Annonce
Aarhus

Dyregravplads: Elvin, egernet og den evige hvile

Dyregravpladsen i Aarhus er en af få i Danmark. Graver Elvin Sørensen har gennem 10 år stedt blandt andet undulater, katte, marsvin, hunde og rotter til hvile.

»Se, der er egernet,« siger Elvin Sørensen og peger lynsnart med skovlen hen mod Høskovens brune bund af blade, hvor de ukendte dyrs gravplads ligger.

Annonce

»Jeg ville egentlig hellere gå rundt blandt de levende dyr på dyreinternatet i Tranbjerg. Men der skal være nogen her på gravpladsen. Det er lige som med Falck-folk. Der skal være nogen til jobbet,« siger Elvin Sørensen.

Motorvejen summer svagt i baggrunden, hvor Døde Å krydser de fire spor. Dyregravpladsen er den eneste i Aarhus. Dansk Dyreværn Århus, som står for gravpladsen i Høskoven i Viby, kunne næppe finde en bedre mand end Elvin som graver.

Den tidligere turistchauffør har ti års-jubilæum i marts næste år med 200 begravelser bag sig. Han er i færd med at grave til eftermiddagens begravelse.

»Jeg ved, hvordan folk har det, når de kommer med deres dyr. Jeg er selv vokset op med høns, hunde, køer, ja, masser af dyr. Folk skal ikke stå og vente for lang tid, der er mange følelser indblandet. Så jeg forbereder hullet inden. Hvis ikke man har følelser overfor sit kæledyr og indlemmer det som et medlem af familien, skal man ikke holde dyr.«

Dyregravpladsen er delt op i to: De ukendtes grav, fællesgraven uden markerede sten, i den ene del af skoven. Den anden del består af syv rækker mellem træerne med hver 25 gravpladser. Her har folk købt en lille flad sten med et nummer, hvoraf nogle har indgraverede mindeplader - andre placerer små lys eller billeder af deres kære dyr.

»Der kommer egentlig ikke så mange besøgende. Men det sker. En mand, der nu bor i Grenaa, er kommet her fast en gang om ugen, siden han begravede sin hund for to år siden. Det er ikke kun hr. og fru Hansen, der begraver deres dyr. Alle slags mennesker bruger gravpladsen. Der er også mange andengenerations danskere. Det glæder mig. Jeg husker fra min tid som chauffør syd for Alperne, at ikke alle behandler deres husdyr lige godt. Så det er rart at opleve en omsorg her.«

Elvin Sørensen har begravet mange forskellige dyr: Marsvin, hunde, katte, undulater, kaniner, hamstere og rotter.

»Det er hele spektret. Folk kommer som regel med dyret viklet ind i dets yndlingstæppe eller -kurv, som vi begraver det med sammen med favorit-legedyret. Jeg vil bare ikke have kunststof, som ikke forgår. Familierne kommer som regel med dyret i en meget stærk plast-sæk, som dyrlægen har pakket det ind i.«

Høskovens dyregravplads går i et med den naturlige skov. Gravholderne må ikke plante til med store stauder eller dekorere gravsteder. Enkelte steder - især op mod jul - er dekorationerne dog til at få øje på.

»Jeg vil ikke være krakilsk. Det må bare ikke blive som en københavnsk dyregravplads, jeg så en gang. Den var amerikaniseret og blæst op. Vi vil have, at gravpladsen falder ind i naturen,« siger Elvin Sørensen, der vejrer stemningen ved enhver begravelse.

»De fleste lægger hunden i hullet, står og kigger lidt - og beder mig om at komme jord på. Nogle bliver der lang tid. Andre går hurtigt. Det er forskelligt. Alt efter temperament. Nogle gange bliver jeg meget bevæget. Som den gang et ægtepar i 80erne begravede deres kat. Den var som et barn for dem. Min kone kunne godt mærke, jeg var lidt ved siden af mig selv, da jeg kom hjem den dag.«

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Aarhus For abonnenter

Bevaringsværdigt byggeri til salg: Prisen starter ved 14 millioner

Annonce