Annonce
Østjylland

Dorthe solgte bilen i tiltro til letbanen: Nu må hun kigge langt efter en togtur

Dorthe Stief Christensen og Flemming Mortensen vil gerne bruge letbanen, så de ikke er afhængige af hinanden og af en bil. Foto: Søren E. Alwan

Ægtepar så frem til at bruge letbanen. Men det er svært, når man bruger kørestol eller elscooter. Dorthe Stief Christensen og hendes mand vil bare gerne have samme vilkår som alle andre.

Odder: Tænk at kunne gå til en koncert i Aarhus og få lidt at drikke undervejs. Man tager bare letbanen, og så er der ingen problemer med at finde en p-plads.

- Vi kan godt lide at gå til fredagskoncerter i Friheden. Og vi går meget i Musikhuset. Flemming er til pop, og jeg er til rock. Vi får en drink eller lidt vin og vil gerne slippe for at tænke på at tage bilen hjem, siger Dorthe Stief Christensen.

Hun bor sammen med sin mand Flemming Mortensen i Odder, men i modsætning til de fleste af byens borgere kan parret ikke bruge letbanen.

- Jeg har haft børneleddegigt, siden jeg var barn. Og jeg bruger kørestol, lige så snart, jeg skal udenfor, siger Dorthe Stief Christensen.

Hendes mand bruger en elscooter. Med lidt tilløb kan han køre ind i letbanetoget på stationen i Odder på scooteren.

Annonce

Vi solgte min handicapbil i tiltro til, at jeg kunne undvære at søge en ny handicapbil, og at jeg i stedet kunne bruge letbanen.

Dorthe Stief Christensen, kørestolsbruger
Dorthe Stief Christensens elkørestol kan ikke komme ind i letbanetogene. Men hendes mand Flemming Mortensen kan med lidt tilløb køre sin elscooter ind i toget. Foto: Søren E. Alwan

Kørestolen sidder fast

- Men det kan min elkørestol ikke, den sidder fast. Jeg har mulighed for at bestille handicapkørsel, men jeg vil så gerne væk fra de særordninger. Det er som om, vi er et stykke gods, der skal transporteres, mener Dorthe Stief Christensen.

Handicapkørsel skal bestilles i god tid i forvejen, og man skal være klar over, hvornår man vil ud og hjem. Det sætter en stopper for spontanitet og for at føle sig som alle andre.

- Vi er bare Flemming og Dorthe. Vi er naboer til alle de andre, der tager til Aarhus, siger Dorthe Stief Christensen.

Parret flyttede fra Sjælland til Odder for tre år siden. Tidligere tog de jævnligt med S-toget til København for at gå i Tivoli.

- Der oplevede vi, hvor nemt det var. Lokoføreren står ud og slår en klap ned og spørger, hvor vi skal af. Vi kører ind i toget, og når vi skal af, så kommer lokoføreren og slår klappen ud igen. Det er den måde, man tager med S-toget, siger Dorthe Stief Christensen.

Der er for langt mellem perron og tog til, at køretøjer uden videre kan komme ind i et letbanetog. Men det var aldrig et problem med S-banen, som parret brugte, da de boede på Sjælland. Foto: Søren E. Alwan

Solgte bilen i tiltro til letbane

Hun er fra Aarhus og har venner i Hou, og det lykkedes hende at få sin mand til at flytte med Odder. Parret så frem til, at letbanen kom til at køre.

- Jeg synes, det var fantastisk, at vi selv kunne tage af sted, for jeg får hjælp til rigtig mange ting i dagligdagen. Vi solgte min handicapbil i tiltro til, at jeg kunne undvære at søge en ny handicapbil, og at jeg i stedet kunne bruge letbanen, siger Dorthe Stief Christensen.

Til gengæld fik Flemming Mortensen sidste forår bevilget en VW Caravelle. Den er stor, og ifølge parret er det blevet svært at finde handicap-p-pladser i Aarhus.

Hun har et fleksjob som socialrådgiver i Dansk Handicap Forbund og rådgiver forbundets medlemmer. Jobbet klarer hun hjemmefra, men cirka en gang hver måned skal hun til møde i Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup. Og Flemming Mortensen fleksjobber som hjælper for sin kone.

I fritiden vil de gerne være uafhængige af hinanden, men det er svært.

- Jeg går til fysioterapi på Skejby Sygehus og er med på et gigtkvindehold. Det betyder rigtigt meget for mig, så det ville være rart at kunne bruge letbanen. I stedet skal Flemming køre mig til Aarhus, og så er vi afhængige af hinanden. Det er også umuligt at finde handicap-p-pladser derude, siger socialrådgiveren.

Hvorfor skal det være så svært, spørger parret fra Odder. Foto: Søren E. Alwan
Gabet mellem perron og letbanetog er en stor udfordring. Foto: Søren E. Alwan
Parret er på et sjældent besøg på stationen i Odder. Den nye letbane er ikke indrettet med tilgængelighed for øje. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce