Annonce
Østjylland

Dybt berørt Helsted Fremad-formand efter voldsom U15 kamp: Uacceptabelt hvis folk ikke kan opføre sig ordentligt

En U15 kamp i weekenden mellem Helsted Fremad og Eastside Viborg er endt med politianmeldelser mod Helsted, der også kan se frem til en disciplinærsag i DBU. Men sagen er ikke sort/hvid, understreger formanden for Helsted Fremad IF, Steen Haugaard Fransen. Arkivfoto
En U15 kamp i Viborg endte galt, både på banen og sidelinjen. Nu vil Helsted Fremad høre forklaringerne på, hvad der egentlig skete, inden klubben tager stilling til, hvad der skal ske ovenpå sagen.

Helsted: Dette står fast: To U15-hold fra Viborg Eastside og Helsted Fremad mødtes lørdag middag på grønsværen i Viborg. En Viborg-dreng, Kasper Kallestrup Madsen, endte efter nærkontakt med en spiller fra det modsatte hold i græsset på så uheldig vis, at han brækkede et kraveben og begge håndled. Der blev ikke dømt frispark på baggrund af situationen.

Derefter opstod der skænderier og diskussioner på sidelinjen mellem trænere og forældre fra de to hold.

Den skadede drengs forældre har indgivet en politianmeldelse af hele forløbet, både på banen og udenfor. Viborg Eastside har indgivet politianmeldelse mod en af Helsted Fremad IFs trænere for trusler mod modstanderholdets forældre.

DBU rejser en sag i disciplinærnævnet for at komme til bunds i, hvad der er sket - og muligvis vil det få konsekvenser.

I Helsted Fremad IF er man dybt berørte af sagen, og formanden for klubben, Steen Haugaard Fransen, vil snarest indkalde de involverede parter til et møde.

- Vi skal have en snak om, hvad det er, der er foregået. Vi kan naturligvis ikke acceptere, at folk ikke opfører sig ordentligt. Når vi har fået en forklaring, tager vi stilling til, hvad der skal ske. Alle har krav på at blive hørt, siger formanden.

Han understreger, at han kun har hørt om sagen på anden hånd.

Annonce

Alle skal kigge indad

- Det, jeg hører, er, at de unge spillere var i en løbeduel, hvor Eastside-spilleren får et skulderskub og på ulykkelig vis lander helt forkert. Men der blev jo heller ikke dømt frispark i situationen, og jeg regner da med, at dommeren var den bedste til at vurdere situationen.

Den skadede spiller fra Viborg bliver hentet med ambulance, og den anden implicerede spiller står tilbage. Så eskalerer situationen.

- Han bliver råbt an af en af forældrene fra Eastside, der simpelthen sviner ham til foran alle andre, så han begynder at græde. Det får to af vores folk til at overreagere. Jeg tror, der er grund til, at alle ser lidt indad i denne sag, mener Steen Haugaard Fransen.

- Holdet har én gang i denne sæson fået et rødt kort, men det er der mange andre, der også har. Jeg tror ikke, de er værre eller bedre end andre, mener Steen Haugaard Fransen.

Han understreger, at målet er, at alle opfører sig ordentligt. Men det er svært at undgå episoder, hvor nogle siger eller gør noget forkert.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.

Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce