Annonce
Aarhus

Efter dødsulykke: De efterladte skal selv betale, hvis gravsten skal sikres

Her ses gravstenen på Vestre Kirkegård i København umiddelbart efter dødsulykken i 2016, hvor en to-årig dreng omkom efter monumentet væltede ned over ham. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix

Hos nogle østjyder er der dumpet et brev ind i e-Boksen om, at deres pårørendes gravsten skal sikres, fordi den udgør en farerisiko. Andre kan forvente et lignende brev og regning på flere tusinde kroner i fremtiden. Men hvor farlige er gravstenene i virkeligheden, og hvordan skal de efterladte forholde sig til det?

AARHUS: Du kan få lagt gravstenen ned på din egen regning - ellers kan vi få en leverandør til at sikre den for 1.800 kroner.

Sådan lyder beskeden fra det lokale kirkegårdskontor i en række østjyders e-Boks.

Mange kirkegårde i Danmark har nemlig fået undersøgt samtlige gravsteder- og sten, efter at den tidligere kirkeminister Bertel Haarder (V) opfordrede alle landets kirkegårde til at undersøge sikkerheden i 2016.

Anledningen var en tragisk dødsulykke på en kirkegård i København, hvor en to-årig dreng omkom, da en gravsten væltede ned over ham.

Men efter det, er der opstået forvirring omkring, hvilke regler der er på området, og hvordan man skal forholde sig til gravstens-sikringen som efterladt.

Annonce
Ulykken skete i juni 2016, da et ungt forældrepar legede med sit to-årige barn på kirkegården. Siden er der blevet sat stor fokus på sikkerheden for de ansatte og besøgende på landets kirkegårde. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix

Ingen påbud fra Arbejdstilsynet

Der findes nemlig både misvisende og i visse tilfælde direkte ukorrekt information om gravstens-sikring.

Ofte bliver der henvist til et påbud fra Arbejdstilsynet, som begrundelse for, at gravstenene skal sikres.

Men det er ikke helt korrekt. Der er nemlig aldrig udstedt et overordnet påbud til landets kirkegårde, oplyser Arbejdstilsynet.

Det har kun udstedt specifikke påbud om løse gravsten, der kan være til fare for personalet, til 20 ud af landets over 2.1000 kirkegårde siden ulykken i 2016.

Derfor har Arbejdstilsynet sendt et brev ud til landets menighedsråd hvor det understreger, at der intet overordnet påbud er, og at det generelt ikke er et stort arbejdsmiljø-problem med sikkerheden for ansatte i forhold til gravsten på kirkegårde.

For hvis man ser på det store billede, er der siden januar 2016 nemlig givet over 50.000 påbud til arbejdspladser i Danmark, og kun 20 påbud vedrører løse gravsten rundt omkring i landet, oplyser tilsynet.

Det er derfor op til det enkelte kirkegårdskontor, om det vil undersøge gravstene på dets kirkegårde eller ej. Mange har valgt at gøre det.

Men der er betydelig forskel på hvor mange sten, der er vurderet usikre alt afhængigt af, hvem der foretager undersøgelsen. Det viser en rundringning, som Århus Stiftstidende har lavet.

Usikre gravsten i Østjylland fordelt på provstier


  • Odder: Op mod 1000 gravsten fordelt på 15 kirkegårde. Svarer til over 65 sten per kirkegård.


  • Norddjurs: Mellem 60-70 gravsten fordelt på 14 kirkegårde. Svarer til fire-fem sten per kirkegård.


  • Syddjurs: Mellem 250-400 sten, fordelt på 43 kirkegårde. Svarer til seks-ni sten per kirkegård.


  • Aarhus og Skanderborg: Uvist

Odder og Syddjurs har benyttet sig af det private rådgivningsfirma, Miljøhuset. Norddjurs og Aarhus har benyttet deres lokale gravere.

Kilde: Lokale provstier.

Ingen regler for usikkerhed

Der er nemlig stor forskel på, hvordan gravstene helt konkret er blevet vurderet.

Nogle af landets kirkegårde har sendt dets lokale gravere ud for at undersøge samtlige gravmonumenter og se, om de var i fare for at vælte eller på anden vis kan være usikre.

Andre har fået et privat rådgivningsfirma, Miljøhuset, til at undersøge gravstenene.

Forskellen er, at Miljøhuset har vurderet, om gravstenen kunne klare et tryk eller skub på 35 kilo, og hvis ikke stenen kunne det, var den usikker. Men det er ikke et officielt krav. Det er bare sådan, København Kommune har fastsat dens grænse.

Andre private firmaer reklamerer også med, at de kan sikre stenene, så de kan klare op mod 90 kilo tryk, som de skriver, er langt udover kravet på 35 kilo. Men det er forkert.

Der er nemlig ingen faste retningslinjer eller regler for, hvornår en sten er usikker, oplyser Arbejdstilsynet. Det må bare ikke være til forbundet med fare for mennesker at færdes på kirkegården.

Mere detaljerede bliver kravene ikke.

Derfor er der stor forskel på, hvor mange sten, der er erklæret usikre i Østjyllands provstier.

Antal påbud fra Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet har kun givet omkring 20 specifikke påbud til kirkegårde ud af landets over 2.100 kirkegårde de seneste to et halvt år, siden dødsulykken i 2016.

Kilde: Arbejdstilsynet

Svingende antal farlige sten

I Norddjurs Provsti har man ikke valgt at benytte Miljøhuset men sendt de lokale gravere ud for at kontrollere.

Her har de fundet frem til, at mellem 60-70 sten fordelt på 14 kirkegårde, skal sikres. Det svarer til fire-fem sten per kirkegård.

Til sammenligning benyttede Odder Provsti sig af Miljøhuset, og her fandt de frem til at op mod 1000 gravsten stod usikkert, fordelt på 15 kirkegårde.

Nogle af stenene kan nøjes med lidt ekstra jord for at stå fast, andre skal fjernes helt, fordi de ikke længere er i brug, men flere hundrede skal sikres - formentlig med syrefaste stålbolte eller beslag på soklen og gravstenen.

Og tager man alle 1000 sten med, svarer det til over 65 gravsten per kirkegård.

I Syddjurs Provsti har man ligeledes benyttet sig af Miljøhuset. Her fandt de et sted mellem 250-400 sten, som skal sikres, fordelt på 43 kirkegårde. Det svarer til minimum seks-ni sten per kirkegård.

Aarhus Kommune har som den eneste ikke gennemgået de to kommunale kirkegårde slavisk, og kan derfor ikke oplyse, hvor mange sten, der er vurderet usikre.

Efterladte skal betale

Ser man tilbage på, hvordan det foregik før dødsulykken i 2016, var der som sådan ikke en særlig kontrol af gravstederne- og stenene. Det var en del af det årlige tjek på kirkegårdene og ellers op til den lokale graver at holde øje med stenene løbende.

Men har en kirkegård på den ene eller anden måde fået vurderet, at en gravsten er usikker, så er du som efterkommer forpligtet til at betale for at få den sikret.

Det oplyser Kirkeministeriet.

Det er gravstedsejerens pligt at sørge for at udbedre forhold, som udgør en sikkerhedsmæssig risiko - og det er også ejeren, som hæfter for udgifterne dertil.

Derfor kan du vælge at betale for det tilbud, som dit kirkegårdskontor har hentet ind fra et eksternt firma, som ofte et stenhuggerfirma, og ellers kan du selv sikre den eller finde en, som kan på ordentlig vis.

Regningen på gravstens-sikringen afhænger desuden af, hvor stor en opgave sikringen er vurderet til at være. Det kan variere alt efter monumentets højde, vægt og stabilitet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce