Annonce
Erhverv

Dynekongen Lars Larsen er død

Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Stifteren af Jysk er sovet ind tidligt mandag morgen, oplyser Jysk i en meddelelse.

Stifteren af Jysk, Lars Larsen, er død 71 år gammel. Det oplyser Jysk i en meddelelse.

Lars Larsen sov stille ind i sit hjem ved Silkeborg tidligt mandag morgen.

- Vi har i dag mistet vores far, mand og bedstefar, og Danmark har mistet en enestående købmand. Han vil blive savnet af os alle, og når vi har sørget over vores store tab, vil vi fortsat gøre vores bedste for at videreføre hans imponerende livsværk, siger Jacob Brunsborg, der har overtaget posten som bestyrelsesformand i Lars Larsen Group og Jysk efter sin far, i meddelelsen.

Han efterlader sig sin kone Kristine, to børn og fire børnebørn.

Dynekongen trak sig i juni måned fra bestyrelsesposten i Lars Larsen Group og Jysk, og i den forbindelse meddelte erhvervsmanden, at han havde fået konstateret kræft.

Der var tale om leverkræft, der havde spredt sig, og derfor ønskede Lars Larsen at bruge sin tid med familien, meddelte han.

- Det er desværre en meget alvorlig diagnose, jeg har fået, og derfor vil jeg bruge min tid og mine kræfter på min familie. Derfor betyder det meget for mig, at den fremtidige ledelse af virksomheden er på plads, udtalte Lars Larsen 21. juni i en pressemeddelelse.

I december 2018 blev det vurderet, at Lars Larsen havde en formue på omkring 35,1 milliard kroner.

Det gjorde "købmanden", som han kaldes af medarbejderne i Jysk, til en af de rigeste i Danmark og blandt de ti danskere, der står på den seneste liste over verdens rigeste personer, som det amerikanske magasin Forbes udgiver årligt.

- Danmark har mistet en af sine store. Lars Larsen er død. Han var en hædersmand i alt. Måske en af de bedste handelsmænd i sin tid, og han bidrog som få. Et fyrtårn, var han, skriver Brian Mikkelsen, Dansk Erhvervs administrerende direktør og tidligere minister for De Konservative, på Twitter.

Lars Larsen færdiggjorde sin handelsskoleeksamen i 1969 og etablerede ti år senere sin første Jysk Sengetøjslagerbutik i Aarhus.

Allerede i 1983 var det blevet til 48 butikker, og Jysk, som butikskæden blot hedder i dag, har mere end 2800 butikker fordelt på 52 lande.

Erhvervsmanden nåede inden sin død at opleve sit erhvervsimperiums 40-årsfødselsdag og at indvie kædens første butik i Irland.



Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus For abonnenter

Dyreforsøg: Salamanderen skal lære os at gendanne rygsøjlen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];