Annonce
Erhverv

Drop vinduespudsningen - det klarer robotten

Vi har robotter til at støvsuge, slå græs og nu også pudse vinduer. Branchen tvivler dog selv på robotterne.

Det er en besnærende tanke, at man kan overlade de kedelige ting i husholdningen til maskiner.

På Europas største messe for forbrugerteknologi, IFA, der afholdes i den tyske hovedstad, Berlin, i denne uge, vrimler det med teknologi, der skal gøre hverdagen lettere på hjemmefronten.

Her kan robotter overtage nogle af opgaverne.

Det kunne for eksempel være vinduespudsning, der for mange regnes som en af hjemmets øv-opgaver. Derfor har den kinesiske robotvirksomhed Ecovacs lavet en robot, der kan klare netop det.

- Det kan for eksempel være en hjælp for ældre mennesker, der har svært ved at stå på en stol, når de høje vinduer skal pudses, siger Andreas Wahlich, der er europæisk chef for Ecovacs Robotics.

Firmaets vinduespudserrobot, der for tiden præsenteres på IFA, findes allerede i danske butikker. Hvis man gerne vil overlade vinduespudsningen til en robot, skal man dog smide knap 3000 kroner - og så kan den endda kun klare ruder, der ikke er møgbeskidte.

- Men hvis ruden er ren, kan den holde dem rene, siger Andreas Wahlich, der er europæisk chef for Ecovacs, der også har en serie avancerede støvsugerrobotter.

- Det næste bliver robotter, der kan rense og køle luften. De finder selv ud af, hvor i boligen der er brug for dem, og så kører de derhen, fortæller Andreas Wahlich, der repræsenterer et af flere robotfirmaer på årets IFA-messe.

I den danske brancheforening for den slags, Applia, der organiserer størstedelen af hvidevarebranchen, tror direktør Henrik Egede dog ikke på, at vi står overfor et stort rykind af robotter i de danske hjem.

- Robotter er gode til simple ting. For eksempel at slå græs eller støvsuge. At lave en robot til mere komplicerede ting, som for eksempel at tømme en opvaskemaskine og stille tingene på plads, vil ikke være økonomisk interessant i forhold til private hjem, siger Henrik Egede.

Han tror dog, at man vil se flere robotter i for eksempel sundheds- og ældresektoren.

- Man kan godt forestille sig en slags kunstig eller ekstra arm, der kan hjælpe en ældre dame med svage muskler med at løfte tunge ting, siger Henrik Egede.

Han anser det for mere sandsynligt, at vi kommer til at hente hjemmehjælpen fra kunstig intelligens i kendte apparater som køleskabe, vaskemaskiner, komfurer og lignende.

- Jeg tror ikke, at vi kommer til at se omkringfarende robotter i særlig stor stil, siger Henrik Egede.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce