Annonce
Aarhus

Dyrenes Beskyttelse i dramatisk redningsaktion ved åen: Sultne måger guffede ællinger i sig

Sultne måger har fundet ud af, at der er levende godbidder at hente i Aarhus Å i øjeblikket, og forældrene - de voksne ænder - kan ikke rigtig stille noget op. Genrefoto: Iris/Axel Drosta
Dyrenes Beskyttelse i aktion på Åboulevarden i Aarhus for at redde ællinger fra glubske sølvmåger.

AARHUS: Et nyt kapitel kan nu føjes til mågeplagen i Aarhus.

Mandag aften sad Peter Kramer sammen med sin familie og spiste på en restaurant på Åboulevarden, da selskabet ved kanten af åen opdagede en måge, som havde noget stikkende ud af næbbet.

- Det viste sig at være to små ællingefødder, fortæller han.

Samtidig blev familien opmærksom på flere medlemmer af Dyrenes Beskyttelse, som med net rendte rundt og fiskede ællinger op fra åen. Andre medlemmer af organisationen var travlt beskæftiget med at jage måger væk.

- Mågerne dykkede ned og snuppede ællingerne som aftensmad. Vi så flere måger, som havde ællingeben stikkende ud af gabet, siger Peter Kramer.

- Det så helt surrealistisk ud. Som dengang Kevin Kline spiste en guldfisk i filmen A Fish Called Wanda. Denne gang var det bare ben i stedet for finner, der stak ud af munden.

Annonce

Ubehagelig oplevelse

Familien så tre ællinger blive spist.

- Rundt omkring ved åen var der unge mennesker, som løb rundt og forsøgte at hjælpe folkene fra Dyrenes Beskyttelse. De kunne ikke holde ud at se på det, og det var faktisk også en meget ubehagelig oplevelse, siger Peter Kramer.

- Nede i åen kunne man se andefar og andemor svømme fortvivlet rundt i forgæves søgen efter deres forsvundne afkom.

De ællinger, der blev reddet, kom folkene fra Dyrenes Beskyttelse i bure. Det lykkedes at redde i alt otte ællinger.

I øjeblikket er de hos Michelle Braganza, konstitueret kredsformand for Dyrenes Beskyttelse i Aarhus-området.

- De har det lunt og godt og får mad. Om tre uger skal de sættes ud igen, forklarer hun.

Ifølge naturvejleder ved Naturstyrelsen, Jan Kjærgaard, er der ikke noget mærkeligt ved mågernes opførsel.

- Sølvmåger spiser ællinger. Det er helt almindeligt, siger han.

- I naturen plejer ænderne at gemme sig i rørsumpene, så lang tid ællingerne er helt små, men det kan de jo ikke gøre inde i byen, siger han.

Måske er det eneste unaturlige ved historien, at ænderne har ællinger inde i byen, påpeger naturvejlederen.

- Desværre hører det sammen med, at folk fodrer dem. Hvis fodringen stoppede, ville problemet måske være løst, mener Jan Kjærgaard.

Galpende bymåger

Naturvejlederen medgiver, at ællingerne er forsvarsløse, når mågerne går til angreb.

- Men har du aldrig spist and?, spørger han.

- Den ænder, du har spist, var formentlig også forsvarsløse, da de blev dræbt, siger han.

I årevis har borgere i Aarhus Midtby klaget over, at galpende bymåger ødelægger nattesøvnen. Forskellige bekæmpelsesmetoder har været prøvet, men det er ikke lykkedes at løse problemet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Højbjerg topper fortsat Badmintonligaen

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Annonce