Annonce
forside

DSB får grønt lys til at indkøbe nye el-tog og togvogne

De første nye tog ventes indkøbt inden 2020 og på skinner med passagerer i begyndelsen af 2022.

DSB kan gå i gang med at anskaffe nye tog, efter at regeringen og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Alternativet har godkendt nyt udbudsmateriale af el-togsæt.

Det oplyser Transportministeriet.

Det forventes, at DSB kan lave kontrakt om at købe 40-56 nye vogne inden årsskiftet 2019/2020, så togene kan sættes i passagerdrift fra begyndelsen af 2022.

Dermed udskiftes DSB's aldrende flåde af dieseltog. I februar i år enedes partierne om at udbyde nye el-tog, som inden 2030 skal erstatte IC3, IR4 og det skandaleramte IC4.

Partierne har godkendt, at DSB udsender udbudsmaterialet for mindst 100 el-tog-sæt. De nye eltog ventes indsat i passagerdrift i begyndelsen af 2024.

De nye vogne og flere el-lokomotiver skal sikre passagererne stabil drift efter utallige problemer med IC4.

Med købet af de nye tog kan DSB samarbejde med Deutsche Bahn (DB) om i 2028 at køre tog til Tyskland, når den faste forbindelse via Femern Bælt ventes åbnet.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) er glad for, at et bredt flertal i Folketinget vil give passagererne bedre forhold.

- I alt for mange år har de danske togpassagerer måtte leve med konsekvenserne af fortidens dårlige politiske beslutninger om indkøbet af IC4 og den manglende elektrificering og udskiftning af Banedanmarks signalanlæg, siger Ole Birk Olesen i en skriftlig kommentar.

DSB's administrerende direktør, Flemming Jensen, er også glad for aftalen om at købe el-tog, nye togvogne og at udnytte optionen på ekstra indkøb af elektriske lokomotiver.

- Med dagens beslutning er det for alvor cementeret, at toget spiller en central rolle i fremtidens trafik i Danmark. Pendlerne kan nu se frem til moderne, effektive og punktlige danske tog i en overskuelig fremtid, siger han i en skriftlig kommentar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hellere nedrivning end alibi-bevaring: Randersvej-eksemplet er komisk

Se nu den stakkels ensomme røde murermestervilla på Kalmargade ved Randersvej. Alene tilbage på en kæmpe byggegrund står den bevaringsværdige villa fra 1933 og vidner om et spøjst forløb fyldt med kompromiser. Hærget, brændt, grafittiovermalet. Fire andre bevaringsværdige bygninger på samme byggegrund måtte lade livet, så omdannelsen af området kunne gå i gang og 171 nye lejligheder og 15 rækkehuse snart kan begynde at vokse op af jorden. Men DEN villa skulle blive, så man ikke fra kommunen gav en bygherre grønt lys til uden videre at fjerne fem boliger, som var udpeget som bevaringsværdige. Men var det nu også den rigtige beslutning? Ingen er i hvert fald særligt tilfredse med resultatet, der er spøjst og en smule fjollet, som formand for foreningen Bykultur Aarhus også tidligere har kaldt det. Den omtalte villa er nemlig bevaringsværdig i kraft af den kontekst, den var opført i. Men når hele konteksten forsvinder, og den i stedet bliver omringet af højt nybyggeri, så er bevaringen decideret komisk. Og nu skal den endda død og pine opføres igen, selvom en brand har spist hele 1. sal, loft og tag og den kommer til at fremstå ny og langt fra original.

Annonce