Annonce
Aarhus

Efter 50 år som suffløse: Anette Walsøe ved det næsten før skuespillerne selv - at de vil gå i stå

Anette Walsøe på den plads på første række, hvor hun har siddet de senere år og givet suffli. Foto: Axel Schütt
Anette Walsøe har prøvet lidt af hvert som suffløse på Aarhus Teater. Engang overtog hun Ulla Henningsens stemme.

AARHUS: I 50 år har Anette Walsøe været suffløse på Aarhus Teater. Men nu kan det være nok, synes hun.

Den 68-årige århusianske kvinde har haft sin sidste forestilling, og undervejs har hun oplevet lidt af hvert.

- 50 år samme sted ser ud til at være lang tid, men der var jo nye skuespillere ved hver forestilling, så det var aldrig det samme, siger hun.

Det er slut med at cykle turen fra hjemmet i Risskov langs vandet fra klokken 11 og hjem igen kl. 16 for at tage turen igen til aftenforestillingen og hjem igen ved 22-23-tiden. Sådan har hendes liv været i mange år.

Egentlig var hun i gang med noget helt andet som kontorelev på arkitektskolen, da de manglede en påklæder på teatret.

- Jeg blev draget af det, og da jeg var med til at lave børneforestillinger fandt teatret ud af, at jeg havde en god stemme og talte tydeligt. Jeg havde været med til skolekomedier på Laursens Realskole og havde næse for det, forklarer hun, der er født i Mørke og gik sine første skoleår i Hornslet, inden familien flyttede til Aarhus.

- På et tidspunkt spurgte Lars Ljunggren, om jeg ville være suffløse i "Agent 0012". Og så er der gået 50 år …", siger hun.

Annonce

Anette Walsøe

I 50 år har Anette Walsøe været sufflør på Aarhus Teater.

Hun har arbejdet med talrige forestillinger både foran og bag kulisserne og under otte forskellige teaterdirektører.

Hun er 68 år og bor i Risskov med sin mand Jørn Walsøe.

Helle Virkners tegn

- Hvordan kan du vide, jeg vil gå i stå næsten, før jeg selv aner det, sagde skuespilleren Lars Høi engang til mig, forklarer Anette Walsøe.

- Jeg kan se det på øjnene eller høre på talen, at den bliver langsommere, siger Anette Walsøe, der understreger, at man aldrig må placere en sufflør på et sted, hvor der ikke er øjenkontakt til de optrædende.

Der er også skuespillere, som giver tegn. For eksempel viste Helle Virkner, hvornår hun skulle have hjælp ved at stritte med en finger på en knyttet hånd, som hun drejede.

Engang var sufflørerne med i alle de seks uger, der blev øvet op til en forestilling. Det er der lavet om på, så det nu er en uges tid.

Før i tiden sad de i en kasse ved scenen, men i dag sidder de på første række, og de er godt på vej til at blive afløst af telepromptere - sådan nogen som værterne bruger i TV-avisen.

Ulla Henningsens stemme

En helt særlig rolle fik Anette Walsøe, da Ulla Henningsen i 1976 havde hovedrollen som Sally Bowles i musicalen "Cabaret" og mistede stemmen før en forpremiere.

Direktør Henrik Bering Liisberg var på Hotel Royal og kaldte på mig.

- Der sidder 800 i teatret, og Ulla har mistet stemmen. Vi kan ikke aflyse. Kan du klare opgaven, spurgte direktøren.

Ja, selvfølgelig, var svaret. Og så sagde Walsøe replikkerne og sang sangene, mens Henningsen mimede på scenen.

- Gæsterne havde fået besked på forhånd, og de kunne få pengene igen. Men ingen gik. Nu var de jo kommet, forklarer Anette Walsøe.

Næste aften klarede Ulla Henningsen rollen selv.

Engang sad suffløsen i en kasse ved scenen. Her Anette Walsøe. Foto: Aarhus Teater

Et sikkerhedsnet

Hvad sker der, hvis en skuespiller kommer for tidligt med en replik og dermed springer noget af teksten over?

- Så giver jeg den næste replik videre til den næste skuespiller, og så er vi som regel på sporet igen. Her er det suffløren, der bestemmer, siger Walsøe.

Hun har oplevet enkelte forestillinger, der er gået glat igennem, altså uden suffli.

- Men det betyder meget for skuespillerne, at de har os som sikkerhedsnet, siger hun.

Anette Walsøe er den længst ansatte medarbejder på Aarhus Teater. Alle de første år arbejdede hun sammen med sin mand Jørn Walsøe, der var scenograf og gik på pension for en del år siden.

- Det gik fint, og vi skulle ikke arbejde direkte sammen, siger hun.

Småroller

Hun har arbejdet under otte forskellige teaterdirektører og skabt teater sammen med et hav af skuespillere og instruktører. Aarhus Teaters egne store navne som Aksel Erhardsen, Karen Wegener og Asger Bonfils og nationale koryfæer som Ghita Nørby og Preben Kristensen kan tælles blandt hendes kolleger.

Foruden rollen i "Cabaret" har hun optrådt med både sang, musik og i småroller i forskellige forestillinger, for eksempel "Godspell" og "Tell Me on a Sunday".

Den sidste forestilling, hun har medvirket til at skabe, var den Reumert-vindende "4:48 Psykose", instrueret af Sargun Oshana på Studio scenen.

Og hvad nu?

- Jeg spiller en masse bridge og golf, og vi har en kæmpehave, og så har vores to døtre og deres ægtefæller leveret fire børnebørn, siger Anette Walsøe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF slog Horsens i tirsdags-test

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Aarhus For abonnenter

Omdiskuteret plejecenter skal forblive privat: Aarhus Kommune vil give firma flere år som boss i Bøgeskovhus

Annonce