dyrke udviklingen og de spændende projekter. Det er politikernes ansvar at skabe rum til både udvikling og drift, og det gøres altid med et øje på budgettet, men hvis kultur og biblioteker kun går op i drift, har vi tabt. Det samme gælder, hvis der kun dyrkes udvikling for udviklingens skyld og uden et større mål. Så taber vi. Og så bliver det det som hos Lene Jakobsen og Halsnæs Bibliotekerne.

Det er essentielt, at der vælges og prioriteres, så vi sikrer, at der er gode folkebiblioteker til fremtidens borgere i Danmark. Biblioteker med fokus på udlån og besøgende, men også med et blik på alle de andre tiltag, som er med til, at bibliotekerne forbliver en af grundpillerne i vores samfund.

Vi skal turde satse, og vi skal have mod til at bevæge os ud på de brændende platforme, hvor nye ting prøves af og udforskes. For hvis vi ikke prøver, taber vi med sikkerhed. Og så er det ikke kun arbejdspladser, der ryger. Det er fremtidens kulturliv, nerven i vores samfund, som risikerer at blive skåret over.

Vi gjorde det for eksempel med Randers - en by i galaksen, som viste os, at biblioteket er med til at skabe og videreføre kulturlivet i bred forstand. Og i lyset af den succes bliver det meget klart, når man hører de vise ord: “Do. Or do not. There is no try.”

Annonce
Jacob Holm Krogsøe er klummeskribent. Foto: Annelene Petersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

Annonce