Annonce
Aarhus

Dyr letbane uden passagerer: 100.000 kroner ud ad vinduet hver dag

Letbanen i Aarhus har siden den planlagte åbning 23. september kørt uden passagerer for at høste erfaring. Men det koster mange penge. Foto: Henning Bagger

Det koster en hel del penge om dagen, at have letbanen kørende. Penge, som ikke tjenes ind i billetindtægter, da letbanen ikke må køre med passagerer.

AARHUS: 100.000 kroner.

Det niveau ligger den daglige omkostning til lønkroner til letbaneførerne cirka i. Heri indgår også instruktører til uddannelse af letbaneførere og testkørere på de ydre strækninger.

Det viser et svar fra Teknik og Miljø til byrådsgruppen for Venstre. Svaret er forfattet af rådmand Kristian Würtz (S) og Luise Pape Rydahl, chef for byudvikling og mobilitet og kommer på baggrund af ni spørgsmål omkring Letbanen, som Venstres byrådsgruppe stillede i starten af november måned.

- Der er tale om rigtig mange penge, og det bunder i dårlig planlægning, lyder det fra byrådsmedlem Henrik Arens (V), der står som afsender af spørgsmålet.

Han mener, at man har været alt for optimistiske med hensyn til, hvornår letbanen kunne komme ud og køre.

Samtidig er han godt klar over, at man ikke kan begynde at fyre medarbejdere nu, for så at ansætte dem igen, når letbanen kommer i drift.

- Men vi må se på, hvem der har ansvaret. Det må der jo være nogen, der har, siger han.

Annonce

Dyr udskydelse af letbanestart

Letbanen skulle efter planen have påbegyndt sin kørsel 23. september, men det skete ikke på grund af manglende sikkerhedsgodkendelser. At letbanen stadig ses køre rundt i bybilledet skyldes, at kørslen opretholdes uden passagerer for at høste yderligere erfaring.

I Midttrafiks budget var indtægterne ved letbanen på den samlede strækning Odder-Aarhus-Skejby-Grenaa estimeret til 19,7 millioner. Men det var under forudsætning af, at letbanen ville have fuld drift på hele strækningen fra 1. oktober.

Udskydelsen af den nye trafikplan, som skulle være implementeret 26. november, koster 4,5 millioner kroner om måneden.

Man har tidligere regnet passagertallet til 11,5 millioner årligt, men det er senere blevet reduceret til ni millioner forventede passagerer årligt.

- Det er et stort fald, og en hurtig hovedregning siger mig, at man kommer til at miste mange millioner på de godt 2,5 millioner færre passagerer, siger Henrik Arens.

Nogen må have ansvaret

I svaret fra Teknik og Miljø til Venstres byrådsgruppe står der, at 'omkostningerne ved at køre med letbanen er upåvirket af, at der ikke er passagerer i togene. Ekstraomkostningerne ved, at letbanen ikke må medtage passagerer, ligger på opretholdelse af busdriften.'

De 100.000 kroner om dagen er ikke til at komme udenom ifølge svaret til Venstres byrådsgruppe. Der står nemlig, at letbaneførerne er ansat af Keolis og at omkostningerne til dem derfor er upåvirkede af, om letbanen kører eller ej - og om der er passagerer med eller ej.

Hos Venstre forventer man ikke, at der er nogen, der påtager sig det økonomiske ansvar. Men man forventer, at der bliver taget ansvar for, at letbanen først kommer ud og køre med passagerer tre måneder efter planlagt åbning.

- Ansvaret må jo ligge et sted. Hvis man er chef, og fejler på så mange parametre, så skal man stilles til ansvar. Nogen må sætte sig sammen, og finde ud af, om ansvaret ligger hos Keolis eller Trafikstyrelsen, siger Henrik Arens.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.

Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce