Annonce
Aarhus

Dronning Margrethe deltager, når bronzestatue af århusiansk helt afsløres i Mindeparken

Dronning Margrethe deltager, når en ny statue af krigshelten Bernhard Sindberg afsløres i Mindeparken 31. august 2019. Foto: Mads Claus Rasmussen
Mindet om Bernhard Sindberg bliver placeret i Mindeparken, og Dronningen deltager.

AARHUS: Aarhus får snart en ny statue i Mindeparken. Den er en tak fra Kina, fordi en århusianer i 1937 reddede mindst 6000 kinesere fra at blive slået ihjel ved et japansk bombardement i Nanjing.

Bernhard Sindberg hedder manden, som lægger krop til statuen. Hans far var ostegrosserer i Aarhus og boede siden i Odder. Kineserne har i Nanjing bronzestøbt helten i størrelsen 1:1. Men statuen er ikke kommet til Danmark endnu.

Statuen får en hædersplads i Mindeparken nær monumentet for de faldne i 1. verdenskrig, og dronning Margrethe deltager efter planen i afsløringen lørdag 31. august.

Kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad og direktør for kultur- og borgerservice, Kirsten Jørgensen, har været i Kina i 2017 for at lave aftaler med kineserne. Og nu er den endelige plan klar.

Annonce

For kineserne er Bernhard Sindberg og to andre europæere de eneste helte fra krigen.

Hans J. Hinrup, århusiansk historiker

Dannebrog og naziflag

Bernhard Sindberg blev født i Aarhus 19. februar 1911. Han var en urolig sjæl og rejste som 17-årig ud i verden og kom kloden rundt, indtil han i 1937 gik i land i Nanjing og blev receptionist på et stort hotel.

Her traf han den engelske journalist Pembroke Stephens og blev hans chauffør indtil november 1937, da de observerede et japansk luftangreb. Pembroke blev ramt og døde.

Sindberg blev ansat som vagt på F.L. Smitdhs cementfabrik folk i Nanjing. For at undgå de japanske bombardementer fandt Sindberg, der dengang var 24 år, og en tysk kollega, Karl Günther, som han havde mødt hos F.L. Smidth, på at flage på taget af den tomme fabrik med Dannebrog og det tyske hagekorsflag.

Japanerne nærede respekt for tyskerne og den enlige dansker og undlod derfor at angribe bygningen.

Da civilbefolkningen blev opmærksom på det, søgte folk tilflugt på fabrikken, og Sindbergs og Günthers redningsaktion var i gang. Der blev oprettet et lille hospital på fabrikken for kineserne, som blev forsynet med mad, medicin og fornødenheder fra Røde Kors.

Historien i avisen

Sindberg blev en helt og er blevet hædret i Kina. Han skrev hjem efter massakren. Brevet blev afleveret til Aarhuus Stiftstidende, som bragte en stor historie.

I maj 2000 bad den kinesiske ambassade via rådhuset Århus Stiftstidende om at efterlyse familie til Bernhard Sindberg. Hans søster Bitten Stenvig Andersen læste avisen og henvendte sig, og på den måde blev forløbet stykket sammen.

Den århusianske historiker, Hans J. Hinrup, har forsket den japansk-kinesiske krig 1937-45 og har tidligere fortalt:

- For kineserne er Bernhard Sindberg og to andre europæere de eneste helte fra krigen. Den kinesiske hær under Chiang Kai-shek var flygtet, da japanerne kom. Derfor bliver Sindberg og hans tyske samarbejdspartner Karl Günther stadig fremhævet. Men kineserne vil også minde os om, at massakren i Nanjing var så absurd og frygtelig, præcis som Sindberg beskrev det i billeder og breve.

Bernhard Sindberg på jobbet i Nanjing. Privatfoto.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Østjyderne taber på regeringens manglende ambitioner for infrastrukturen

Trængselsproblemerne på det østjyske vejnet er til at tage og føle på. For østjyderne betyder det, at køkørsel dagligt frarøver dem tid, som kunne have brugt meget bedre med familien eller på arbejdet. For de østjyske virksomheder skader trængselsproblemerne mulighederne for at skabe vækst – tid er, som bekendt, penge. Det er med andre ord en fuldstændig uholdbar situation. Både for østjyderne og de østjyske virksomheder, men også for samfundet i sin helhed, fordi vi går glip af vækst og arbejdspladser. Køkørslen koster nemlig et samfundsøkonomisk tab på over 20 milliarder kroner om året. Penge, der kunne have været brugt til vores fælles velfærd og på en fortsat ambitiøs grøn omstilling. Der er behov for en ambitiøs infrastrukturplan, som kan sætte ind, der hvor trængselsproblemerne er størst. Et behov, som altid har haft høj prioritet i Venstre. Sidste år var vi med til at lande en ambitiøs infrastrukturaftale, og i Østjylland bragte aftalen gode nyheder. For med planen skulle E45 udvides både på strækningen mellem Aarhus S og Aarhus N med anlægsstart allerede i 2021 og på strækningen mellem Vejle og Skanderborg S med anlægsstart i 2023. Dertil kom kapacitetsforbedringer på rute 26 og udbygning af rute 15 og en enighed blandt aftaleparterne om at prioritere en fortsat udbygning af E45 fra Aarhus og op mod Randers i en kommende flerårig plan. Samlet set et løft af infrastrukturen i Østjylland på 6,3 milliarder kroner. Ja, faktisk kunne vi næsten ikke få armene ned. Men lykken var kortvarig. Under valgkampen måtte man forstå på Socialdemokratiet, at også de havde store ambitioner om at investere i infrastrukturen. Der var nærmest ingen grænser for, hvor mange vejprojekter, som skulle igangsættes, og det kunne kun gå for langsomt. Derfor må det også undre de østjyske vælgere, at regeringen - med transportminister Benny Engelbrecht i spidsen - i sommer besluttede at skrotte den infrastrukturaftale, som den tidligere regering forhandlede på plads. Man fandt fra regeringens side, at der var behov for at starte helt forfra med et såkaldt blankt kanvas. Og blankt er det til stadighed. Nu er der gået et halvt år, og der er endnu ikke indkaldt til forhandlinger. Transportministeren vil end ikke sætte noget konkret tidsperspektiv for, hvornår forhandlinger skal gå i gang. I værste fald skal vi helt frem i 2022. Det er dybt problematisk, at regeringen hænger i bremsen. Der er store infrastrukturelle udfordringer nu og her, og der er behov for investeringer nu. Vi kan ikke vente til 2021, 2022 eller senere. Så kære regering, lad os nu komme i gang med forhandlingerne, så vi kan få de nødvendige investeringer på plads.

Aarhus

Bundsgaard: Jeg ser flere fordele ved at afskaffe rådmandsstyret

Annonce