Annonce
Indland

DSB under pres: Flere skal køre med private busser

Flere og flere vælger at køre med fjernbusser, og Flixbus er en af dem, der har fået mange togpassagerer til at skifte til bus. Nu giver regeringen og Dansk Folkeparti fjernbusserne endu bedre betingelser i konkurrencen om passagererne. Foto: Yilmaz Polat

Dansk Folkeparti og regeringen vil gøre det nemmere for Flixbus og andre private aktører at oprette nye busruter. Det kan trække 600.000 passagerer til nye ruter på tværs af landet. - Det vil gavne de tyndt befolkede områder, siger DF's trafikordfører, Kim Christiansen.

Danskerne har taget Flixbus og andre private busruter til sig. Og snart kan endnu flere køre med de såkaldte fjernbusser. Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at ændre på reglerne, så det bliver nemmere at oprette nye private ruter over længere distancer. Det skulle føre til nye ruter og 600.000 nye passagerer, viser beregningerne.

- Fjernbussen er en populær og billig transportform, som skal have friere rammer til gavn for borgere i hele landet, siger transportminister Ole Birk Olesen (LA) og suppleres af Dansk Folkepartis trafikordfører:

- Vi vil have noget billig, kollektiv trafik ud i de områder, hvor der ikke kører tog, og hvor der ikke er så mange muligheder. Det vil gavne folk, der bor i Ringkøbing, Hjørring og andre steder, og det vil give billigere og kortere rejsetid, siger Kim Christiansen.

Dansk Folkeparti og regeringen vil nu skrotte nu de gældende, indviklede regler og indføre ét landsdækkende krav: En passager, der stiger på en fjernbus, skal fragtes minium 75 kilometer. Kravet er en beskyttelse af regionale trafiksselskaber som Midttrafik, Sydtrafik og Fynbus.

- Det skal jo ikke være sådan, at en rutebus kører i fri konkurrence med de regionale rutebiler. Det her er en opblødning, men vi giver det ikke helt frit, siger Kim Chrstiansen.

Annonce

DSB må oppe sig

Men en lempelse er nødvendig og vil komme provinsen til gode, mener han og transportministeren:

- De nuværende afstandskrav favoriserer kørsel til og fra København. Med nye, sænkede afstandskrav kan der etableres flere ruter og ruter over kortere afstande og dermed i flere dele af landet. Forslaget, som Dansk Folkepartis transportordfører og jeg er enige om, vil dermed betyde, at flere passagerer kan tage fjernbussen - ikke mindst i yderområderne, siger transportminister Ole Birk Olesen.

Trafikstyrelsen har lavet beregninger, som viser, at forslaget vil føre til flere billigere fjerbusruter, og at der vil være grundlag for at øge antallet af fjernbusrejser med 38 procent. Eller 600.000 passagerer årligt.

Det vil formentlig flytte passagerer fra tog til bus:

- Det kunne jo også være, det presser DSB til at oppe sig. I dag må vi bare erkende, at det er for dyrt at tage toget mellem landsdelene. Det har de her fjernbusser jo bevist ved at tage markedsandele, siger Kim Christiansen.

- Der er en gruppe af især pensionister og unge, som ikke har råd til betale 400 kroner for at komme fra Jylland til København, og der har busserne vist sig at være et billigt alternativ, og den udvikling kommer vi nok til at understøtte med den her ændring. Men til gengæld får vi en gevinst ved at få den kollektive transport lidt længere ud i landet, siger han.

Transportministeriets beregninger viser, at halvdelen af de 600.000 nye passagerer slet ikke ville rejse, hvis ikke det var for de nye ruter. Men de viser også, at resten hentes fra blandt andre DSB:

- Det vil være passagerer, som foretrækker de nye fjernbusruter frem for bilen, toget eller regionale busser. Der skønnes at være tale om et bruttoindtægtstab for DSB på cirka 23 millioner kroner. Men set i forhold til, at DSB's har billetindtægter på i omegnen af 5,5 milliarder kroner, er det meget begrænset, lyder det fra Transportministeriet.

Vognmænd jubler

Brancheforeningen Danske Busvognmænd har længe presset på for at få ændret på reglerne for fjernbusser, og formand John Bergholdt er da også ganske tilfreds med, at der nu er politisk flertal for en ændring:

- Det er godt at få ændret de nuværende afstandskrav, som virker kunstige, og som mindsker tilgangen til det kollektive trafiknet. Det, der betyder noget for folk, er, hvordan de kommer hurtigst og billigst fra A til B, siger John Bergholdt.

Flere af busvognmændene kører også for de regionale trafikselskaber, og Bergholdt mener ikke, at flere fjernbusser vil skade den trafik. Tværtimod, mener han.

Spørgsmålet er, om fjernbusmarkedets gigant, Flixbus, er vil bruge de lempeligere regler til gavn for de områder, der mangler offentlig transport.

- Vi kan sagtens se for os, at vi ville kunne betjene udkantsområderne i endnu større omfang, og de konkrete forbindelser er noget, som vi vil se nærmere på, så snart det måtte blive aktuelt, siger Winnie Højer, der er chef for Flixbus i Danmark og gør opmærksom på, at selskabet allerede i dag kører fra eksempelvis Grenaa, Nykøbing Mors og Rudkøbing.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Annonce