Annonce
Aarhus

Du må gerne have aftaler med andre end mig...

Anette Schnieber, Ph.D., psykolog, VIA Ernæring & Sundhed

... når du ønsker at arbejde med dit forhold til krop, mad og spisning - ja, det kan endda være, at jeg insisterer på det!

Krop, spisning og vægttab er komplekse områder at arbejde med - mange forskellige faktorer kan have betydning for, hvordan folk oplever kostens og kroppens sammenhæng med velvære, udseende og funktionsevne.

Det betyder også, at det kan være rigtig svært for den enkelte person at vide, hvilken fagperson de bør henvende sig til, når noget inden for disse områder ikke føles rigtigt eller tilfredsstillende.

Hvis jeg f.eks. gerne vil leve mere sundt og komme af med noget kropsfedt, men også føler mig sulten rigtig tit - skal jeg så måske snakke med en professionsbachelor i ernæring og sundhed (f.eks. en diætist) om sammensætningen af min kost? Eller er det centrale, hvorledes selvkontrol, tanker og sanser spiller sammen, eller hvilket forhold jeg har til min krop, så det er bedre at tale med en psykolog? Eller har jeg måske decideret en spiseforstyrrelse, eller måske en fysiologisk betinget appetitforstyrrelse, så det er en læge, jeg skal have fat i? Og når jeg nu gerne vil træne og opbygge muskler og styrke på en sund måde, er det måske i virkeligheden vigtigst, at jeg snakker med en fysioterapeut?

Klienten/patienten er eksperten på, hvad de oplever som problemet, og hvilket mål de har med at opsøge behandling. Behandleren er eksperten på netop sit fagområde - MEN han er samtidig også etisk forpligtet på at være eksperten på, hvor hans ekspertise stopper, og hvornår det lyder, som om en anden faggruppe bør inddrages. Det er behandlerens ansvar - f.eks. ved klienten sandsynligvis ikke, hvor lidt eller hvor meget en kostvejleder ved om psykologi, eller hvad en fysioterapeut ved om ernæring. Det vil naturligvis altid være op til klienten, om han/hun ønsker at følge f.eks. kostvejlederens råd om at opsøge en læge/fysioterapeut/psykolog - men behandleren kan på den anden side også være forpligtet til at afbryde behandlingen, hvis det ikke er forsvarligt, med hans specifikke fagkompetencer, at fortsætte med denne klient uden at have i det mindste et tæt samarbejde med en fra en anden faggruppe.

Når man arbejder med krop, vægt og spisning, bør man således have kendskab til konkrete fagpersoner fra tilgrænsende, relevante faggrupper (den ernæringsuddannede skal f.eks. vide, hvilke psykologer eller privatpraktiserende psykiatere i området han kan sende spiseforstyrrede klienter til, og psykologen og psykiateren skal vide, hvilke relevante ernæringsuddannede fagpersoner, de kan henvende sig til). Jeg holder mig til det, jeg er uddannet til, og går til eksperter inden for det, jeg ikke kan. Det er en svær opgave - både fordi det kræver et kendskab til de tilgrænsende fagområder, et kendskab til konkrete fagpersoner her indenfor, og evnen til at tale med klienten om vigtigheden af at inddrage andre. Men det kan være helt afgørende for behandlingens succes, at man indrømmer, at der er klienter, der har brug for andet og mere end det, man selv kan tilbyde.

Det er dejligt med behandlere, der så gerne vil hjælpe - når f.eks. klienten har svært ved at få hjælp nok i det offentlige system - men løsningen er IKKE at gå i gang med at prøve at behandle problemstillinger, som man ikke er uddannet til.

Løsningen er at henvise klienten videre til en fagperson, der rent faktisk er uddannet til denne type problematik (f.eks. spiseforstyrrelse) - nej, der er desværre ikke gratis hjælp nok til alle, men hvis folk selv skal betale, så lad dem betale til en fagperson, der faktisk er uddannet til at hjælpe dem. Ofte er det en rigtig god idé, at de forskellige fagpersoner fortsætter med klienten i et samarbejde - således kan vi behandlere også lære mere om hinandens kompetencer og fagområder, og hjælpe klienter og patienter endnu bedre i fremtiden.

Annonce

Krop, spisning og vægttab er komplekse områder at arbejde med - mange forskellige faktorer kan have betydning for, hvordan folk oplever kostens og kroppens sammenhæng med velvære, udseende og funktionsevne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Politi advarer om risiko for akvaplaning efter uheld på østjysk motorvej: Det er meget farligt

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Annonce