Annonce
Aarhus

Drabet på mesterbokseren - da bandekampe kom til Aarhus

Flere var mødt op foran diskotek David Crockett for at lægge blomster og tænde lys i november 1996. Arkivfoto: Erik Jepsen/Scanpix

Det er 20 år siden, Aarhus første gang oplevede bandekampe i midtbyen, da rivaliserende grupper skød mod hinanden foran retten i Aarhus. Siden da har det kriminelle billede ændret sig meget og er gået fra rockerkrige til bandekonflikter.

AARHUS: En lørdag aften i november 1996 besluttede fem unge palæstinensere at tage turen fra Odense til Aarhus for at gå i byen på det daværende in-sted David Crockett i Frederiksgade.

I døren til diskoteket stod den tidligere europamester i professionel boksning, Racheed Lawal, og han tillod ikke de fem unge at komme ind på diskoteket, fordi flere af dem havde kondisko på.

Pludselig fór en af de fem frem mod bokseren og huggede en kniv i brystet på Racheed Lawal, der forsøgte med afværgende slag og satte efter de unge, men han måtte kort efter vende tilbage til diskoteket. Racheed Lawal blev hårdt såret kørt til Århus Kommunehospital, hvor han døde i timerne efter.

Annonce
Politi ved retten i Aarhus. Arkivfoto: Erik Jepsen/Scanpix

Skarpe skud i Aarhus centrum

Knap et år efter sad de fem palæstinensiske mænd på anklagebænken i Vestre Landsrets lokaler på Åboulevarden i Aarhus, og efter en uges oppisket stemning eksploderede det hele i åbne gadekampe midt i byen, hvor palæstinensere og bekendte til mesterbokseren skød med skarpt.

Aarhus Midtby dannede for første gang ramme om bandekampe, der udspillede sig i det offentlige rum, og som betød, at borgere og forretningsdrivende måtte søge i dækning for ikke at blive ramt.

I de 20 år, der er er gået siden de voldsomme scener i centrum af byen, har meget ændret sig i de kriminelle grupperinger.

I 1980'erne og 1990'erne var det rockerne, der satte dagsordenen, og det var rockerkrige, der trak overskrifter i medierne. Det var dog hovedsagligt København, der var centrum for slagmarken, og også her man så hævnaktionerne udspille sig.

Striden mellem 1980'ernes to største rockergrupper, Bullshit og Hells Angels, eskalerede med en likvidering af Bullshits præsident, Henning Norbert Knudsen - også kendt som "Makrellen" - og fra 1980 til 1988 mistede en række rockere livet i den voldsomme strid.

I 1990'erne var det Den Store Nordiske Rockerkrig mellem Hells Angels og Bandidos. der rasede i Danmark i halvandet år. Den konflikt brød ud i Danmark i 1996, da Bandidos-medlemmet Uffe Larsen blev skudt og dræbt i ankomsthallen i Københavns Lufthavn. Men i slutningen af september det følgende år tonede Bent "Blondie" Nielsen fra Hells Angels og Jim Tinndahn fra Bandidos frem på skærmen i TV Avisen og fortalte, at de havde indgået en samarbejdsaftale, der lukkede ned for konflikten.

I 00'erne begyndte man så for alvor at se et nyt og anderledes kriminelt landskab, da flere og flere bandegrupperinger i indvandrermiljøerne begyndte at markere sig for alvor. Billedet af dem og deres konflikter er langt mere fragmenteret.

Arkivfoto: Erik Jepsen/Scanpix

Bandebilledet i Aarhus

Narkotika og kamp om kriminelle markeder er stadig i fokus under bandekonflikterne i dag. Men hvor rockerkrigene var én rockergruppe mod en anden, så består bandekonflikten i dag mellem mange grupperinger, der ændrer sig på kryds og tværs.

Banderne skifter medlemmer og konflikter så hurtigt, at det kan være svært at følge deres færden, og samtidig er det blevet farligere for den almindelige borger, da hensynsløsheden er blevet større, og der er flere skud mod civile.

I Aarhus er rockergruppen Hells Angels repræsenteret. Hells Angels forlod sit århusianske klubhus på Bryggerivej i Risskov i 2014 og rykkede sine aktiviteter til Esbjerg, men i 2016 besluttede HA at lukke afdelingen i Esbjerg og købte i stedet en tidligere fabriks-ejendom i Lystrup.

Bandegrupperingerne tegner sig for et mere broget billede. Black Army, der har sit udspring i Vollsmose i Odense, er de eneste, der går med rygmærker, og den gruppering kom ligesom HA også til Aarhus i 2016.

Derudover er der grupperinger i Gellerup, Bispehaven, Trillegården, Rundhøj og Rosenhøj.

Politistyrker udenfor retssalen i Aarhus, hvor Ahmad Abou-Chaker blev idømt 12 års fængsel for drabet. Arkivfoto: Erik Jepsen/Scanpix

Forskel på rockere og bander

Der er to helt tydelige forskelle på rockere og bander. Rockergrupperinger tager afsæt i en forening, en fælles interesse som typisk har været motorcykler. De samler sig i et klubhus, har vedtægter og et tydeligt hierarki, som medlemmerne skal arbejde sig op igennem for at blive optaget som fuldbyrdede medlemmer. Banderne er uorganiserede og har ikke et fælles mødested. Der er dog et vist hierarki, men der kan godt være flere ledere, og så bliver bandemedlemmer beskrevet som mere impulsive.

Rockergrupperne er organiserede, og man skal ikke træde ud af gruppen eller hævne, uden at det er i enighed med lederen. Hos gadebanderne er hævnen anderledes, da de også kæmper internt og hævner sig på kryds og tværs.

Derudover er der kommet en aldersforskel mellem rockerne og gadebanderne. Hvor rockerne var unge i 1980'erne, så har det rykket sig, og gennemsnitsalderen for registrerede bandemedlemmer ligger på 23 år, mens rockernes ligger på 30 år.

To forskere fra Aarhus Universitet, Tina Wilchen Christensen og Line Lerche Mørck, har netop udgivet en ny rapport "Bevægelser i og på tværs af ekstreme grupper og bande- rockermiljøet". Og de fortæller, at selvom der er forskelle på rockergrupper og bander, så kan værdisættet hos begge grupperinger minde om hinanden.

- Grupperingerne har det tilfælles, at de på baggrund af en mere eller mindre struktureret organisering hylder værdier såsom loyalitet blandt "brødre", og går op i at forsvare sin ære og status i relation til udråbte 'fjender', siger forsker ved Aarhus Universitet Tina Wilchen Christensen.

- For rockergruppernes vedkommende viser de deres magt og territorium ved at etablere et klubhus i det område, hvor de typisk også kan være sammen om at sælge hash, stoffer og - eller - finansiere og reproducere gruppens overlevelse og status gennem andre slags mere eller mindre kriminelle aktiviteter, siger professor Line Lerche Mørck til Århus Stiftstidende.

Både bande- og rockermiljøet er ofte præget af interne og eksterne konflikter, men det er ikke fastlåste konflikter, og det er set flere gange som under Den Store Nordiske Rockerkrig, at konflikten kan mægles og lukkes ned ofte med gensidige aftaler om fordeling af områder i byen samt kriminelle markeder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce