Annonce
Aarhus

Du må gerne have aftaler med andre end mig...

Anette Schnieber, Ph.D., psykolog, VIA Ernæring & Sundhed

... når du ønsker at arbejde med dit forhold til krop, mad og spisning - ja, det kan endda være, at jeg insisterer på det!

Krop, spisning og vægttab er komplekse områder at arbejde med - mange forskellige faktorer kan have betydning for, hvordan folk oplever kostens og kroppens sammenhæng med velvære, udseende og funktionsevne.

Det betyder også, at det kan være rigtig svært for den enkelte person at vide, hvilken fagperson de bør henvende sig til, når noget inden for disse områder ikke føles rigtigt eller tilfredsstillende.

Hvis jeg f.eks. gerne vil leve mere sundt og komme af med noget kropsfedt, men også føler mig sulten rigtig tit - skal jeg så måske snakke med en professionsbachelor i ernæring og sundhed (f.eks. en diætist) om sammensætningen af min kost? Eller er det centrale, hvorledes selvkontrol, tanker og sanser spiller sammen, eller hvilket forhold jeg har til min krop, så det er bedre at tale med en psykolog? Eller har jeg måske decideret en spiseforstyrrelse, eller måske en fysiologisk betinget appetitforstyrrelse, så det er en læge, jeg skal have fat i? Og når jeg nu gerne vil træne og opbygge muskler og styrke på en sund måde, er det måske i virkeligheden vigtigst, at jeg snakker med en fysioterapeut?

Klienten/patienten er eksperten på, hvad de oplever som problemet, og hvilket mål de har med at opsøge behandling. Behandleren er eksperten på netop sit fagområde - MEN han er samtidig også etisk forpligtet på at være eksperten på, hvor hans ekspertise stopper, og hvornår det lyder, som om en anden faggruppe bør inddrages. Det er behandlerens ansvar - f.eks. ved klienten sandsynligvis ikke, hvor lidt eller hvor meget en kostvejleder ved om psykologi, eller hvad en fysioterapeut ved om ernæring. Det vil naturligvis altid være op til klienten, om han/hun ønsker at følge f.eks. kostvejlederens råd om at opsøge en læge/fysioterapeut/psykolog - men behandleren kan på den anden side også være forpligtet til at afbryde behandlingen, hvis det ikke er forsvarligt, med hans specifikke fagkompetencer, at fortsætte med denne klient uden at have i det mindste et tæt samarbejde med en fra en anden faggruppe.

Når man arbejder med krop, vægt og spisning, bør man således have kendskab til konkrete fagpersoner fra tilgrænsende, relevante faggrupper (den ernæringsuddannede skal f.eks. vide, hvilke psykologer eller privatpraktiserende psykiatere i området han kan sende spiseforstyrrede klienter til, og psykologen og psykiateren skal vide, hvilke relevante ernæringsuddannede fagpersoner, de kan henvende sig til). Jeg holder mig til det, jeg er uddannet til, og går til eksperter inden for det, jeg ikke kan. Det er en svær opgave - både fordi det kræver et kendskab til de tilgrænsende fagområder, et kendskab til konkrete fagpersoner her indenfor, og evnen til at tale med klienten om vigtigheden af at inddrage andre. Men det kan være helt afgørende for behandlingens succes, at man indrømmer, at der er klienter, der har brug for andet og mere end det, man selv kan tilbyde.

Det er dejligt med behandlere, der så gerne vil hjælpe - når f.eks. klienten har svært ved at få hjælp nok i det offentlige system - men løsningen er IKKE at gå i gang med at prøve at behandle problemstillinger, som man ikke er uddannet til.

Løsningen er at henvise klienten videre til en fagperson, der rent faktisk er uddannet til denne type problematik (f.eks. spiseforstyrrelse) - nej, der er desværre ikke gratis hjælp nok til alle, men hvis folk selv skal betale, så lad dem betale til en fagperson, der faktisk er uddannet til at hjælpe dem. Ofte er det en rigtig god idé, at de forskellige fagpersoner fortsætter med klienten i et samarbejde - således kan vi behandlere også lære mere om hinandens kompetencer og fagområder, og hjælpe klienter og patienter endnu bedre i fremtiden.

Annonce

Krop, spisning og vægttab er komplekse områder at arbejde med - mange forskellige faktorer kan have betydning for, hvordan folk oplever kostens og kroppens sammenhæng med velvære, udseende og funktionsevne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Se de vilde billeder: AGF-triumf i Herning

Leder For abonnenter

Klimatosse: Kåringer er det sunde tilbageblik

Når et år rinder ud, så er det ensbetydende med, at der ses tilbage, hvilket også giver anledning til en masse kåringer i mange forskellige kategorier indenfor lige så mange forskellige områder. En af disse kåringer stod Dansk Sprognævn og DR1-programmet Klog på Sprog for i sidste uge, da årets ord blev kåret. Det er lyttere af programmet, der har indsendt deres bud på, hvilket ord, der indrammer 2019 på bedst mulige måde. Flere end 200 forskellige ord blev indstillet til kåringen, som endte med vinderen Klimatosse. Året 2019 har på mange måder været et klimaår. Der har været masser af fokus på klimaet, og der er ikke kun i Danmark, men i hele verden. Det er blandt andet også derfor, at Time Magazine - amerikansk nyhedsmagasin, der siden 1927 har kåret årets mand/kvinde og siden 1999 årets person - har udpeget Greta Thunberg som årets person i hele verden. Den unge svenske teenager har formået det, som så mange andre har haft svært ved; at få klimaet bragt til bred debat og få det ud til hele det politiske spekter, hvor alle har skullet forholde sig til det. Og det var det, der blandt andet skete til det danske folketingsvalg. Og det var i timerne efter valgresultatet, at ordet klimatosse blev født, da Pia Kjærsgaard (DF) undervejs i sin tale til sit parti brugte ordet klimatosse, da hun skulle finde en forklaring på partiets elendige valgresultat. Tilbage til de årlige kåringer, som vi næsten ikke kan undgå at blive mindet om i december og januar. Uanset om det er i sportens verden, hvor der skal hyldes for de bedrifter, der har fået os til at juble, eller om det sker i erhvervslivet eller andre steder i vores samfund, så er årsskiftet altid en god anledning til at stoppe op, ser tilbage og sende en hyldest til de, der har gjort noget godt, de, der har skilt sig ud - og uanset om det er ord eller handlinger, så er det vigtigt at tage en puster i dagligdagen og huske på, at alt ikke er skidt og elendigt, men der faktisk også er grund til anerkendelse og begejstring. Og det er der mange eksempler på i vores lille land i løbet af et år. Hverdagen fylder os med svindelsager i både Forsvaret, i Skat og mod de socialt udsatte, som i Britta Nielsens tilfælde. Der er nok af politiske slagsmål og balladesager, der er altid én eller flere, der på de sociale medier er parate til at svine andre til for at hævde sig selv. Hverdagen er præget af den slags, og blandt andet derfor er det sundt for os at huske tilbage på de store stunder - og selv om de kan føles små og uden betydning, så udgør de en vigtig del af et års forløb.

Aarhus

Nyt i sagen om efterladte børn: To frihedsberøvet og en anholdt

Annonce