Annonce
Erhverv

Drivkraften er bæredygtighed og lysten til at skabe en bedre verden

Christina Christensen og Andreas Normann danner par både professionelt og privat, med udgangspunkt i design fra hjemmet i Odder. Pressefoto.

Christina og Andreas udlever deres drøm med start up-virksomheden FRIDAJOHS designstudio

Lysten til at skabe nyt nærmest stråler ud af det solidt byggede murermesterhus fra 1930-erne i Odder. Indenfor byder iværksætterne Christina og Andreas på lækker, stempelbrygget kaffe, mens de roligt beretter om deres mål med deres designvirksomhed.

Christina Christensen slår det fast med syvtommersøm:

- Indholdet er det væsentligste for os, mere end forretningen.

Christina startede FRIDAJOHS op i begyndelsen af 2016, og i løbet af året sluttede hendes mand, Andreas Normann, sig til iværksættereventyret.

- Vi har valgt Odder for at gøre det muligt at blive selvstændige, og fordi her er så meget lækkert natur. Vi vil gerne arbejde sammen om projekter, der giver mening, og vi tør godt sige nej, lyder det næsten i kor.

FRIDAJOHS beskæftiger sig tværfagligt med design inden for et udvalg af kategorier. Nogle af fællesnævnerne for Odder-virksomheden er bæredygtighed og en lyst til at gøre verden bare en lille smule bedre at leve i.

- Vores kunder og samarbejdspartnere er typisk inden for fag som mode, interiør og fødevarer. Vi griber helst fat i det, hvor vi føler os hjemme, siger Andreas, som blandt andet har skabt logoet for en anden kendt østjysk iværksættervirksomhed, Landmad.

Både han og Christina glæder sig over at have mulighed for at arbejde mere sammen om opgaverne.

Annonce

Hele vejen rundt

- Vi laver i dag en del opgaver for andre, men jeg håber da på, at vi på sigt kommer til at arbejde mere med vores egne projekter. For mig har det været vigtigt at etablere et designstudio, for jeg vil gerne hele vejen rundt om opgaverne. Samtidig vil jeg gerne have tingene i hænderne, vi skal ikke nødvendigvis producere selv, men vi vil gerne designe og udvikle vore egne projekter, siger Christina.

Hun har tidligere stået for en serie hudplejeprodukter, Meraki, for virksomheden HouseDoctor i Ikast.

- En opgave, hvor jeg kunne brede mig over hele paletten med emballage, styling og kataloger, ja hele identiteten. Det var en spændende udfordring.

Nu handler det om at designe og udvikle projekter og få dem ud i verden sammen med andre. Nærhed, den sunde livsstil og hensynet til familien spiller en afgørende rolle for iværksætterfamilien.

- Vi har to børn, Lilje på seks et halvt og Isak på fire, og dem skal der også være tid til. For rigtig mange unge familier som os selv betyder den rette balance mellem arbejde og familieliv alt, og det gør det sandelig også for os. Jeg har tænkt på at blive selvstændig i over ti år, ja lige siden, jeg blev færdig med min uddannelse, og nu blev det muligt, siger en tydeligt tilfreds Christina Christensen, som er uddannet designer fra TEKO i Herning.

FRIDAJOHS

Virksomheden er et designstudio med spidskompetencer inden for design og visuel historiefortælling.

Virksomheden tilbyder hjælp med visuel identitet og kommunikation, kataloger, såkaldte lookbooks og bøger, grafisk design, illustrationer,
kunstprojekter og foto.

Virksomhedens passion er at skabe de visuelle rammer, så historien bliver bemærket og husket, gerne med projekter eller virksomheder med noget på hjerte.

FRIDAJOHS har udført arbejde for
kunder som Meraki, Nordal, Iben Høj, GRO, Nine Eyewear og INCADO

FRIDAJOHS om fem år

Andreas Normann er uddannet som grafiker hos Fingerspitz i Odense og har siden arbejdet på forskellige reklamebureauer i Odense og Aarhus, senest hos Nine Eyewear som inhouse grafisk ansvarlig. Designstudiet i Odder består i dag af de to grundlæggere og en praktikant.

- Hvor vi er henne om fem år? Uha, det er svært at sige, men vi er større end i dag, og jeg er da stolt af at kunne sige, at vi allerede nu kan betale løn til os selv.

Christina pointerer, at hun og Andreas lige skulle finde ud af, hvilken fælles retning, de skulle gå sammen.

- Vi kommer jo fra to forskellige dele af designverdenen, men det er også det, som gør os stærke, og som gør, at vi supplerer hinanden godt. Vi sigter nok ikke efter at fastansætte mange medarbejdere, men vi vil gerne arbejde sammen med andre. Vi brænder først og fremmest for projekterne, vi går efter den rolige, organiske vækst, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Læserbrev

Læserbrev: En god by for alle vores børn

For godt fem år siden blev de første blokke revet ned i Gellerup. Vi husker billeder af, hvordan gravkøerne rykkede ind i området og indvarslede nye tider. Meget er sket siden da. Gellerup er forandret, men vi har stadig langt igen. De sidste fem års udvikling har betydet, at vi nu har en helt ny infrastruktur i området, så busser og biler kører inde i hjertet at Gellerup. Området er åbnet og delt op i mindre enheder og hænger bedre sammen med resten af byens infrastruktur. Vi har også fået en ny bypark med den flotteste kunstgræsbane, og vi har fået et markant nyt kontordomicil med over 1000 kommunale arbejdspladser. Nye beboerne er flyttet ind i de første private boliger i området, og et nyt kollegie har taget godt imod 150 nye, håbefulde studerende. Sammen med mange gode kræfter har vi formået at starte en reel forandring af et af Danmarks mest udsatte områder. Vi har investeret massivt, og vi har givet området vores fulde opmærksomhed. I Bispehaven har vi som i Gellerup lavet en udviklingsplan med markante fysiske forandringer, og vi har øje for de områder, som bevæger sig opad på listen over udsatte boligområder. I de kommende år fortsætter vi vores arbejde med at støtte byggeri af almene familie- og ungdomsboliger i resten af byen, og vi skal etablere nye boligformer i udsatte boligområder, som kan fastholde og tiltrække ressourcestærke beboergrupper. Vi renoverer også de tilbageblevne almene boliger, så vi sikrer, at de fortsat er attraktive på det århusianske boligmarked. Boligforeningerne gennemfører renoveringerne med massiv støtte fra Landsbyggefonden, og det betyder, at lejlighederne fortsat har en meget fornuftig husleje. Samtidig skal vi naturligvis sikre, at de nuværende beboere enten får mulighed for at blive boende eller kommer godt videre til andre bydele. Vi skal tage hånd om genhusningen, så vi sikrer, at de får en god start i deres nye område. Målet er at skabe en sammenhængende by, hvor vi kommer hinanden ved på tværs af sociale skel. I dag er vores by delt. Det skal vi ændre, så alle får mulighed for at blive en del af vores by og få gode og indholdsrige liv, der giver mening både for dem og for samfundet. Det er børnene og de unge, der tegner vores bys fremtid, og det er deres trivsel, der står forrest i udviklingen af vestbyen. Børn og unge spejler sig i deres nærområde, og de opbygger fællesskaber i familien, i fritiden og daginstitutioner og i skolen. Det er her, de lærer, hvordan verden ser ud, og her de møder den kultur og de normer, de skal forholde sig til. Den viden sætter retningen for vores arbejde. Det er derfor, at vi fortsætter vores udvikling af området, og det er derfor vi skaber mødesteder, der både har en nærhed til vestbyens børn og unge, og samtidig tilbyder dem et spejl af samfundet. Vi vil modvirke parallelsamfund og i sidste ende sikre, at en langt højere del af områdets voksne beboere er selvforsørgende. Det er vigtigt, at vi gør noget, og at vi gør noget nu. Tre gange så mange børn i Gellerup og Toveshøj som i resten af Aarhus har i 2018 hverken opnået mindst 02 i dansk eller matematik, mere end hvert tredje barn i Gellerup og Toveshøj er overvægtigt, og otte gange så mange treårige har over seks huller i tænderne sammenlignet med resten af byen. Det er ikke godt nok, og derfor sætter vi ind. Fremtidens Aarhus skal have en blandet beboersammensætning med en mangfoldighed af boliger i alle bydele, både når det gælder boligtyper, boligstørrelser, prisniveauer og ejerformer. Den blandede by er en afgørende forudsætning for at skabe en god by for børn, for vi ved, at den blandende by giver markant bedre forudsætninger for at klare sig fremadrettet i livet i forhold til at vokse op i socialt udsatte boligområder. Her er den nye skole, som åbner i Gellerup skoleåret 2025/26 helt afgørende, for netop i skolen har vi mulighed for at mødes på tværs af indkomstgrundlag og baggrund. Vi fortsætter også med at investere i idrætsfaciliteter, som også vil være centrale mødesteder. Især den nye sports- og kulturcampus i midten af Gellerup med nyt bibliotek, bevægelseshus og beboerhus samlet under ét tag bliver i en klasse for sig og vil give et helt nyt liv i bydelen til glæde for hele byen. Også de nye faciliteter med blandt andet klubhus og kunstgræsbane, der vil blive etableret i Ellekær-området, vil give et løft til området og bidrage til at skabe spændende og trygge bydele i vestbyen. I de forløbne fem år er der sket store forbedringer – forude venter flere. For at vi kan lykkes, skal vi fortsat arbejde tæt sammen med boligforeninger, investorer, byens erhvervsliv og de mange frivillige kræfter, vi har i vores by, så vi sammen får skabt en sammenhængende og tryg by med plads til alle og med gode muligheder for alle vores børn.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];