Annonce
Sport

Drømmen er en sportsskole i hjemlandet

Enock Poulsen håber, at han med tiden kan etablere en skole i sit hjemland, hvor eleverne kan forsøge at gøre sporten til deres levevej. Her ses han med sin træner Thomas Povlsen. Foto: Michael Svenningsen
Enock Poulsen håber, at han på et tidspunkt kan etablere en skole i sit hjemland Zambia, hvor de lokale talenter kan hjælpes på vej og få muligheden for at skabe en levevej via deres sport.

BOKSNING: Han har aldrig fået noget foræret. Enock Poulsen har altid måtte slås for sine mål. Både i og uden for ringen. Derfor vil den 26-årige bokser også gerne give noget tilbage til sit hjemland Zambia, hvor han oprindeligt kommer fra. Som 6-årig kom han til Danmark og voksede op på Fyn, inden han tog turen til Aarhus for at satse fuldt ud på boksning.

Får han endegyldigt succes med sin sport, vil han gerne skabe nogle rammer, der kan hjælpe børn i Zambia med at gå sportens vej.

- Jeg har en drøm om at lave en sportsskole i Zambia. Jeg ved, hvor dårligt stillet børn er i Zambia, så for mig vil det være en kæmpe ære at kunne give dem mulighed for at finde en levevej gennem deres sport. Der er meget skjult talent i landet, men det bliver bare ikke set eller hørt, fordi det er et meget fattigt land i forhold til vesten, siger Enock Poulsen.

Han har en onkel, der er entreprenør i Zambia og har kontakterne til at få sat gang i projektet, når mulighederne engang byder sig. Forholdet til fødelandet er stærkt og landets bokseforbund har også henvendt sig bokseren for at høre om han vil være interesseret i at komme derned for at holde foredrag og træne nogle af talenterne.

- For mig er det en drivkraft at kunne se folk, som har det svært, udvikle sig til noget bedre og ikke mindst blive bedre mennesker. Det giver mig en vild følelse indeni. Det er ikke noget du bliver rig af. Det er bare glæden ved at se andre, der har haft det svært, få et bedre liv, siger han.

Evnen til at give videre er ham ikke ubekendt. Sammen med sin træner Thomas Povlsen er Enock Poulsen allerede engageret i projektet Fit for Life, hvor 24 borgere fra jobcenteret får mulighed for at deltage i et forløb i lokalerne ved Frederiksbjerg Athlet Klub. Her forsøger man via sporten at hjælpe deltagerne videre og give dem en ny mulighed i livet.

- Der er rigtigt mange, som kommer videre herfra. De får bedre selvværd, bedre disciplin på grund af træning og de får et netværk, som de måske ikke har prøvet at have før, siger Enock Poulsen, der har en ambition om, at han via sine egne sponsorer i bokseverden kan hjælpe nogle af borgerne videre og ud i jobtræning eller decideret job, som det eksempelvis er sket ved Falke Biler.

- Jeg fungerer også som mentor for nogle af de unge mennesker. Det handler ikke bare om boksning, men mere om at være sammen og hygge sig, siger bokseren, der også bruger det til at koble af fra sin boksning, så det ikke altid er boksning 24 timer i døget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Annonce