Annonce
Kultur

Dommedag og morgenkaffe

Jacob Bredahl - en af byens og landets vigtigste figurer indenfor hårdere rock & metal; musiker og indehaver af studiet Dead Rat - fortæller om nye album fra The Kandidate

Sideløbende med karrieren som frontmand på den danske metal-rockscene, har Jacob Bredahl slået sit navn godt og grundigt fast som en markant producer.

Kontrasten kan næsten ikke være større.

Annonce

På nummeret »Dommedag« brøler han om, at solen er brændt ud; om inficeret blod og at blive kvalt i sit eget lort.

I egen (meget) høje person er han høflig, smilende og langt hen ad vejen åbenhjertig.

Sangeren, guitaristen og produceren Jacob Bredahl har inviteret indenfor til en snak og en kop kaffe i sit studie Dead Rat, der har adresse i Åbyhøj.

Førnævnte »Dommedag« er den ene dansksprogede skæring på det splinternye album med The Kandidate; et af de bands, Bredahl som frontmand har koncentreret sig om, siden han i 2006 forlod Hatesphere - en af dansk rocks største eksportvarer udi metalrocken.

Sideløbende med rollen som sanger i Hatesphere, var Jacob Bredahl tidligt interesseret i også at arbejde med lyd.

Han begyndte i det små med at lave demoer af bands rundt omkring i deres øvelokaler.

»Jeg lånte mig frem til en otte-spors harddisk recorder; så sad jeg hér med et par hørebøffer, og bandet stod dér og spillede«, siger han og kredser et lille område ind med sine lange arme.

Via sine mere erfarne kolleger Jan Borsing og især Tue Madsen fik Jacob Bredahl fod på færdighederne som producer.

»Vendepunktet var nok, da Tue Madsen ringede og spurgte, om jeg ville producere det her tyske band Zero Mentality. Han havde nemlig ikke selv tid. Jeg syntes, det lød lige seriøst nok, men jeg tog imod opgaven, og det endte godt. Albummet blev indspillet på seks dage, og folk syntes åbenbart, det lød skidegodt.«

Bredahl etablerede sit eget studie og med tiden væltede det ind med bands fra Tyskland, Belgien og Holland.

»Jeg forsøger at fange bandets lyd. Og optimere den. For mig må det gerne lyde lidt ufint i kanterne. Det er nok grunden til, at nogle vælger mig - og andre ikke gør.«

»Jeg er ikke særligt teknisk anlagt. Det, jeg stadig lever højt på, er de gode ører. Det med at læse manualer har jeg aldrig gjort meget ud af,« ­siger Jacob Bredahl.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Uheld forsinker trafikken på E45

Kultur

To gange L.O.C. på hjemmebane

Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Annonce