Annonce
Debat

Du er forkert. Sig undskyld!

René Skau Björnsson, Direktør, formand Børnesagens Fællesråd

Vi hører det alle steder, og jeg siger det nok også selv fra tid til anden: Vi lever i en perfekthedskultur! Vi skal være Instagrammable, unge og smukke med de perfekte liv.

Sådan er det ikke helt med mig. Faktisk er jeg slet ikke på Instagram, jeg er heller ikke længere helt ung, men til gengæld synes jeg, at jeg godt kan følge med på det med at være smuk, og mit liv er jeg også ganske godt tilfreds med.

Men spørgsmålet er, hvad perfekt er - og hvilke konsekvenser skal det have i vores liv, hvis vi ikke lever op til perfekthedskravet?

Jeg hørte for nylig en diskussion om en mand, der er højere, end de fleste. Han skulle til koncert med sit idol, og ville gerne have den perfekte oplevelse helt oppe foran scenen. Men nu var han kommet i tvivl om, hvorvidt han kunne tillade sig at stå deroppe foran og tage udsigten for alle de andre koncertgængere.

Selvfølgelig kan han tillade sig at stå lige der, hvor han gerne vil stå. Han har jo betalt lige så meget for billetten som alle de andre. Det er min holdning, men mandens tvivl fik mig til at tænke på, hvad det er, kravet om perfekthed gør ved os. Hvis vi stikker en lille smule ud fra normen, så er vi ikke perfekte. Så er vi forkerte, og så skal vi sige undskyld. Undskyld, fordi jeg er 2 meter høj. Undskyld, fordi jeg er et menneske med handicap. Undskyld, fordi jeg overvægtig. Undskyld, fordi jeg ikke har et arbejde lige nu.

Der er som regel en god forklaring på, at vi mennesker er, som vi er. Men vi er ikke ret gode til at anerkende det hos hinanden. Det er som om, vi ikke har tiden til at stille det opklarende spørgsmål, før vi kræver en undskyldning fra de forkerte. Hvis man er højere end gennemsnittet, må man så aldrig få den der fede oplevelse til en koncert helt oppe foran scenen, som alle de andre jo også er kommet efter? Er det synd for alle andre, hvis de der er anderledes end gennemsnittet, får de samme muligheder og oplevelser som gennemsnitsdanskeren?

Nej vel - tværtimod skal vi blive bedre til at favne forskellighederne og sætte pris på, at vi ikke alle er ens. Vi skal acceptere, at vi er forskellige og ikke passer ned i bestemte 'kasser'. Vi skal acceptere, at vi ikke kan eller vil være perfekte - for hvor ville det hele blive meget kedeligt, hvis vi alle sammen bare var gennemsnitlige og perfekte.

Uanset hvad, så vil jeg hellere have en uperfekt 2 meter høj person stående foran mig til en koncert, end en selvoptaget gennemsnitsborger der har mere travlt med, om håret sidder rigtigt og at tage en selfie til instagram, end indlevelse i koncerten.

Men måske er det bare mig, der bliver mere og mere træt af presset mod, at vi alle skal være så ens og perfekte. Det bliver sgu så kedeligt.

Der er som regel en god forklaring på, at vi mennesker er, som vi er. Men vi er ikke ret gode til at anerkende det hos hinanden. Det er som om, vi ikke har tiden til at stille det opklarende spørgsmål, før vi kræver en undskyldning fra de forkerte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Et år med corona: Restaurantejer, sognepræst, selvstændig og butiksindehaver gør status på året der gik

AGF

David Nielsen efter sejr som kulmination på utrolig uge: - Nogle troede, at hængelåsen var røget af for os

Danmark

Formand for landets intensivlæger: - Børn med corona kan blive efterårets store udfordring

Annonce