Annonce
forside

Dommens dag - tre personer afgør Peter Madsens skæbne

Anklager Jakob Buch Jepsen ankommer til Københavns Byret på en af de første dage i retssagen. Onsdag over middag afgives der dom i sagen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Ubådskaptajnen håber på seks måneders fængsel, men risikerer at skulle tilbringe resten af livet bag tremmer.

De kender ham efterhånden godt - ubådskaptajnen Peter Madsen - og onsdag skal de afgøre hans skæbne.

De to domsmænd og retsformand Anette Burkø har gennem 11 retsmøder i Københavns Byret mødt hans venner, kolleger og elskerinder.

De ved, at han er mere talende end de fleste. De ved, at hans kone for nylig har forladt ham. Og de ved, at hans katte kan røre ham til tårer.

Og så ved de - med al tydelighed - at hans interesser spænder bredt, og at hans dyrkelse af sex og lidelse angiveligt er mere ekstrem end de flestes.

Spørgsmålet er nu, om de også ved, om han er skyldig eller ej. Om han er en iskold drabsmand, der med fuldt overlæg planlagde mishandlingen, drabet og parteringen af svenske Kim Wall under en tur i sin ubåd.

Eller om han omvendt er et offer for en lang række uheldige sammentræf kombineret med en fatal beslutning om at partere liget. Og i sidste ende mødet med en folkedomstol og en anklager, der er gået ualmindeligt langt for at se ham dømt.

Annonce

To sejler ud - en kommer tilbage

Den på mange måder usædvanlige sag, der har vakt opsigt verden over, begyndte en varm solskinsdag i august sidste år.

Den svenske freelancejournalist Kim Wall arbejdede på en historie om Madsens rumlaboratorie, og efter flere forsøg på at lande et interview sagde den i dag 47-årige excentriker pludselig ja.

Interviewet skulle foregå den 10. august i Madsens hjemmebyggede ubåd, og ved 19-tiden stævnede de to derfor ud fra Refshaleøen i København.

I sine afsluttende bemærkninger på retssagens tiende dag beskrev specialanklager Jakob Buch-Jepsen turen sådan her:

- To mennesker sejler ud. En kommer tilbage. Hun endte med at blive tortureret, dræbt og parteret. Med tiden dukkede hun op. Skåret i stykker. En sag så forfærdelig og modbydelig, at man som anklager bliver tom for ord.

Anklageren mener, at forbrydelsen var forberedt, og at Madsen i dagene inden drabet forsøgte at få andre kvinder med sig ud i ubåden.

Ifølge Buch-Jepsen var det altså helt tilfældigt, at netop Wall blev offer.

Selv hævder Madsen, at der er tale om en enorm misforståelse, og at hans svenske gæst slet ikke blev dræbt, men at hun derimod døde i en frygtelig ulykke med varm udstødningsgas, mens han var på ubådens dæk.

Den tiltalte erkender, at han ud på morgenen i en form for choktilstand parterede liget og dermed står til seks måneders fængsel. Men ud over det kræver han frifindelse.

- Thi kendes for ret ...

I den anden grøft står anklageren. Her er kravet landets strengeste straf: fængsel på livstid.

Efter at have hørt parternes timelange procedurer i mandagens retsmøde, har domsmandsretten haft hele tirsdagen til at drøfte sagen. Måske fortsætter de onsdag morgen.

Under voteringen i domsmandssager gennemgår retsformanden kort sagen og de beviser, der er blevet lagt frem. Derefter taler man uformelt om sagen.

Hvis dommer og domsmænd ikke er enige, går man over til en formel afstemning. Yngste domsmand stemmer først, retsformanden stemmer sidst.

Når de tre dommere onsdag klokken 13 træder ind i den store retssal 60 for sidste gang, rejser alle tilstedeværende sig op.

Herefter kigger retsformanden på den tiltalte og starter sin oplæsning:

- Thi kendes for ret ...

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce