Annonce
Sport

Dommerformand: VAR-ventetid er den største udfordring

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
De danske VAR-dommere skal lære at håndtere tv-billeder, så de hurtigt kommer frem til den korrekte kendelse.

Når dommerne i Superligaen skal lære at håndtere videodommersystemet VAR, bliver den største udfordring at sikre, at VAR-pauserne ikke bliver for lange og ødelægger kampene for både spillere, publikum og tv-seere.

Det siger den tidligere superligadommer Michael Johansen, efter at Dansk Boldspil-Unions (DBU) bestyrelse søndag godkendte planerne om at indføre VAR i Superligaen fra 2020/21-sæsonen. Michael Johansen tiltræder 1. juli officielt som formand for DBU's dommergruppe.

- Den største udfordring for dommerne er, at de skal implementere en løsning, som er ny, i forhold til det vi er vant til. Dommerne skal trænes op i at se de korrekte kendelser på tv-billeder.

- Det gør vi i forvejen, når vi laver videoanalyser af kampene, men nu kommer vi selv til at kunne vælge tv-vinklerne.

- I andre lande kan vi se, at der er en udfordring med, hvor lang tid der går, fra man stopper spillet, til man har den rigtige kendelse. Den tid skal være så kort som mulig. Vi har set kedelige eksempler på forløb, der har taget mange minutter, og det skal vi undgå, siger Michael Johansen.

Selv om tiden er vigtig, må en VAR-kendelse heller ikke blive en forhastet beslutning, understreger han.

- Det værste, der kan ske, er, hvis man omstøder en korrekt beslutning på baggrund af de første billeder, hvis man på andre billeder fra en anden vinkel kort efter kan se, at den oprindelig dom var korrekt. Det er en balance, dommerne skal finde.

- Der er ingen tvivl om, at dommerne løbende bliver bedre til at håndtere VAR, så de hurtigere kommer frem til den rigtige beslutning. Det kommer med træning, siger Michael Johansen.

Selv om VAR kan fange graverende fejl, må dommerne ikke blive tilbagelænede og tro, at VAR i sig selv er nok til at redde dem på en uheldig dag.

- Jeg har også hørt en opfattelse af, at dommere undlader at dømme straffespark, fordi VAR kan fange det for dem bagefter. Det er meget forkert. Dommerne skal dømme som om, der ikke er VAR. Udgangspunktet er, at dommerne dømmer det, som de ser i et splitsekund.

- Hvis man laver så åbenlys en fejl, at enhver på stadion og tv kan se, at der er straffespark, så vil der være en kritik af en dommer, der ikke dømte det. Det vil der også være, selv om VAR fanger det bagefter, siger Michael Johansen.

Videohjælpen kan komme dommerne til undsætning i forbindelse med scoringer, mulige straffespark, direkte røde kort og i forbindelse med identificering af den spiller, som skal modtage et kort.

Selv om VAR reducerer kampdommerens suverænitet, hylder dommerne tiltaget, siger dommerformanden.

- Alle dommerne er positive over for, at VAR kommer ind, for vi er interesserede i at få den rigtige kendelse. Vi er ikke interesserede i, at en kamp får en forkert vinder på grund af en forkert kendelse. Det er det værste, man kan opleve som dommer.

- Derfor er VAR et godt værktøj, og det er ikke et nederlag at blive korrigeret af VAR, som kan fange nogle ting, man ikke altid kan nå at se på et splitsekund, siger han.

I løbet af det næste år skal dommerne oplæres og certificeres i at bruge VAR, så det kan benyttes i Superligaen fra juli 2020. VAR skal blandt andet testes i Reserveligaen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce