Annonce
Aarhus

DR-vært vil ikke flyttes til Aarhus - men det vil en anden kendt vært

<p>Søren Reedtz har meddelt DR, at han ikke tager med til Aarhus, når Sporten flyttes til byen. Det gør til gengæld Henrik Liniger (th). Fotos: Scanpix/DR </p>

Sportsvært på DR, Søren Reedtz, vil ikke flytte med til Aarhus, hvor sportsredaktionen skal flytte til i 2018 fra DR Byen i København. Til gengæld har Henrik Liniger meddelt DR, at han gerne flytter med.

Aarhus er en dejlig by, siger mange. Men ikke alle er klar til at flytte til byen. Især ikke, hvis de skal tvangsflyttes til Smilets By. Det gælder blandt andre den kendte sportsvært Søren Reedtz.
Annonce
Søren Reedtz søger nyt job. Bare ikke i Aarhus, men i pendlerafstand til Vanløse, skriver han på sin Facebook. Han vil ikke tvangsflytte sin familie til Aarhus.
DR besluttede i april, at DR Sportens medarbejdere skal holde flyttedag fra DR Byen på Amager i København til Aarhus i 2018. Ansatte skal melde ind, hvis de ikke vil tage turen til Aarhus. Det har Søren Reedtz meddelt sin ledelse, at han ikke vil, skriver han på Facebook. Han bor i dag med sin familie i Vanløse.
»Jeg har her til formiddag de facto skrevet under på min egen fyreseddel. DR Sporten bliver, som mange ved, tvangsflyttet til Århus. Jeg tvangsflytter ikke min familie, og med den beslutning er jeg opsagt med sidste arbejdsdag 31. januar 2018. Det er ikke med min gode vilje, for DR Sporten har været en stor del af mit liv de seneste 16 år,« lyder det fra Søren Reedtz på det sociale medie.
En anden kendt sportsværk, Henrik Liniger, meddelte tirsdag, at han gerne vil med til Aarhus og derfor fortsætte som ansat på Sporten.
Et andert kendt ansigt i DR-sammenhæng, eks-fodboldspilleren Peter Møller, der også er et kendt ansigt i sportens verden på DR, har forlængst meddelt sin ledelse, at han heller ikke skal til Aarhus med sin familie.
Søren Reedtz skriver også på Facebook, at han ikke forstår flytningen.
»Ikke mange DR-afdelinger kommer så meget rundt i landet som Sporten, og jeg er stoppet med at forsøge at finde en mening med udflytningen. Vi blev et offer i et politisk spil,« skriver Søren Reedtz, der samtidig søger job:
»P.S. Job søges i pendlerafstand fra Vanløse.«
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.

Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce