Annonce
Udland

ECB-chef varsler mulige lempelser af pengepolitikken

Ints Kalnins/Reuters
Den Europæiske Centralbank frygter, at inflationen falder og åbner for lempelse af sin pengepolitik.

Den Europæiske Centralbank (ECB) kan få behov for at lempe sin pengepolitik yderligere, hvis ikke de økonomiske udsigter bedres.

Det er budskabet fra ECB-chef Mario Draghi tirsdag.

Draghi siger ifølge Bloomberg News, at rentenedsættelser og yderligere kvantitative lempelser, hvilket som regel dækker over centralbankens opkøb af værdipapirer, er en del af den værktøjskasse, der kan tages i brug.

Således har ECB plads til yderligere opkøb af aktiver, siger Draghi.

I forhold til vækstudsigterne, så peger risikobilledet stadig mest mod, at væksten skuffer, og den seneste tid har eksporten og især fremstillingsindustrien været tynget.

- I fraværet af en bedring, og en tilbagevenden af inflationen til et bæredygtigt niveau i overensstemmelse med vores målsætning, vil yderligere stimuli være påkrævet, siger Draghi ifølge Bloomberg News.

En faldende inflation er farlig for ECB-toppen. Det forklarer Mathias Rømer Sproegel, der er makroanalytiker ved Sydbank.

- Inflationsforventningerne risikerer at bide sig fast på alt for lave niveauer.

- Lave inflationsforventninger kan på den måde blive selvforstærkende, hvis de lave inflationsforventninger skaber en forventning om fremtidig lav inflation. Derfor tager ECB udviklingen alvorligt, siger han.

På valutamarkedet er euro blevet svækket til 1,1190 dollar fra et niveau på omkring 1,1240 dollar inden Draghis tale.

Den tiårige danske rente er faldet lige over tre basispoint til minus 0,25 procent. Det vil være bundrekord, hvis niveauet holder resten af tirsdagen.

Mario Draghis meldinger er faldet på ECB's årlige topmøde om pengepolitik i den portugisiske by Sintra.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Bears har en amerikaner i overskud

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

Annonce