Annonce
Indland

Domstole undrer sig over tolkes lange rejser

Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Nogle gange rejser tolke på tværs af landet for at udføre opgaver i en retssal. Firma finder det nødvendigt.

Nogle regninger for tolkning i retssystemet bliver dyre, fordi tolkene kommer kørende langvejs fra.

For eksempel måtte Retten i Aarhus betale 3600 kroner for en tolkning, der varede i 15 minutter. Årsagen er, at tolken kom rejsende fra København.

I et andet tilfælde kom der også en københavnsk tolk til en sag i Retten i Viborg. Udgiften blev 7327 kroner, hvor retten ellers havde forventet en regning på 2054 kroner.

Af og til rejser tolke dog den modsatte vej. Retten i Glostrup stod således til at punge ud med 5000 kroner for en svensk tolk, som skulle komme fra Nordjylland og arbejde i to timer.

Tilfældene er nævnt i en stribe indberetninger, som flere domstole har sendt til Domstolsstyrelsen. De handler om erfaringerne med firmaet EasyTranslate, som siden 1. april har overtaget opgaven med at levere tolke og oversættelser blandt andet ved domstolene.

Den tredoblede udgift for Retten i Viborg har skabt frustration, fremgår det. Ikke mindst fordi EasyTranslate godt tre uger forinden havde bekræftet, at en tolk i nærheden kunne klare opgaven til den lavere betaling - men pludselig ændredes det til en københavnsk tolk.

Retten "føler et ansvar for, at udgifterne til tolkning og transport ikke ryger unødigt i vejret", har Domstolsstyrelsen forklaret i en mail til Rigspolitiet.

Det er Rigspolitiet, som har givet EasyTranslate opgaven med at sikre tolkning blandt andet ved domstolene. Værdien af kontrakten er på 520 millioner kroner. Det er også Rigspolitiet, der skal føre tilsyn med firmaet, som gik i gang 1. april.

I EasyTranslate forklarer man, at der ligesom tidligere altid kan opstå situationer, hvor det af "kvalitets- og leverancemæssige hensyn" er nødvendigt at sende en tolk, der ikke bor i nærheden.

- Jeg vil gerne understrege, at det ikke er en økonomisk fordel for EasyTranslate at sende tolke langvejs fra, skriver direktør Frederik Riskær Pedersen i en mail til Ritzau.

Domstolenes indberetninger handler også om dårlig kvalitet og om aflysninger i sidste øjeblik, fremgår det af en aktindsigt. I en mail 10. maj opregner Retten i Glostrup således "ugens største problemer".

I Glostrup oplyser retspræsident Marie Louise Klenow til Ritzau, at antallet af frustrerende oplevelser er dalet. Hun håber, at der er tale om begyndervanskeligheder.

- Men jeg følger fortsat tolkningen her ved retten tæt, skriver hun.

I EasyTranslate understreger direktøren, at det er helt afgørende for firmaets mulighed for at følge op på problemer, at domstolene benytter sig af et særligt klagemodul.

Selv om der er gået nogle måneder, er der dog tilsyneladende fortsat knas. For eksempel i Retten i Herning. Her er der et stort tolkebehov på grund af Kærshovedgård, som huser blandt andre udlændinge på tålt ophold.

Således har Domstolsstyrelsen i slutningen af juli bedt Rigspolitiet om at sørge for en opstramning, så retsmøder i Herning ikke udsættes eller forsinkes.

Styrelsen har fundet det nødvendigt at minde Rigspolitiet om, at manglende tolke har konsekvenser for flere aktører. Det går ud over dommer, forsvarer, anklager, eventuelle domsmænd, vidner og i nogle tilfælde politiet eller Kriminalforsorgen. "Retsmøderne må have førsteprioritet," skriver styrelsen til politiet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce