Annonce
Danmark

Efter dom i Viborg: Paludan retter skarp kritik mod Midt- og Vestjyllands Politi

Den skarpe kritik, Rasmus Paludan kommer med, møder ikke ligefrem forståelse hos Midt- og Vestjyllands Politi. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Partileder fra Stram Kurs, Rasmus Paludan, retter efter dagens dom en skarp kritik mod Midt- og Vestjyllands Politi. Den kritik afviser politiet blankt.

- De fleste fremmede er ligeglade med fængsel. Derfor er det et vigtigt signal, at han blev dømt til udvisning af landet. Det håber jeg landsretten også finder frem til, lyder det fra partilederen i Stram Kurs, Rasmus Paludan, til TV MIDTVEST.

Han var 13. april i år i Viborg. Her havde han anmeldt en demonstration på Ellekonebakken. Rasmus Paludan var ved demonstrationen beskyttet af Midt- og Vestjyllands Politi, der afskærmede de fremmødte fra partilederen. Alligevel lykkedes det en 24-årig mand at slippe forbi betjentene og kaste en sten i hovedet på Rasmus Paludan.

- Det er det mest alvorlige, jeg nogensinde har oplevet i. Havde den sten ramt mig lidt højere på hovedet omkring kraniet, så kunne jeg være død af det. Heldigvis ramte han mig i nakken. Situationen overgår alt, hvad jeg tidligere har oplevet, selv urolighederne på Blågårds Plads, fortæller Rasmus Paludan til TV MIDTVEST.

Tirsdag blev den 24-årige mand fra Viborg idømt 60 dages ubetinget fængsel samt udvisning i seks år for overfaldet. Den dømte blev udvist, da han kommer fra Syrien.

Annonce

Skap kritik af politiet

Selvom Rasmus Paludan er tilfreds med dagens dom ved byretten i Viborg, så undrer han sig over den indsats ordensmagten ydede under demonstrationen i Viborg. En indsats partilederen fra Stram Kurs langtfra var tilfreds med.

- Når en tilfældig person, der er stærkt beruset, kan komme helt tæt på mig, så er der noget galt. Han burde have dårlige forudsætninger, når han er beruset, det burde ikke kunne ske, lyder det fra Rasmus Paludan.

- Det er helt gak, at Midt- og Vestjyllands Politi har mere travlt med at filme mig, fordi de leder efter muligheden for en injuriesag, end med at beskytte mig. Det er meget skuffende. Jeg er trist over, at politiet på den måde svigter deres opgave med at beskytte mig, som må være deres primære opgave, forklarer Rasmus Paludan.

Han understreger, at han den senere tid har haft et glimrende samarbejde med en lang række politikredse rundt omkring i landet, præcis som han har haft en god dialog med PET. Det er netop de oplevelser, der gør, at Rasmus Paludan kritiserer Midt- og Vestjyllands Politi. Fordi han, som han selv udtrykker det, har mærket en mangel på selvevaulering efter forløbet, hvor Rasmus Paludan blev ramt af en sten.

Politiet: Paludan selv skyld i situationen

Den skarpe kritik, partilederen kommer med, møder ikke ligefrem forståelse hos Midt- og Vestjyllands Politi. Her har man ved en stribe demonstrationer i regionen taget vare om Rasmus Paludans sikkerhed. Chefpolitiinspektør Claus Hilborg understreger, at sikkerheden ved demonstrationerne kunne være bedre. Det er dog primært partilederens eget ansvar, når demonstranterne kommer tæt på.

- Den dag i Viborg skabte vi en sikkerhedszone med en vej imellem Rasmus Paludan og demonstranterne. Det var Rasmus Paludan selv, der bad om at få demonstranterne tættere på. Det ønske valgte vi at efterleve, men oplyste ham samtidig om, at vi så ikke kan beskytte ham på samme måde, fortæller Claus Hilborg til TV MIDTVEST.

Det var, da den ydre sikkerhedszone omkring Rasmus Paludan blev fjernet, at den dømte stenkaster kom helt tæt på partilederen. En lille gruppe særligt uddannede betjente stod rundt om Paludan, men de kunne ikke forhindre stenkasteren i at ramme Paludan fra kort afstand.

Ifølge Claus Hilborg er det ikke den eneste ting, der gør politiets arbejde svært. Også når Rasmus Paludan inviterer demonstranter ind bag politiets skjold, kan farlige situationer opstå.

- Han tager selfies med demonstranter, spiller koranfodbold med dem. Dem han tager ind bag sikkerhedszonen, kender vi jo ikke, de kunne lynhurtigt angribe ham, forklarer Claus Hilborg.

Den 24-årige dømte stenkaster ankede strafudmålingen til landsretten. Han erkendte dog, at det var ham der kastede den sten, der ramte Rasmus Paludan.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

Hærværksmænd knuste ruder og hældte maling på gulvet og væggene: Frisør i Egå udsat for groft hærværk

Annonce