Annonce
Mad og drikke

Dufter dejligt: En fortsat jagt på gudemåltidet

Dagens bud på en færdigret leveres af Løgismose, som også står bag vinen. Begge sælges i Netto og koster samlet 95 kroner.
Lasagne fås i et utal af variationer, og det kræver gode råvarer at ramme smagen i den klassiske udgave. Dagens bud på en færdigret er hentet i Nettos køledisk, og den gør det godt til en lav pris. Men den er stadig langt fra den bedste lasagne.

Lasagne er en populær dansk ret, især blandt unge og i børnefamilier.

Øh, dansk ret? Lasagne har da sin oprindelse syd for Alperne, men den er blevet en så integreret del af mange danskernes idékatalog, når der skal købes ind til aftensmad, at retten af en del opfattes som dansk mad. Det afslørede de svar, som et udvalg af danskere gav, da Madkulturen i 2015 bad dem om at fortælle, hvad de spiste til aftensmad.

63 procent betegnede lasagne som en italiensk ret - resten betragtede aftenens ret af bagte pastaplader med kødsovs, bechamel og smeltet ost som dansk mad.

Uanset hvordan danskerne opfatter retten, er de fleste glade for den. På en almindelig dag spiser knap tre procent af os lasagne til aftensmad, og hvis du bor på Fyn og i Jylland, er tallet højere. Ifølge Coop Analyse er nordjyderne dem, der oftest sætter en lasagne i ovnen.

Men selvom en pæn del af danskerne opfatter lasagne som en dansk ret, er der en tydelig forskel i, hvilke dele af befolkningen der spiser lasagne. De 18-34-årige er storforbrugere af lasagne, mens de, der har rundet 35 år, muligvis har fået nok af retten. Med mindre der er børn i husstanden, for så er lasagne stadig en forholdsvis jævnlig gæst på middagsbordet, viser tallene fra Coops Mad-O-Meter.

Annonce
Pastaen er mør efter 35 minutter i ovnen, og bolognese-sovsen er rigelig.

Så mange udgaver af samme ret

Ligesom frikadeller kommer i alle afskygninger fra de tarveligste, industrielt fremstillede kødklumper i frostpose til bedstemors gyldent skinnende stykker af gastronomisk lykkefølelse, har lasagne en vid spændvidde fra Knorrs pulver-hjulpne udgave til din egen, som du har udviklet og forfinet gennem årene.

Referencepunktet for denne skribent var i mange år den rygende varme lasagne, som blev serveret på en undselig restaurant i Sorrento under en Interrail-tur for snart 30 år siden. Men så, for halvandet år siden, fejede Mamma Miracoli benene væk under mig og resten af familien med en lasagne, som hun selv havde lavet og solgte i sin og mandens takeaway-butik i en mindre by ved Lago d’Iseo. Overraskende havde hun ikke brugt bechamel, og den var overhovedet ikke savnet. Kødsmagen var intens; der var muligvis tilsat ekstra fond for at gøre smagen kraftigere.

Lasagnen var ikke billig, men den var et gudemåltid.

Dejlig duft af lasagne

Er Løgismoses bud på en ”tag med hjem og varm i ovnen-lasagne” også det? Den er lavet med kød fra fritgående, dansk kødkvæg, som er brugt til en bolognese, der er lagt sammen med pastaplader og “cremet sauce” (måske er det her, fløden, som er nævnt blandt ingredienserne, kommer ind?) og toppet med mozzarella.

Duften, da lasagnen kommer ud af ovnen, vækker appetitten, og selvom smagen ikke når samme niveau, gør den det helt o.k., og der er rigeligt i pakken, som koster 35 kroner, til at mætte en sulten mand. Suppleret med brød og en salat går det måske også lige an til to knap så sultne.

Et gudemåltid er det ikke, men der er heller ingen ubehagelige overraskelser i sammensætningen, og jeg kan heldigvis stadig sige, at min egen lasagne smager bedre ...

Det skulle gerne være muligt at anbefale både en færdigret og en vin, som kan købes i samme butik, men her byder Nettos udvalg på benspænd. Forretningerne har indimellem interessante flasker på spotvare-hylderne, men der kan være stor forskel på, hvilke vine der er tilbage i de enkelte butikker, og da vi ikke ønsker at lokke læsere forgæves ind i en forretning, har vi holdt os væk fra spot-hylderne.

Det førte frem til Løgismoses rødvin fra Frankrig, som blot hedder Rødvin no. 01 og er en blanding af merlot og syrah. Inspirationen fra varme og frugttætte sydfranske rødvine er tydelig i både duft og smag, og selvom et stykke kød med krydderurter ville være et mere klassisk match, giver vinen, når den er kølig, med sin søde bærfrugt og veldoserede syre et godt modspil til den fyldige lasagne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Annonce