Annonce
Navne

Doktorgrad: Aarhus-lektor skrev 760 sider om Canada

Michael Böss, lektor emeritus på Aarhus Universitet, er af Akademisk Råd ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet, tildelt graden dr.phil. Privatfoto

Michael Böss, lektor emeritus på Aarhus Universitet, er af Akademisk Råd ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet, tildelt graden dr.phil.

Böss, der også er forfatter, politisk kommentator og samfundsdebattør, har opnået graden for sin disputats "Det usandsynlige land. Nationsbygning og disintegration i Canada 1600-2015".

I den 760 sider lange afhandling, som blev forsvaret 1. november, viser Michael Böss, at nationsbygning og bevarelse af national enhed altid har haft en høj politisk prioritet for canadiske regeringer. Desuden demonstrerer han, at en lang række politikker – fra infrastruktur, økonomi og handel til udenrigspolitik, velfærd, kultur og integration – har haft som et af deres formål at skabe national identitet og styrke den nationale enhed og sammenhængskraft i et land med store geografiske, kulturelle, sproglige og religiøse forskelle siden dets grundlæggelse som forbundsstat i 1867.

Mere generelt argumenterer Michael Böss i afhandlingen for, at national identitet og fortsat nationsbygning er afgørende for, at nutidens stater kan fungere og overleve.

Michael Böss var initiativtager og leder 2007-2017 af Aarhus Universitets Match Points-konferencer, som bragte verdensberømte akademiske profiler som Francis Fukuyama, Robert Putnam og Fareed Zakaria til Aarhus. Han har været stifter og centerleder for Center for Irske Studier og Center for Canada-studier ved Aarhus Universitet og været præsident for en stor europæisk forskerorganisation.

Han gik på pension som 67-årig i 2017 for at kunne færdiggøre sin afhandling.

Han har dog i den samme periode skrevet bøgerne "Det digitale massemenneske" og "Identitet", der udkom i september og oktober i år. Han har i alt udgivet 20 bøger og flere hundrede artikler. Desuden har han været gymnasielærer, freelancemedarbejder ved DR samt politisk kommentator, kronikskribent, boganmelder og debattør. Han er desuden formand for Museet for Religiøs Kunst i Lemvig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce