Annonce
Østjylland

Efter dødsbranden: Norddjurs vil gennemgå sine plejecentre for brandfarer

Som følge af forrige uges dødsbrand på plejecenter Farsøhthus vil Norddjus Kommune nu tjekke om alle eksisterende sikkerhedsprocedure er, som de skal være på kommunens seks plejecentre. Foto: Bo Amstrup/Scanpix

Som følge af forrige uges dødsbrand på Farsøhthus i Allingåbro vil Norddjurs Kommune nu undersøge, om man kan gøre mere for at forebygge og håndtere lignende krisesituationer i fremtiden.

Norddjurs: For mindre end to uger siden mistede tre ældre kvinder på tragisk vis livet, da der udbrød brand i en lejlighed på plejecentret Farsøhthus i Allingåbro fredag 3. august.

Men selv om Østjyllands Politi har konkluderet, at der tilsyneladende ikke er sket fejl i forbindelse med branden, vil Norddjurs Kommune nu gennemgå alle sine plejecentre og generelle sikkerhedsprotokoller fra en ende af.

Det skal ske i et forsøg på at minimere risikoen for endnu en brand på et af kommunens øvrige plejecentre, lyder det fra Søs Fuglsang, der er sundheds- og omsorgschef i Norddjurs Kommune.

- Sådan en situation gør, at vi ser på, om vi nu også gjort alt optimalt. Ét er, at reglerne er fulgt og overholdt, men derfor er der stadig grund til at undersøge, om vi som fagpersonale kender reglerne godt nok, og om vi tager højde for dem på de dage, hvor der er travlt, siger hun.

Annonce

Ét er, at reglerne er fulgt og overholdt, men derfor er der stadig grund til at undersøge, om vi som fagpersonale kender reglerne godt nok, og om vi tager højde for dem på de dage, hvor der er travlt.

Søs Fuglsang, sundheds- og omsorgschef
Søs Fuglsang, sundheds- og omsorgschef i Norddjurs Kommune vil nu gennemgå alle plejehjem og sikkerhedsprotokoller for at undgå en fremtidig tragedie, som den dødsbrand der i forrige uge kostede tre plejehjemsbeboere livet i Allingåbro. Arkivfoto: Jens Thaysen/Scanpix

Skal træne ligesom brandvæsenet

Søs Fuglsang vil derfor sætte sig sammen med den øvrige ledergruppe på sundhed- og omsorgsområdet for at finde ud af, hvordan man generelt kan gøre for at forebygge brandulykker på kommunens seks plejecentre.

- Vi skal blandt andet diskutere, hvad vi kan gøre i forhold til at forebygge ulykker med utidssvarende el-installationer. Og vi skal diskutere, hvordan man vurderer, om en borger er i stand til at bo et sted, hvor vedkommende har mulighed for at tænde et komfur, eller om man skal slå det fra, siger sundheds- og omsorgschefen.

Desuden vil ledergruppen gennemgå de eksisterende arbejdsgange i forbindelse med en krisesituation samt undersøge mulighederne for, om personalet kan blive dygtigere og kan træne sig til at handle hurtigere.

- Vi ved, at en brand kan få så tragiske konsekvenser, som det var tilfældet på Farsøhthus. I dét tilfælde gik det hele rigtig hurtigt, og alle gjorde, hvad de skulle. Men kan vi øve, så det går endnu hurtigere og bliver endnu mere sikkert, så skal vi gøre det. Vi ved jo, at brandvæsenet øver igen og igen og igen, siger Søs Fuglsang.

Sundheds- og omsorgschefen mødes med den øvrige ledergruppe onsdag i denne uge.

Her starter de med at lægge en plan for, hvordan sikkerhedsgennemgangen i praksis skal foregå. Når det er på plads, forventer Søs Fuglsang, at man vil bede om tilladelse til at gennemgå beboernes lejligheder på kommunens seks plejecentre samt rette op på eventuelle sikkerhedsbrist.

- Forhåbentlig bliver det ikke noget, som beboerne på plejehjemmene i dén forstand kommer til at lægge så meget mærke til, siger Søs Fuglsang, som dog ikke forventer, at der vil være ret mange fejl at finde ved sådanne sikkerhedstjek.

For hende handler det mindst lige så meget om at skabe bevidsthed omkring faren for brand.

- Det handler meget om at være opmærksom på, hvad der sker. Hvis briller eller forstørrelsesglas eksempelvis ligger, så der bliver brændpunkter, så udgør de en risiko. Derfor skal vi lære at have blik for den slags, siger hun.

Branden i Allingåbro kostede tre ældre kvinder på henholdsvis 91, 93 og 95 år livet. Det påvirker stadig personalet, de pårørende, og de andre beboere. De berørte fik alle tilbudt gratis krisehjælp efterfølgende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce