Annonce
Danmark

EDC-formand går til kamp mod udskældte gigantmaster: Kabler skal graves ned på elforbrugernes regning

700 borgere vil blive berørt af den 175 kilometer-lange højspændingsforbindelse, som Energinet planlægger at opføre gennem store dele af Vestjylland. Nu foreslår EDC at oprette en fond, så elkabler kan graves ned i jorden i stedet. Arkivfoto: Torben Glyum
EDC-formand mener, han har fundet en model til at undgå de omstridte gigantmaster, der skal pløje gennem landskabet i flere Syd- og Sønderjyske kommuner. Han foreslår at oprette en fond, der skal finansiere, at el-kablerne i stedet graves ned i jorden. Ifølge formanden skal regningen betales af elforbrugerne selv.

Forslag: Ejendomsmæglerkæden EDC melder sig nu i koret af modstandere mod de hundredevis af 400-kilovolt højspændingsmaster, som Energinet har planer om at opstille gennem store dele af Vestjylland for at lede strøm mellem Idomlund ved Holstebro til den dansk-tyske grænse.

- Man ødelægger naturværdien i områderne enormt meget ved at opføre de her master, ligesom det også går hårdt ud over livskvaliteten hos de borgere, der kommer til at blive naboer til dem, siger Poul Erik Bech, der er formand i EDC.

Derfor forslår formanden nu, at der oprettes en fond, der kan finansiere, at kablerne i stedet bliver gravet ned i jorden. Og det er elforbrugerne, der kommer til at bidrage til fonden. Forslaget går nemlig på, at alle elforbrugere fremover skal betale en afgift på en øre pr. kWh. For en gennemsnitsfamilie betyder det en årlig afgift på cirka 45 kroner.

- Det er en samfundsopgave at sikre, at vi ikke lader nogle borgere i stikken, fordi vi er tvunget til at føre strøm over lange afstande. Vi skal være solidariske med hinanden, selvom langt fra alle bliver berørt af problemet. Det kan sammenlignes med stormflodsafgiften, som de fleste jo også velvilligt betaler, siger formanden.

Annonce

Sagen kort

  • Energinet ønsker at føre en 400 kilovolt højspændings-luftledning mellem Idomlund ved Holstebro over Endrup og ned gennem det østlige Ribe til Niebüll syd for den dansk-tyske grænse.
  • De 35 meter høje master skal føres gennem landskabet på stort set hele strækningen og dermed udbygge det danske eltransmissionsnet.
  • Projektet er den del af den grønne omstilling, som Danmark og resten er Europa er midt i, som giver behov for at kunne transportere meget mere strøm over længere afstande.
  • 15 procent af ruten på i alt 170 kilometer skal ifølge Energinet graves ned i jorden. De resterende 145 kilometer skal føres via elmaster i luften.
  • 700 borgere har fået besked om, at de bliver direkte berørt af den nye forbindelse.
  • 380 boligejere bor så tæt på den kommende højspændingsforbindelse, at de står til erstatning.

Dyrere løsning

EDC-formanden mener, at elkabler i jorden på lang sigt er den mest fornuftige økonomiske prioritering. Alligevel mener EDC-formanden, at el-kabler i jorden på længere sigt er den mest fornuftige økonomiske prioritering.

- For de berørte borgere vil masterne blive et enormt forstyrrende element i hverdagen, og det vil føre til erstatningssager, udgifter til advokater og ekspropriation. Det er ikke den billigste løsning fra starten, men på længere sigt kan der være mange penge at spare, siger Poul Erik Bech. Hvis elforbrugerne fremover skal betale den foreslåede afgift, vil det give et tilskud til projektet på cirka 325 millioner om året. Det er dog langt fra nok til at få gravet alle kabler ned. EDC-formanden tror dog på, at stigende elforbrug blandt borgerne hurtigt vil få fonden til at stige.

- Den her afgift skal ses som en løbende foranstaltning over flere år, som der skal betales til, indtil de sidste kabler er lagt i jorden, siger Poul Erik Bech.

Beskedent beløb

Hos EDC tvivler man ikke på, at elforbrugerne vil være villige til at punge ud, så man kan undgå at skæmme landskabet med 35 meter høje højspændingsmaster.

- Det tror jeg fuldt og fast på. Det er et beskedent beløb, som gør, at vi fremstår solidariske og ikke marginaliserer grupper i samfundet.

Du er jo selv oprindeligt fra Varde, som er et af de områder, der bliver påvirket af højspændingsmasterne. Er det derfor, du har interesse I at gå ind i sagen?

- Nej. Jeg ville have gjort det samme, hvis det foregik på Sjælland.

Poul Erik Bech ser nu frem til, hvordan foreslaget vil blive modtaget fra politisk side.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Bears vandt snævert i København

Blog

Erindrings-containere

Da jeg forleden skulle have gudstjeneste i domkirken, kom jeg i god tid og besluttede mig for, at gå en tur i de omkringliggende gader, inden jeg skulle ind og have kjolen på - som man siger i min branche. Der er nu også noget særligt ved at gå rundt om morgenen i en søndagsstille by. Et par søvndrukne fædre er blevet sendt ud med barn og barnevogn, for at mor kan få en time ekstra på øjet, et ungt festramt menneske søger efter en åben kaffebar, og en enkelt turist kommer skramlende med sin rullekuffert. Men når byen på den måde er overladt til sig selv og duerne, kragerne og mågerne, så er det, synes jeg, også som om tiden står lidt mere stille, Eller måske er det nærmere som om erindringerne - både ens egne personlige og de fælles historiske - presser sig mere på. Har man som jeg haft en fortid i byen husker man måske begivenheder, gamle venner man gik rundt sammen med, søde piger, der boede henne om hjørnet. Nogle gange er det så også som om kvarterets gamle bygninger og havets nærhed taler om endnu ældre tider, om kannikker, sømænd, handelsfolk og larmende drukkenbolte. Og er du først i dét hjørne er det lidt ligesom at du blidt løftes ud af 2019 for at blive en lille del af byens store erindring. Og har du så oven i købet, som jeg havde det forleden, et ærinde inde i domkirken, så er det en stemning eller fornemmelse, der ikke sådan lige slipper dig. Domkirken er, som så mange andre af de mange gamle kirker vi er privilegerede med her i stiftet, også en erindrings-container. Billederne, gravminderne, døbefonten, hele bygningsværket er som lag af historie, der har lejret sig i rummet. Ikke død historie, men historie der taler til os, der lever og trækker vejret her i 2019 med alt, hvad dertil hører. Den gamle kirke husker for os alle, og derfor rummer den os alle. Da jeg kom hjem til Aarhus for fire år siden var det efter 28 års fravær. Det var godt at være tilbage. Vi travede rundt i gaderne, genoplevede gamle stemninger og glædede os over gensynet. Men der gik et par år, før jeg begyndte at få øje på alle højhusene, byggerierne og boligområderne, der var skudt op siden vi forlod byen i 1988. Det var ligesom mine øjne indtil nu havde nægtet at se dem. Det gamle Aarhus havde i min bevidsthed ikke villet vige pladsen for det nye. Der findes et sted inde på YouTube, en lille film, der er optaget på en køretur fra Randersvej og ind gennem Aarhus i netop 1988. Det var den film, der blev ved at med at spille for mit indre blik, og som også gjorde jeg hele tiden forventede at møde de gamle venner og kærester nede på gågaden. Sådan kan fortiden nogle gange lægge en tung hånd på vores skulder. Ikke mindst, når vi bliver ældre og den af gode grunde fylder mere og mere, og vi gerne vil tale om den, indtil vores børn får et træt udtryk i øjnene. Men hvad jeg gerne vil undgå – og her kommer jeg tilbage til mit ærinde den anden søndag – det er, at historien også helt bemægtiger sig kirkens historiske rum. Forstået sådan, at det der siges inde i den, hele tiden har adresse til os og det mudrede og sammensatte menneskeliv vi lever nu og her i dag. Nok er den en erindringscontainer, kirken, og nok er det vigtigt, at vi har historien med os, men det er her og nu, vi trasker rundt i gaderne mellem hinanden, og det er ordene til os om dét, der først og fremmest er på færde herinde under de gamle hvælvinger.

Aarhus

SF og Alternativet vil indføre betalingsring for bilister i Aarhus: - Vi bliver nødt til at bruge både pisk og gulerod

Østjylland

Trods forsinkelser og aflysninger: Friske tal viser stor stigning i letbanens passagertal

Annonce