Forsøg med kameraer ved havnefronten driller: - Vi har oplevet op til 100 fejlalarmer på en time

AARHUS: Forsøget med varmesøgende kameraer ved havnefronten i Aarhus driller. Det får Teknik og Miljø til at klappe hesten med at sætte flere kameraer op, indtil problemerne er løst.

Foreløbig har kommunen i et halvt års tid haft et pilotprojekt i gang med tre såkaldt termiske kameraer (varmesøgende, red.) samt tre almindelige kameraer med zoom-funktion. De første meldinger fra beredskabet lød på, at det hele virkede efter hensigten.

Stiften beskrev ved juletid, at brandvæsenet sagde god for kameraerne og varmt anbefalede dem som nogle, der kunne redde liv. Det fik flere partier til at anbefale flere kameraer og rådmand for Teknik og Miljø Steen Stavnsbo til at finde penge på budgettet til flere kameraer, som er på vej, men endnu ikke sat op.

Brandvæsenet står stadig inde for sin anbefaling, men har dog opdaget problemer under helt særlige forhold, der nu skal rettes.

Det har nemlig vist sig, at der opstår problemer ved helt specielle vejrlig, som når der er høj luftfugtighed med dis eller tåge, og når der er ændringer i vandstanden på grund af tidevand.

- Det vil være rigtigt ærgerligt at opskalere til flere kameraer, før vi er helt sikre på, at det virker efter hensigten, lyder det fra beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl fra Østjyllands Brandvæsen.

- Vi har oplevet op til 100 fejlalarmer på en time i specielt vejr som tåge og ved tidevand. Det har lagt beslag på vore operatører i vagtcentralen, men hver gang har de konstateret, at der ikke var faldet personer i vandet, så der har ikke været sendt udrykninger forgæves afsted, fortæller Kasper Sønderdahl.

Beredskabsdirektøren betegner det som en teknisk udfordring, der kan løses med justering af den eksisterende software. Og det arbejder teknikerne på.

- Kameraerne virker under de fleste forhold, og jeg er ikke i tvivl om, at vi kan få systemet fintunet, så det kommer til at virke under de særligt vejrlig, siger Kasper Sønderdahl.

Aarhus Kommune udvikler på kameraernes software sammen med kamera-leverandøren.

Teknikken fungerer på den måde, at de varmesøgende kameraer kan registrere varme, så de alarmerer vagtcentralen, hvis en person falder ud over kajkanten, fordi havnekajen er lagt ind i kameraet som elektroniske gitre. Og hvis krydser et sådant "gitter" går alarmen.

- Vi har lavet nogle forsøg med vores dykkere, der viser, at kameraet opfanger personer, men når det er diset eller tåget har de sværere ved det, hvis kropstemperaturen falder, fordi man er afkølet. Så noget af fintuningen går ud på at udvide temperaturspændet, dog sådan, at man ikke opfanger andre ting, der kan give en masse falske alarmer, siger beredskabsdirektøren.

Han anbefaler meget entydigt, at man arbejder videre med kameraerne.

- Der er ingen ændringer i planen om at få flere kameraer. Men der er tale om et pilotprojekt og vi ønsker at højne den træfsikkerhed, der ligger i kameraerne inden vi skalerer det op. Og lige nu har jeg derfor anbefalet, at vi afventer de tekniske justeringer af softwaren, forklarer Kasper Sønderdahl.

Målet er, at kameraerne er finjusterede før sommerferien.

- Uanset kameraer og andet udstyr må jeg samtidig endnu engang opfordre alle til at lade være med at gå alene langs kajkanten. Den bedste måde at redde liv på er, at man går sammen, når man skal hjem fra byen, siger beredskabsdirektøren.

Rådmanden for Teknik og Miljø, Steen Stavnsbo (K), har fundet i alt fire millioner kroner i sin forvaltning til indkøb af flere kameraer samt både permanent og mobilt hegn på udsatte strækninger. Samtidig skal byrådet til efterårets budgetforhandlinger drøfte, om der skal afsættes flere penge til kameraer, hegn og bedre belysning ved havnefronten i bestræbelser på at hindre flere personer fra at drukne.