Annonce
Aarhus

Efter 6 måneder: Letbane kun involveret i syv små uheld

Letbanens første trafikuheld på Randersvej. Foto: Jens Thaysen

Da Bergens bybane i Norge åbnede, var den involveret i 58 ulykker i de første to et halvt år. Efter et halvt år i drift har Aarhus Letbane været involveret i syv mindre uheld.

AARHUS: En dræbt kvinde. Fortvivlede letbaneførere med nerverne uden på tøjet.

En lang række cyklister, fodgængere og bilister med ar på krop og sjæl efter et sammenstød med et 45 tons tungt letbanetog.

Jo, Bergen Bybane gjorde ikke noget godt for statistikken over trafikulykker i Bergen, da den åbnede i 2010.

Efter to et halvt år i drift havde den været involveret i 58 uheld og ulykker.

Den absolut mest tragiske ulykke skete i oktober 2013, da en 47-årig kvinde blev påkørt af bybanen.

Hun havnede under toget og var ifølge Bergensavisen afgået ved døden, da brandvæsenet fik hende væk fra skinnerne.

Sammenlignet med Norge er de århusianske trafikanter sluppet nærmest ufatteligt godt fra mødet med letbanens tog.

Letbanen har været i drift på den indre strækning i lidt over et halvt år.

Ifølge letbanens pressechef, Jens Velling, har letbanen i den periode været involveret i syv hændelser.

Og alle syv uheld skyldes, at de involverede trafikanter overtrådte færdselsreglerne.

- Så jeg synes godt, man kan sige, at vores ulykkesstatistik er meget fornuftig. Systemet er lavet sådan, at hvis man overholder færdselsloven, kommer man ikke i konflikt med letbanen, siger Jens Velling.

Annonce
To et halv år efter, at den blev sat i drift, havde Bergen Bybane været involveret i 58 ulykker. Intet tyder på, at Aarhus Letbane havner i samme situation.

Person-påkørsel

Fire gange er biler kørt ind i letbanen.

To kørte over for rødt. En svingede til venstre og en foretog en u-vending på steder, hvor det ikke er tilladt.

Desuden har der været en person-påkørsel ved Stjernepladsen, da en ung mand, der ville med letbanen, løb over sporet.

Han blev ramt af toget, men så blidt, at ambulancen valgte at køre ham hjem i stedet for at sætte kursen mod skadestuen.

I maj blev en 36-årig kvinde ramt af et letbanetog i krydset mellem Olof Palmes Allé og Brendstrupgårdsvej.

Kvinden kørte ad cykelstien i den forkerte side af vejen. Ifølge Østjyllands Politi svingede hun til venstre ind over letbanens skinner uden at orientere sig.

Heldigvis bar kvinden cykelhjelm. Derfor slap hun med hudafskrabninger.

Det sidste uheld skete ved Skolebakken. Her kom en cyklist trækkende med sin cykel.

Han gik ud foran toget, der påkørte ham så blidt, at han ikke kom til skade. Til gengæld fik toget en ridse fra mødet med cyklen.

Hensynsfuld kørsel

Nogen forklaring på, at århusianerne har været bedre end bergenserne til at vænne sig til letbanen, har vi ikke.

Men i marts 2017 fortalte daværende letbanedirektør, Claus Rehfeld Moshøj, om hvordan letbanen brugte erfaringerne fra blandt andet Bergen.

- I Bergen havde vognførerne fra starten ikke nok fokus på, at de kørte rundt i et 45 tons tungt transportmiddel, som ikke bremser helt så godt som en bil. På en måde kørte de for aggressivt. De holdt for meget på deres ret, og det kom der ganske mange uheld ud af. Vi har gjort meget ud af at lære vores vognførere, at sporvognene skal integreres i trafikken. Vi skal køre efter forholdene, og vi skal køre hensynsfuldt, sagde Claus Rehfeld Moshøj.

Men går det som i Norge, så har Aarhus været igennem den mest trafikfarlige periode med letbanen.

Gry Miriam Olsen er direktør for Keolis, som står for driften af bybanen i Bergen - og i øvrigt også for driften af Aarhus Letbane - og hun har fortalt Bergens Tidende, at det altid er i den første tid, de mange ulykker opstår.

- Vi så det i 2010, 2013 og i 2016. Hver gang, bybanen åbnede en ny etape, så vi, at det tager tid for nye passagerer at vænne sig til og forstå bybane-konceptet, sagde Gry Miriam Olsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Åbn butikken og spred glæde i byen

På en køretur gennem en af vore mindre provinsbyer i det skønne forårsvejr, så jeg byens butikker holde åbent for salg. Der var mennesker i gadebilledet, og ved byens største modetøjsbutik gik kunderne ind og ud ad døren. Inde i butikken gik kunderne rundt og udviste hensyntagen til hinanden. Det var en rigtig dejlig oplevelse at se åbne butikker og glade mennesker i gadebilledet. Der er hos de fleste mennesker behov for at vende tilbage til en problemfri hverdag, og byens butikker er dem, der er bedst til at visualisere positive begivenheder – og en tro på fremtiden. Åbn butikken, og gør kunderne glade. Alle bliver vindere. Byens borgere kan opleve glæden ved at se mennesker i gadebilledet – og åbne butikker. Butikkerne skaber salg og fungerer stadigvæk som arbejdsplads. Byen går fra at være ”død” og mennesketom til atter at være "levende” og aktiv. Er det at udvise dårligt samfundssind at holde sin butik åbent for salg – eller er det sund fornuft? Er det bedre at holde butikkerne lukkede og risikere at gå konkurs i juni måned fremfor at sikre overlevelsen ved at sælge til de kunder, der gerne vil købe? Danskerne kan sagtens tilpasse sig en situation, der gør det nødvendigt at opføre sig på en anden måde end tidligere, og man kan sagtens selv finde ud af at vise det hensyn, der er nødvendigt. Detaillisterne kan sagtens finde ud af at holde deres butikker åbne og samtidig ”hjælpe” kunderne til udvise de nødvendige hensyn. Et nedlukket Danmark over en længere periode fører til en ny ”istid”. De detaillister, der holder deres butikker åbne for salg, gør os alle en stor tjeneste. Glade mennesker i gadebilledet gør hverdagen festligere for alle – derfor er det en god ide at holde butikkerne åbne for salg. At skulle vente hele eller halve år på en normalisering ødelægger alt for den private sektor, og det er jo, når alt kommer til alt, den private sektor, der skaber forudsætningerne, for at Danmark er et velfærdssamfund. Lad os åbne butikkerne og bevise, at vi godt kan tage hensyn til hinanden uden at blive formanet herom af regeringens forskellige ministre. Det danske forår er skønt. Lad os komme ud og nyde det i fulde drag. Lad os få lov til at købe nyt forårstøj til garderoben.

Aarhus

Leder af daginstitution har travlt: Børnene er velkomne - forældrene skal nødigt indenfor

Aarhus

Ingen hjælp at hente: Lang næse til kulturens fyrtårne i Aarhus

Annonce