Annonce
Sport

Dopingjægere lemper straffen for hash og kokain

Geoff Burke/Ritzau Scanpix
Fra 2021 får idrætsudøvere kun tre måneders karantæne, hvis de tager hash eller kokain uden for konkurrence.

Idrætsudøvere, der ryger hash eller tager kokain i fritiden, skal fremover ikke frygte årelange karantæner, hvis de bliver fældet af en dopingtest med stofferne i kroppen.

I sit nye antidopingkodeks, der gælder fra 2021, har Det Internationale Antidopingagentur (Wada) lempet reglerne for såkaldte "social drugs".

Tidligere har atleter risikeret fire års karantæne, hvis de blev taget med kokain i kroppen.

Fremover kan man nøjes med tre måneder i skammekrogen. Man skal dog kunne bevise, at stofferne er indtaget mere end et døgn før konkurrencen.

- Det er faktisk positivt, siger Michael Ask, der er direktør i Anti Doping Danmark.

- Som antidopingorganisation er vi ikke sat i verden for at rende rundt og sanktionere folk, der har røget hash til en fest.

- Vi forsøger at løse andre problemer og skabe nogle ensartede forhold, så atleter konkurrerer på lige vilkår. De stoffer giver ingen forøgelse af præstationen, så det giver ingen mening at behandle dem som sådan, siger han.

Netmediet The Athletic skrev tidligere på ugen, at brugen af stoffer som kokain og ecstasy er taget til i den nordamerikanske ishockeyliga NHL.

Det var konklusionen på en rundspørge, mediet havde foretaget blandt en lang række spillere, trænere og folk omkring sporten.

I de amerikanske ligaer har straffen for den slags typisk været meget mild i forhold til i sportsverdenen i øvrigt.

Da den russiske stjernespiller Evgeny Kuznetsov tidligere på året afgav en dopingprøve med spor af kokain, lød straffen fra NHL på tre kampes karantæne.

Til sammenligning har Det Internationale Ishockeyforbund, IIHF, udelukket ham fra at spille på det russiske landshold i fire år.

- Wada har til dels ladet sig inspirere af de amerikanske ligaer i dette spørgsmål.

- NHL har håndteret sagerne på en anden måde. Her har man sagt: Det er ikke for at snyde, det er, fordi man har et problem. Og det skal vi behandle som et problem, siger Michael Ask.

Af samme årsag er det indført i de nye regler, at man kan slippe med blot en måneds karantæne, hvis man samtidig indvilger i at følge afvænningsprogram.

Det nye antidopingregelsæt blev vedtaget på Wadas kongres i polske Katowice, som sluttede torsdag.

Reglerne skærper til gengæld straffen på en række andre områder. Det bliver eksempelvis lettere for dopingjægerne at straffe trænere, læger og rådgivere omkring idrætsudøvere, der afgiver en positiv dopingprøve.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Borgere frygter oversvømmede boliger: Nu udleverer kommunen sandsække til århusianerne

Erhverv

Manden der skabte Legofiguren er død

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Vand oversvømmer kørebanen på E45: Kraftige opbremsninger giver farlige situationer

Annonce