Annonce
Indland

Dobbelt så mange unge på kokain som for fem år siden

Enrique Castro-Mendivil/Reuters
24.600 unge i alderen 15-25 år har taget kokain inden for den seneste måned, skriver Politiken.

Dobbelt så mange unge som for fem år siden tager kokain, og brugerne er yngre og kommer fra alle dele af samfundet.

I en ny rapport svarer godt tre procent unge, at de har taget kokain inden for den seneste måned. Det skriver Politiken.

Rapporten omfatter besvarelser fra 3022 repræsentativt udvalgte unge i alderen 15-25. De tre procent svarer dermed til 24.600 unge i hele Danmark.

Tallet viser også en udvikling fra 2014, hvor det var 1,6 procent, der svarede det samme.

De nye tal bekymrer Mads Uffe Pedersen, professor ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet, der dog ikke er overrasket, da kokain er klart det mest udbredte hårde stof blandt unge og ofte bliver brugt som et feststof i bylivet.

Til gengæld er han overrasket over, at flere helt unge på folkeskolerne også unge på de længerevarende uddannelser er begyndt at tage stoffer.

Tidligere var det i højere grad socialt udsatte unge på korte erhvervs- og ungdomsuddannelser, der havde et forbrug af stoffer.

- Sådan er det ikke længere. Resten af de unge i samfundet indhenter dem. Man ser det altså brede sig til andre grupper af unge, og det er ikke længere kun én gruppe af unge, der tager stoffer, siger Mads Uffe Pedersen til Politiken.

Udviklingen vækker også genklang hos overlæge og misbrugsekspert Henrik Rindom. Han arbejder hos Novavi - Stofrådgivningen, hvor man blandt andet holder øje med nogle målinger, som Københavns Kommune laver.

- Der måler man spildevandets indhold af kokain - ikke det rene kokain, men det som kokain nedbrydes til i leveren, og som vi derfor ved har været gennem en menneskekrop.

- Der har vi set et stigende brug af kokain, siger han og tilføjer, at det særligt er tilfældet ved Distortion:

- Der har man på de seneste målinger kunne aflæse, at der er cirka 20 gange så meget kokain i spildevandet som en gennemsnitlig lørdag.

Samlet set har 11 procent unge, svarende til 89.500, et forbrug af illegale stoffer – inklusive cannabis, som stadig er det mest udbredte stof. Her er der blot sket en stigning på 0,17 procent fra 2014 til 2019.

Det nogenlunde stabile samlede tal dækker over, at færre bruger cannabis, mens flere tager hårdere stoffer – særligt kokain, da der heller ikke ses markante forandringer i forbruget af andre stoffer som amfetamin og ecstasy.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce