Annonce
Aarhus

Efter dødsulykken: Overlevende kan have vigtig viden om signalet

En bamse i en mast til køreledningen og blomster ved stedet for dødsulykken lørdag mellem en personbil og et letbanetog i Trustrup på Djursland. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
Havarikommissionen arbejdede hele lørdag på ulykkesstedet. Der er ingen tidshorisont på undersøgelsen.

AARHUS: Lørdag formiddag mistede en norsk far og hans søn livet, da Letbanen kolliderede med en personbil ved en overskæring i Trustrup på Djursland.

En bilinspektør og Havarikommissionen blev kaldt til ulykkesstedet med det samme, og arbejder nu i døgndrift på at undersøge, hvad der gik galt på stedet.

Og det er et stort puslespil, der skal lægges. Derfor arbejdede Havarikommissionen på ulykkesstedet indtil ved 19-tiden lørdag aften, og havde derefter et par timers arbejde på Letbanens kontor i Aarhus.

- Det er et kæmpe puslespil, hvor vi skal forsøge at lægge alle brikkerne. Så vi skal have gravet alt frem. Vi skal have tjekket log-udskrifter, vi skal have undersøgt overskæringen og planerne for ombygningen af overskæring, om det arbejde kan have haft nogen betydning. Alt skal undersøges, derfor kan jeg heller ikke sige noget om en tidshorisont. Vi ved aldrig, om ét spørgsmål åbner for en række nye spørgsmål, siger Bo Haaning, der er leder af jernbaneenheden hos Havarikommissionen, og fortæller, at skulle der undervejs i undersøgelse være indikationer på, at sikkerheden ikke er i orden, så melder Havarikommissionen straks ud om det, selv om undersøgelsen ikke er færdiggjort.

Annonce
Leder af jernbaneenheden hos Havarikommissionen Bo Haaning arbejdede hele lørdag på ulykkesstedet ved Trustrup, hvor to personer blev dræbt. Foto: Per Øxenholt/Ritzau Scanpix

Vigtig viden fra overlevende

Ud over de to personer, der mistede livet, var der en mor og datter i bilen, som begge overlevede og er udenfor livsfare. Derfor kan kvinden i bilen måske have vigtig viden om, hvad der er sket forud for ulykken.

- Vi indhenter selvfølgelig viden fra eventuelle vidner herunder kvinden i bilen så hurtigt, MEN så skånsomt som det kan lade sig gøre i respekt for den voldsomme tragedie hun har været - og stadig er - igennem, siger Bo Haaning, der ligeledes fortæller, at de er opmærksomme på den kritik, der er kommet fra lokale beboere i området vedrørende signalet, der ikke har virket perfekt i dagene op til ulykken. Det vil også blive undersøgt.

- Det var norske statsborgere, der var impliceret i ulykken. Kan man forestille sig, at proceduren ved overskæringer er anderledes i Norge end i Danmark?

- Det er en af de brikker i puslespillet, vi kigger på. Så vi samarbejder i øjeblikket også med den norske Havarikommission. Ved ulykker kigger vi også på ”human factor”, altså at det var norske statsborgere, og kan det have været en medvirkende del af det, der er sket. Om de agerer på en anden måde, end vi gør, siger Bo Haaning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Gaslugt fra restaurant: Politi og brandvæsen rykket talstærkt ud til Jægergårdsgade

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce