Annonce
Sport

Dommerchef: De skulle have sparket i modsatte ende

Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix

Det havde været klogere at sparke i den modsatte ende i Parken, da pletten var ødelagt, mener Claus Bo Larsen.

Ingen kunne finde straffesparkspletten, da FC København og Røde Stjerne skulle afgøre tirsdagens Champions League-kvalifikationskamp.

Røde Stjerne endte med at gå videre efter et drama, hvor flere bolde røg højt over målet på grund af de ringe forhold i Parken.

Selve pletten var omdannet til en mudderpøl, og det gjorde det vanskeligt for skytterne, hvor 9 ud af 22 straffespark blev brændt.

Den tidligere topdommer Claus Bo Larsen, som er chef for de danske superligadommere, har aldrig været ude for noget lignende i sin karriere, og mener, at de burde være rykket ned i den anden ende af Parken.

- De måtte gerne flytte straffesparksfelt. Hvis begge hold havde sagt til dommeren, at de ikke kunne sparke i den ende, og de var blevet enige om det, så kunne de godt have gjort det.

- Det havde nok været den klogeste beslutning. Det havde givet bedre muligheder for at sparke ordentlige straffespark, siger Claus Bo Larsen.

Han uddyber endvidere, hvordan holdene kunne være nået til enighed om at flytte ned i den anden ende af Parken.

- FCK kunne have spurgt dommeren, om de kunne gå ned i den anden ende. Det kunne man godt have gjort.

- Hvis jeg ikke havde fået en henvendelse fra spillerne, så havde jeg heller ikke gjort noget.

- Hvis de var kommet hen til mig og spurgt, og alle var enige, så kunne man have taget en fælles beslutning om at gøre det, fordi betingelserne ikke var i orden, siger Claus Bo Larsen.

Han understreger, at de ikke måtte flytte bolden fra pletten, den skulle være placeret nøjagtigt 11 meter fra målet.

Spillerne måtte gerne trampe og stampe omkring pletten, som de gjorde, selv om det var med til at forværre forholdene.

- Ja, selvfølgelig må de det. Problemet var, at de trampede der, hvor de lagde bolden. De skulle have stampet ved siden af, der hvor støttebenet skulle være, mener han.

FCK-kommunikationschef Jes Mortensen fortæller, at betingelserne var gjort vanskelige af regn og manglede mulighed for at bruge taget i Parken.

- Det havde regnet massivt i København, hvor vi ikke havde mulighed for at sætte taget over, da der var spændt nogle net fast i det på grund af sikkerhedsforanstaltningerne ved udebaneafsnittet.

- Der blev trænet på banen af begge hold dagen inden, hvor der blandt andet også var blevet trænet straffespark.

- Oveni kom der 120 minutters højintens kamp. Tilsammen gav det vanskelige forhold. Det var ens for begge hold, og vi trak desværre det korte strå denne gang, lyder det fra Jes Mortensen.

Om muligheden for at flytte straffesparkskonkurrencen ned i den anden ende af Parken, hvor de serbiske fans sad, er svaret fra FCK mere kortfattet:

- Der var lodtrækning, og så bliver der valgt. Det er dommerens kald, om den skal flyttes.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce