Annonce
Digitalt

"Dragon Quest Builders 2" bygger videre på et solidt fundament

Dragon Quest Builders kobler et RPG-element på den populære sandkasse-genre, og det fungerer rigtig godt. Til gengæld er kampsystemet ensformigt og kedeligt. Pr-foto

Nintendo Switch: "Dragon Quest Builders 2" udkom på PlayStation 4 til julehandlen sidste år, men i anledning af, at spillet nu også er ude på Nintendo Switch, bringer vi her vores anmeldelse af spillet, som passer så godt til at tage med på farten, at vi sprang det over, da det udkom sidste jul.

Spillet og konklusionen er dog ens uanset platform: "Dragon Quest Builders 2" bygger videre på det solide fundament, som forgængeren lavede.

Annonce
Der er ingen øvre grænse for, hvor lang tid du bruger på at perfektionere dit lille samfund - og du kan efterfølgende gå online for at dele dine designs med andre, eller søge inspiration fra andre. Pr-foto

Hjælp, udforsk og byg

I en tid, hvor der snart ikke går en måned, uden at der kommer et nyt "Minecraft"-inspireret spil, skiller "Dragon Quest Builders"-spillene sig positivt ud fra mængden. Spillene er grafisk pænere og mere nuttede end mange af konkurrenterne, der er en dyb og - til tider for - omfattende historie og et rimeligt varieret gameplay.

Du indtager i 2'eren rollen som Byggeren, der som den eneste i spillet formår at bygge ting. På din vej møder du en masse venner, som du hjælper med små missioner for at avancere. De har hver især deres egen måde at tale på, unikke personlighed og agenda. De fleste er venlige, og du hjælper dem med glæde, men der er også enkelte med mere slette motiver. Når du hjælper dine venner, hjælper de også dig med at få det lille samfund til at vokse.

Det er svært tilfredsstillende at se den bunke jord, du først ankom til, rejse sig og blive et velfungerende samfund med flere og flere indbyggere, selvkørende produktion og forsvarsværker. For i et "Dragon Quest"-spil er der selvfølgelig også monstre og andre fjender.

"Dragon Quest Builders" har - som navnet hinter - mest fokus på at bygge, og kampdelen er ret ensformig og ikke videre spændende. Til gengæld fungerer byggedelen upåklageligt, og du kan bruge timer på at perfektionere dit lille samfund.

Super på farten

"Dragon Quest Builders 2" er en hyggelig rejsemakker, der er helt oplagt at tage med sig på ferie, hvis man har en Nintendo Switch. Der er som i forgængeren rigeligt med tekstbaseret tale på engelsk, så man skal kunne læse og forstå engelsk for at være med. Historien er omfangsrig, og selv om den aldrig bliver nervepirrende, fungerer den som en fin driver for at bevæge handlingen fremad, så man ikke forfalder til at blive hængende og fintune den lille by, man har stablet på benene.

Er man til bygge-spil a la "Minecraft", men med pænere grafik og en solid dosis RPG, så er "Dragon Quest Builders" værd at se nærmere på.

Titel: "Dragon Quest Builders 2"

Platform: Nintendo Switch, PlayStation 4

Udgivelsesdato: 12. juli (oprindeligt 20. december 2018 på PS4)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce