Annonce
Østjylland

Dyrlæge måtte opgive efter seks pile: Svært at bedøve en vildhest

Det lykkedes ikke, da en dyrlæge onsdag forsøgte at bedøve en vildhest i Nørrestrand, der skal have behandling for en betændt hov. Men det er også en særdeles svær opgave med den medicin, vi har til rådighed, lyder det fra medindehaveren af Tvingstrup Dyreklinik. Det var en af hans dyrlæger, der til sidst måtte opgive at få hesten lagt ned. Her er det Horsens Kommunes biolog Jan Kunstmann ved siden af den syge hoppe. Foto: Morten Pape
Det er en meget svær opgave at bedøve en vildhest med den medicin, dyrlæger i dag har til rådighed, lyder det fra Tvingstrup Dyreklinik efter onsdagens episode, hvor seks bedøvelsespile ikke var nok til at lægge førerhoppen i Nørrestrand ned.

Horsens: Det er en nem sag at bedøve en tam hest, fordi man kan give en indsprøjtning direkte ind i hestens blodårer.

Men den mulighed har dyrlægen ikke, når det handler om vildheste, der ikke lader sig indfange. Det gør det til en meget svær opgave at bedøve en vildhest.

Sådan lyder det fra Jan Pedersen, dyrlæge og medindehaver af Tvingstrup Dyreklinik, på baggrund af onsdagens mislykkede forsøg på at bedøve førerhoppen hos vildhestene ved Nørrestrand.

Hoppen har en betændt hov, der kræver behandling, og derfor var en dyrlæge fra Tvingstrup Dyreklinik, en beslagsmed og Horsens Kommunes biolog mødt frem for at indfange hesten, så den kunne få behandling.

Men trods seks velplacerede pile med bedøvelsesmedicin lykkedes det ikke at få lagt hesten ned, og de tre måtte forlade stedet med uforettet sag og en hest, der gik rundt med seks pile i kroppen.

Annonce

Vidste det blev svært

- Ved en vildhest har vi ikke mulighed for at give en indsprøjtning direkte i blodårerne. Man kan ikke give intravenøs medicin på afstand. Vi er nødt til at ramme den i en stor muskel, og det har en ringere virkning, forklarer Jan Pedersen.

Forud for opgaven med at bedøve hoppen kontaktede Tvingstrup Dyreklinik derfor en dyrlæge i Københavns Zoo for at høre, hvordan de bedst greb det an. Dyrlægen er ekspert i indfangning af vilde dyr.

- Den medicin, som min dyrlæge havde i sprøjten, var efter anvisning fra dyrlægen i Københavns Zoo. Han sagde også, at det var en usikker opgave, fordi det var svært at vide, hvordan hesten reagerede på medicinen, forklarer Jan Pedersen, der er træt af, at det ikke lykkedes at få bedøvet vildhesten.

- Det er synd for hesten, men det handler også om, hvor meget hesten ikke vil indfanges. Hestens adrenalin går ind og modarbejder bedøvelsen. De kan holde sig i gang utrolig meget, siger Jan Pedersen.

Vil søge om dispensation til stærk medicin

Ifølge Jan Pedersen findes der lægemidler, der kan bruges til indfangning af vilde dyr, og som er så stærke, at de lettere ville kunne lægge en hest ned.

- Men dem har vi ikke adgang til i Danmark. Jeg har tidligere søgt Lægemiddelstyrelsen om dispensation for at have noget af den medicin, men har fået nej. Det betyder, at det er en svær opgave med den medicin, vi har til rådighed, siger Jan Pedersen, der på baggrund af onsdagens hændelse nu vil kontakte Lægemiddelstyrelsen igen.

- Jeg sender en ny ansøgning og beder om dispensation igen. Vi har et hold vildheste i kundekredsen, og vi har nu erfaret, at det er meget vanskeligt at indfange dem uden at have noget stærkere medicin. Det vil jeg bruge som argument for at få tilladelse til at få medicinen, siger Jan Pedersen.

Hans dyrlæge gør torsdag eftermiddag et nyt forsøg for at få bedøvet hoppen, så pilene kan fjernes og hoven blive behandlet.

- Vi har fået fat i noget andet medicin, som vi vil prøve at blande i. Et eller andet skal der ske, for hesten skal indfanges. Lykkes det ikke, bliver vi nødt til at aflive den, for den må ikke gå rundt med en betændt hov, lyder det fra dyrlægen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce