Annonce
Aarhus

Efter 6 måneder: Letbane kun involveret i syv små uheld

Letbanens første trafikuheld på Randersvej. Foto: Jens Thaysen

Da Bergens bybane i Norge åbnede, var den involveret i 58 ulykker i de første to et halvt år. Efter et halvt år i drift har Aarhus Letbane været involveret i syv mindre uheld.

AARHUS: En dræbt kvinde. Fortvivlede letbaneførere med nerverne uden på tøjet.

En lang række cyklister, fodgængere og bilister med ar på krop og sjæl efter et sammenstød med et 45 tons tungt letbanetog.

Jo, Bergen Bybane gjorde ikke noget godt for statistikken over trafikulykker i Bergen, da den åbnede i 2010.

Efter to et halvt år i drift havde den været involveret i 58 uheld og ulykker.

Den absolut mest tragiske ulykke skete i oktober 2013, da en 47-årig kvinde blev påkørt af bybanen.

Hun havnede under toget og var ifølge Bergensavisen afgået ved døden, da brandvæsenet fik hende væk fra skinnerne.

Sammenlignet med Norge er de århusianske trafikanter sluppet nærmest ufatteligt godt fra mødet med letbanens tog.

Letbanen har været i drift på den indre strækning i lidt over et halvt år.

Ifølge letbanens pressechef, Jens Velling, har letbanen i den periode været involveret i syv hændelser.

Og alle syv uheld skyldes, at de involverede trafikanter overtrådte færdselsreglerne.

- Så jeg synes godt, man kan sige, at vores ulykkesstatistik er meget fornuftig. Systemet er lavet sådan, at hvis man overholder færdselsloven, kommer man ikke i konflikt med letbanen, siger Jens Velling.

Annonce
To et halv år efter, at den blev sat i drift, havde Bergen Bybane været involveret i 58 ulykker. Intet tyder på, at Aarhus Letbane havner i samme situation.

Person-påkørsel

Fire gange er biler kørt ind i letbanen.

To kørte over for rødt. En svingede til venstre og en foretog en u-vending på steder, hvor det ikke er tilladt.

Desuden har der været en person-påkørsel ved Stjernepladsen, da en ung mand, der ville med letbanen, løb over sporet.

Han blev ramt af toget, men så blidt, at ambulancen valgte at køre ham hjem i stedet for at sætte kursen mod skadestuen.

I maj blev en 36-årig kvinde ramt af et letbanetog i krydset mellem Olof Palmes Allé og Brendstrupgårdsvej.

Kvinden kørte ad cykelstien i den forkerte side af vejen. Ifølge Østjyllands Politi svingede hun til venstre ind over letbanens skinner uden at orientere sig.

Heldigvis bar kvinden cykelhjelm. Derfor slap hun med hudafskrabninger.

Det sidste uheld skete ved Skolebakken. Her kom en cyklist trækkende med sin cykel.

Han gik ud foran toget, der påkørte ham så blidt, at han ikke kom til skade. Til gengæld fik toget en ridse fra mødet med cyklen.

Hensynsfuld kørsel

Nogen forklaring på, at århusianerne har været bedre end bergenserne til at vænne sig til letbanen, har vi ikke.

Men i marts 2017 fortalte daværende letbanedirektør, Claus Rehfeld Moshøj, om hvordan letbanen brugte erfaringerne fra blandt andet Bergen.

- I Bergen havde vognførerne fra starten ikke nok fokus på, at de kørte rundt i et 45 tons tungt transportmiddel, som ikke bremser helt så godt som en bil. På en måde kørte de for aggressivt. De holdt for meget på deres ret, og det kom der ganske mange uheld ud af. Vi har gjort meget ud af at lære vores vognførere, at sporvognene skal integreres i trafikken. Vi skal køre efter forholdene, og vi skal køre hensynsfuldt, sagde Claus Rehfeld Moshøj.

Men går det som i Norge, så har Aarhus været igennem den mest trafikfarlige periode med letbanen.

Gry Miriam Olsen er direktør for Keolis, som står for driften af bybanen i Bergen - og i øvrigt også for driften af Aarhus Letbane - og hun har fortalt Bergens Tidende, at det altid er i den første tid, de mange ulykker opstår.

- Vi så det i 2010, 2013 og i 2016. Hver gang, bybanen åbnede en ny etape, så vi, at det tager tid for nye passagerer at vænne sig til og forstå bybane-konceptet, sagde Gry Miriam Olsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Danmark

Sundhedsordførere: Nu må ministeren stoppe omskæringslægen

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce