Annonce
Østjylland

Efter en omtumlet tilværelse: Diskoteksskibet 'Broen' skal være kulturfærge i Slagelse

Det tidligere flydende diskotek "Broen" blev i 2015 bugseret til Nyborg med idéerne om, at færgen skulle være museumsfærge. De planer blev dog droppet, og nu er "Broen" på vej til en fast plads i den gamle bilfærgehavn i Halsskov som kulturfærge for Slagelse Kommune. Arkivfoto: Michael Bager
Færgen, der tidligere var et flydende diskotek i Aarhus, har været i spil som turistattraktion i Nyborg, men nu er den på vej til en fast plads i den gamle bilfærgehavn i Halsskov.

Nyborg: Det er i sidste time.

Men den sidste bevarede Storebæltsfærge, som i en årrække fungerede som diskoteksskib i Aarhus, ser nu alligevel ud til at undgå en skæbne som sønderrevet skrot på en strand i Indien eller Thailand.

Motorfærgen "Broen" var ellers så godt som på vej til at møde sit endeligt, efter at Nyborg Kommune for to år siden skrinlagde planer om at redde den.

Men nu er Slagelse Kommune godt på vej til at gøre det, Nyborg sagde nej til: At bevare "Broen" som en kulturfærge, der både skal fortælle den stolte historie om færgesejladsen på Storebælt og danne rammen om kulturarrangementer og foreningsliv.

Byrådet i Slagelse er langt fremme med planer om at købe "Broen".

Og ifølge Slagelse Kommunes borgmester, John Dyrby Paulsen (S), kan det kun gå for langsomt med at få færgen slæbt fra dens nuværende plads i Grenaa Havn til et gammelt, velbevaret færgeleje i Halsskov.

Annonce

M/F Broen

Storebæltsfærgen "Broen" blev bygget i Frederikshavn i 1951 og indsat som bilfærge mellem Nyborg og Korsør året efter.

I 1957 flyttede bilfærgerne til den nye færgehavn på Knudshoved, og "Broen" fortsatte på Knudshoved-Halsskov-overfarten.

Fra 1966 og frem til 1992 sejlede færgen på Aarhus-Samsø-Kalundborg-overfarten under navnet "Kalundborg". Siden har den levet en omtumlet tilværelse som diskoteksskib og museumsfærge i Aarhus og samt flydende natklub under navnet "Spektrum".

I 2015 blev færgen bugseret til Nyborg, og i sommeren 2016 præsenterede Nyborg Kommune og Østfyns Museer projektet "Kulturfærgen Broen" i tørdok ved Kongens Skibsbro. Planerne blev opgivet i sensommeren 2017.

I dag ligger "Broen" i Grenaa Havn.

Slagelse Kommune har planer om at købe "Broen" og gøre den til kulturfærge i havnen i Halsskov.

- En skøn tanke

Nyborg Kommunes planer om at gøre "Broen" til en højt profileret, national turistattraktion led skibbrud i sommeren 2017.

Efter et højrøstet og dramatisk borgermøde med udbredt modstand mod at give kulturfærgen en markant placering i den gamle trafikhavn tæt på bymidten i Nyborg, opgav politikerne at gå videre med planerne.

Den slags betænkeligheder er der ifølge Sjællandske Mediers nyhedsside sn.dk imidlertid ikke i Slagelse og omegn.

- En skøn tanke og en yderst fantastisk idé, som formanden for Korsør By- og Overfartsmuseum, Søren Lillie, siger til sn.dk.

Og der er ingen, som siger ham imod.

Tværtimod mener formanden for Slagelse Kommunes ervhervs- og teknikudvalg, Villum Christensen (LA), at "færgen vil være et ekstremt godt vartegn med mange udnyttelsesmuligheder".

Og selv om borgmester John Dyrby Paulsen er afskåret fra at gå i detaljer med en sag, der indtil videre skal behandles bag lukkede døre i Slagelse Kommunes økonomiudvalg, tøver han overfor sn.dk ikke med at karakterisere færgeplanerne som "spændende".

Fortryder ikke

Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs (V), fortryder ikke beslutningen om at opgive færgeprojektet.

Heller ikke i dag, hvor "Broen" ser ud til at kunne blive en attraktion på den anden side af Storebælt.

- Det hilser jeg velkommen. Og jeg håber, de kan lykkes med projektet og få drift i det, tilføjer han.

Formanden for Nyborg Kommunes erhvervs- og udviklingsudvalg, Peter Wagner Mollerup (V), er også glad for udsigten til, at "Broen" ikke ender som skrot på en strand i Indien eller Thailand.

- Men jeg er også dybt misundelig på Slagelse Kommune. Jeg mener, det var en fejl, at vi ikke gik videre med projektet i Nyborg. Det gør stadigvæk ondt, siger Peter Wagner Mollerup.

Hvis det lykkes for Slagelse Kommune at bevare "Broen", mener Peter Wagner Mollerup i øvrigt, at Nyborg Kommune bør tage initiativ til et samarbejde om busture og lignende til Halsskov.

Den sidste bevarede Storebæltsfærge, "Broen", synes nu at være på vej til Halsskov. Slagelse Kommune har en redningsplan, der skal gøre "Broen" til kulturfærge. Foto: Kasper Riggelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce