Annonce
Aarhus

Du ved ikke, hvem han er - men hvor skulle du også vide det fra?

Skulpturen her blev opstillet 4. maj 1952 af Aarhus Havn og Marineforeningen for Aarhus og omegn. Tidligere stod han på Åboulevarden, men i 2016 blev han flyttet til det nordøstlige hjørne af Dokk1 på havnen. Foto: Jens Thaysen
Meget af Aarhus' historie ligger gemt i byens oversete mindesmærker. Nu vil byrådet have de glemte fortællinger frem i lyset.
Annonce

AARHUS: Kender du fyren på billedet?

Nej?

Den 2,35 meter høje skulptur blev opstillet i 1952 til minde om de godt 2.000 danske søfolk, der mistede livet under 2. Verdenskrig.

Men som ved de fleste andre af Aarhus' små seværdigheder, så får man ikke ligefrem de historiske fakta serveret på et sølvfad, når man passerer ham.

Nu skal historien bag de utallige, anonyme mindesmærker frem i lyset, så både turister og lokale kan læse nærmere om bygninger, statuer og mindesmærker.

Sådan lyder et fælles forslag fra Socialdemokratiet og Venstre i Aarhus Byråd.

Annonce

Hvem var Jette Tikjøb?

Sagen blev diskuteret i byrådssalen 12. august, og her satte medforslagsstiller Steen Bording Andersen (S) ord på med et eksempel fra sin egen dagligdag:

- Sidste lørdag gik jeg en tur med min kone på den yderste del af Aarhus Ø. Vi så et skilt, der fortalte, at vi var på Jette Tikjøbs Plads og spurgte hinanden, hvem det mon var? Efter lang tids søgning på google, fandt vi en knudret tekst, der forklarede, at hun var en foretagsom musikpædagog, som var med til at starte Aarhus Musikskole.

- Det er bare ét eksempel på, at vi faktisk opkalder gader og stræder efter folk, som har været vigtige for vores by. Vi er bare ikke særlig gode til at fortælle om det, sammenfattede Steen Bording Andersen.


Det her er et fremragende forslag, som kan være med til at styrke den fælles identitet i Aarhus.

Peter Sporleder, byrådsmedlem for Konservative


Selv om forslaget i første omgang endte med at blive sendt en tur forbi kulturudvalget til nærmere drøftelse, så er der ingen tvivl om, at det nok skal blive til noget, eftersom det blev rost til skyerne fra alle hjørner af byrådssalen.

- Det her er et fremragende forslag, som kan være med til at styrke den fælles identitet i Aarhus. Det er vigtigt for en by, der vokser med mange nye indbyggere årligt. Ved at kende byen og dens historie, bliver man en del af den fælles fortælling, mente de Konservatives Peter Sporleder.

Annonce

Tre år med udvikling

Planen er, at Magistraten for Kultur og Borgerservice over de næste tre år skal arbejde med at udvikle et koncept for, hvordan Aarhus' historie kan formidles i selve byrummet.


Mit store ønske er, at man ikke behøver gå rundt med en smartphone i hånden for at lære byen at kende.

Lene Horsbøl, byrådsmedlem for Venstre


Eksempelvis skal der eksperimenteres med alt fra opstilling af skilte til brug af skærme og andre installationer, og mangler man ideer, kan man bare kigge på andre byer rundt om i verden.

Eksempelvis Tel Aviv i Israel, hvor en gylden linje i fortovet fortæller om byens grundlæggelse. Langs linjen er der opstillet tavler med QR-koder, som man kan scanne med sin telefon.

I millionbyen Adelaide i Australien bliver der hængt bannere med byhistorie op ved byens byggepladser under overskriften ”Preserving our History”.

Og herhjemme har Aalborg valgt at printe små, fortællende forklaringer på de fleste gadenavneskilte.

Annonce

Analog vs. digital

Hvad det præcis ender ud med i Aarhus, er endnu uklart.

Men spørger man medforslagsstiller Lene Horsbøl fra Venstre, så er det vigtigt, at formidlingen ikke bliver for "smart".

Byrådsmedlem Lene Horsbøl (V) mener, det er en forspildt mulighed, at de mange små fortællinger i byrummet ikke bliver fortalt. Arkivfoto: Kim Haugaard

- Mit store ønske er, at man ikke behøver gå rundt med en smartphone i hånden for at lære byen at kende, så jeg ser frem til at få en snak om analoge løsninger over for det digitale, når sagen kommer i udvalg, lød det fra Lene Horsbøl.

Annonce

Hvem var han?

Nå ja, forresten, her til sidst ... Hvem var han så, ham sømanden, der står og skuer ud over havnen på billedet?

Ingen bestemt. Han er skabt af kunstneren Johannes Hedegaard, og den fremadskridende unge mand skal symbolisere den ungdom, der i årene efter krigens rædsler var parat til at overtage og erobre den nye verden.

En model i kød og blod stod dog model til værket dengang i 1952, nemlig Aarhus-artisten Jørgen Siliger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Sundhedsstyrelsen anbefaler øget brug af mundbind hos lægen

Aarhus

15-årig pige på uhyggelig bustur: Aggressiv mand befølte hende på inderlåret

Annonce