Annonce
Erhverv

Efter besøg på skandaleramt Varde-virksomhed: Minister vil se på importørernes ansvar for kemikalier

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard er her fotograferet kort efter besøget på Sky-Light. Foto: Martin Ravn
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har været på besøg på Varde-fabrikken Sky-Light, hvor mindst syv ansatte er blevet alvorligt syge, efter de har arbejdet med kemikaliet PMDA. Her mødte han et ønske om at skærpe importørernes ansvar for kemikalier, og det tager han med sig tilbage til København.

Kemikalier: Peter Hummelgaard (S) vil se på, om der er skarpe nok regler for, hvilket ansvar importører har for de kemikalier, som de sælger til virksomhederne.

Det fortæller han, efter han mandag har besøgt Sky-Light, hvor mindst syv medarbejdere har fået kronisk astma efter at have arbejdet med kemikaliet PMDA.

På virksomheden talte han med både ledelse og medarbejdere, og det var især fra medarbejderne, at han blev mødt med forslaget om at skærpe reglerne for importørerne, fortæller han. Han vil tage forslaget med tilbage til København, men han erkender også, at det "sikkert ikke er ligetil".

Annonce

Sky-Light har ikke ønsket at medvirke

Avisen Danmark havde på forhånd spurgt, om det var muligt at komme med ind på virksomheden, mens beskæftigelsesministeren var på besøg. Det har Sky-Light takket nej til.

Administrerende direktør Søren Kjær Larsen har også fået muligheden for at kommentere ministerbesøget efterfølgende. Det har han ikke ønsket.

Vigtigt med værnemidler

Ministeren tager også med sig fra mødet, at det er vigtigt, at Sky-Lights erfaringer med PMDA bliver udbredt til virksomheder i hele Europa, så ikke flere medarbejdere risikerer lungeproblemer.

Han ser det som væsentligt, at virksomhederne sikrer, at medarbejderne er informeret om og uddannet i brug af nødvendige værnemidler, og at de værnemidler er til rådighed.

Vil ikke dømme

Peter Hummelgaard siger, at hans formål med besøget har været at lære, hvad der kan gøres bedre fremover.

- Jeg skal ikke som en anden dommer kaste dom over, hvad der er sket, siger han.

Han mener, det er "svært at sige", om Sky-Light har gjort det rigtige i forhold til værnemidler i forløbet op til, at medarbejderne blev syge, men han siger, at hans oplevelse er, at Sky-Light har lært af sine erfaringer. De erfaringer skal også komme andre virksomheder til gavn, mener ministeren.

Peter Hummelgaard mener ikke, han har hørt noget, der gør, at han har belæg for at sige, at Arbejdstilsynet ikke har udført sin opgave korrekt. Men som han også tidligere har udtalt, så mener han, at der fremover er brug for mere fokus på kemisk arbejdsmiljø, og han er derfor meget tilfreds med, at der i den nyeste arbejdsmiljøaftale er et særskilt fokus på kemisk arbejdsmiljø, og at der bliver afsat flere midler til arbejdsmiljøindsatsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce