Annonce
Østjylland

Dyrlæge måtte opgive efter seks pile: Svært at bedøve en vildhest

Det lykkedes ikke, da en dyrlæge onsdag forsøgte at bedøve en vildhest i Nørrestrand, der skal have behandling for en betændt hov. Men det er også en særdeles svær opgave med den medicin, vi har til rådighed, lyder det fra medindehaveren af Tvingstrup Dyreklinik. Det var en af hans dyrlæger, der til sidst måtte opgive at få hesten lagt ned. Her er det Horsens Kommunes biolog Jan Kunstmann ved siden af den syge hoppe. Foto: Morten Pape
Det er en meget svær opgave at bedøve en vildhest med den medicin, dyrlæger i dag har til rådighed, lyder det fra Tvingstrup Dyreklinik efter onsdagens episode, hvor seks bedøvelsespile ikke var nok til at lægge førerhoppen i Nørrestrand ned.

Horsens: Det er en nem sag at bedøve en tam hest, fordi man kan give en indsprøjtning direkte ind i hestens blodårer.

Men den mulighed har dyrlægen ikke, når det handler om vildheste, der ikke lader sig indfange. Det gør det til en meget svær opgave at bedøve en vildhest.

Sådan lyder det fra Jan Pedersen, dyrlæge og medindehaver af Tvingstrup Dyreklinik, på baggrund af onsdagens mislykkede forsøg på at bedøve førerhoppen hos vildhestene ved Nørrestrand.

Hoppen har en betændt hov, der kræver behandling, og derfor var en dyrlæge fra Tvingstrup Dyreklinik, en beslagsmed og Horsens Kommunes biolog mødt frem for at indfange hesten, så den kunne få behandling.

Men trods seks velplacerede pile med bedøvelsesmedicin lykkedes det ikke at få lagt hesten ned, og de tre måtte forlade stedet med uforettet sag og en hest, der gik rundt med seks pile i kroppen.

Annonce

Vidste det blev svært

- Ved en vildhest har vi ikke mulighed for at give en indsprøjtning direkte i blodårerne. Man kan ikke give intravenøs medicin på afstand. Vi er nødt til at ramme den i en stor muskel, og det har en ringere virkning, forklarer Jan Pedersen.

Forud for opgaven med at bedøve hoppen kontaktede Tvingstrup Dyreklinik derfor en dyrlæge i Københavns Zoo for at høre, hvordan de bedst greb det an. Dyrlægen er ekspert i indfangning af vilde dyr.

- Den medicin, som min dyrlæge havde i sprøjten, var efter anvisning fra dyrlægen i Københavns Zoo. Han sagde også, at det var en usikker opgave, fordi det var svært at vide, hvordan hesten reagerede på medicinen, forklarer Jan Pedersen, der er træt af, at det ikke lykkedes at få bedøvet vildhesten.

- Det er synd for hesten, men det handler også om, hvor meget hesten ikke vil indfanges. Hestens adrenalin går ind og modarbejder bedøvelsen. De kan holde sig i gang utrolig meget, siger Jan Pedersen.

Vil søge om dispensation til stærk medicin

Ifølge Jan Pedersen findes der lægemidler, der kan bruges til indfangning af vilde dyr, og som er så stærke, at de lettere ville kunne lægge en hest ned.

- Men dem har vi ikke adgang til i Danmark. Jeg har tidligere søgt Lægemiddelstyrelsen om dispensation for at have noget af den medicin, men har fået nej. Det betyder, at det er en svær opgave med den medicin, vi har til rådighed, siger Jan Pedersen, der på baggrund af onsdagens hændelse nu vil kontakte Lægemiddelstyrelsen igen.

- Jeg sender en ny ansøgning og beder om dispensation igen. Vi har et hold vildheste i kundekredsen, og vi har nu erfaret, at det er meget vanskeligt at indfange dem uden at have noget stærkere medicin. Det vil jeg bruge som argument for at få tilladelse til at få medicinen, siger Jan Pedersen.

Hans dyrlæge gør torsdag eftermiddag et nyt forsøg for at få bedøvet hoppen, så pilene kan fjernes og hoven blive behandlet.

- Vi har fået fat i noget andet medicin, som vi vil prøve at blande i. Et eller andet skal der ske, for hesten skal indfanges. Lykkes det ikke, bliver vi nødt til at aflive den, for den må ikke gå rundt med en betændt hov, lyder det fra dyrlægen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce