Annonce
Østjylland

Efter dødsbranden: Norddjurs vil gennemgå sine plejecentre for brandfarer

Som følge af forrige uges dødsbrand på plejecenter Farsøhthus vil Norddjus Kommune nu tjekke om alle eksisterende sikkerhedsprocedure er, som de skal være på kommunens seks plejecentre. Foto: Bo Amstrup/Scanpix

Som følge af forrige uges dødsbrand på Farsøhthus i Allingåbro vil Norddjurs Kommune nu undersøge, om man kan gøre mere for at forebygge og håndtere lignende krisesituationer i fremtiden.

Norddjurs: For mindre end to uger siden mistede tre ældre kvinder på tragisk vis livet, da der udbrød brand i en lejlighed på plejecentret Farsøhthus i Allingåbro fredag 3. august.

Men selv om Østjyllands Politi har konkluderet, at der tilsyneladende ikke er sket fejl i forbindelse med branden, vil Norddjurs Kommune nu gennemgå alle sine plejecentre og generelle sikkerhedsprotokoller fra en ende af.

Det skal ske i et forsøg på at minimere risikoen for endnu en brand på et af kommunens øvrige plejecentre, lyder det fra Søs Fuglsang, der er sundheds- og omsorgschef i Norddjurs Kommune.

- Sådan en situation gør, at vi ser på, om vi nu også gjort alt optimalt. Ét er, at reglerne er fulgt og overholdt, men derfor er der stadig grund til at undersøge, om vi som fagpersonale kender reglerne godt nok, og om vi tager højde for dem på de dage, hvor der er travlt, siger hun.

Annonce

Ét er, at reglerne er fulgt og overholdt, men derfor er der stadig grund til at undersøge, om vi som fagpersonale kender reglerne godt nok, og om vi tager højde for dem på de dage, hvor der er travlt.

Søs Fuglsang, sundheds- og omsorgschef
Søs Fuglsang, sundheds- og omsorgschef i Norddjurs Kommune vil nu gennemgå alle plejehjem og sikkerhedsprotokoller for at undgå en fremtidig tragedie, som den dødsbrand der i forrige uge kostede tre plejehjemsbeboere livet i Allingåbro. Arkivfoto: Jens Thaysen/Scanpix

Skal træne ligesom brandvæsenet

Søs Fuglsang vil derfor sætte sig sammen med den øvrige ledergruppe på sundhed- og omsorgsområdet for at finde ud af, hvordan man generelt kan gøre for at forebygge brandulykker på kommunens seks plejecentre.

- Vi skal blandt andet diskutere, hvad vi kan gøre i forhold til at forebygge ulykker med utidssvarende el-installationer. Og vi skal diskutere, hvordan man vurderer, om en borger er i stand til at bo et sted, hvor vedkommende har mulighed for at tænde et komfur, eller om man skal slå det fra, siger sundheds- og omsorgschefen.

Desuden vil ledergruppen gennemgå de eksisterende arbejdsgange i forbindelse med en krisesituation samt undersøge mulighederne for, om personalet kan blive dygtigere og kan træne sig til at handle hurtigere.

- Vi ved, at en brand kan få så tragiske konsekvenser, som det var tilfældet på Farsøhthus. I dét tilfælde gik det hele rigtig hurtigt, og alle gjorde, hvad de skulle. Men kan vi øve, så det går endnu hurtigere og bliver endnu mere sikkert, så skal vi gøre det. Vi ved jo, at brandvæsenet øver igen og igen og igen, siger Søs Fuglsang.

Sundheds- og omsorgschefen mødes med den øvrige ledergruppe onsdag i denne uge.

Her starter de med at lægge en plan for, hvordan sikkerhedsgennemgangen i praksis skal foregå. Når det er på plads, forventer Søs Fuglsang, at man vil bede om tilladelse til at gennemgå beboernes lejligheder på kommunens seks plejecentre samt rette op på eventuelle sikkerhedsbrist.

- Forhåbentlig bliver det ikke noget, som beboerne på plejehjemmene i dén forstand kommer til at lægge så meget mærke til, siger Søs Fuglsang, som dog ikke forventer, at der vil være ret mange fejl at finde ved sådanne sikkerhedstjek.

For hende handler det mindst lige så meget om at skabe bevidsthed omkring faren for brand.

- Det handler meget om at være opmærksom på, hvad der sker. Hvis briller eller forstørrelsesglas eksempelvis ligger, så der bliver brændpunkter, så udgør de en risiko. Derfor skal vi lære at have blik for den slags, siger hun.

Branden i Allingåbro kostede tre ældre kvinder på henholdsvis 91, 93 og 95 år livet. Det påvirker stadig personalet, de pårørende, og de andre beboere. De berørte fik alle tilbudt gratis krisehjælp efterfølgende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Gaslugt fra restaurant: Politi og brandvæsen rykket talstærkt ud til Jægergårdsgade

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce