Annonce
Livsstil

Efter fars drab: Kunsten blev Kim Mejdahls udvej

Kim Mejdahl optræder med lydværket ”Liljegrotten” på Spor Festival i Aarhus. Foto: Stefan Sommer Jagd
Kunstner Kim Richard Adler Mejdahl er formet i en kaotisk barndom med en voldelig far og mobning i skolen. Kunst blev et sted, hvor han kunne få afløb for sine følelser og frustrationer. Han var et barn, der led i stilhed, fordi energien og udsynet ikke rækker til andet, når vold og mobning er normalen. En usynlig skæbne i statistikken. Mere almindelig end man vil være ved. Men Kim Mejdahl flygtede fra hjemstavnen og fik succes i København.

Kim Mejdahls barndom i Skælskør var på mange måder ualmindelig almindelig. Han blev mobbet i skolen, fordi han ikke passede ind, og da familiens bageri gik konkurs, faldt hans far ned i et hul af druk.

Den sociale deroute lod faderen gå ud over familien, og Kim Mejdahls barndom var præget af vold. Det var et liv i udkanten, langt fra storbyen og den kreative klasse. Han var blandt de børn, som stikker hovedet frem i statistikker, og når politikere taler om udsatte unge fra problemfyldte hjem.

I dag er Kim Mejdahl i fuld gang med at etablere sit navn i moderne, dansk kunst. Han slog sig for alvor fast i 2015 med værket ”Ode”, en horror-musical-dokumentar, hvor han med hjælp fra sin mor og tre søskende fortalte historien om sin barndom og faderens liv, der endte for enden af en stejl trappe efter en drukkammerats dødelige overfald.

Annonce

- Skælskør var et trygt sted at vokse op, hvis man passede ind. Det gjorde jeg overhovedet ikke. Mine følelser om min opvækst er splittede, fordi der i Skælskør er skøn natur og plads til at lege og have en fantasi, men jeg blev mobbet meget. Den oplevelse kender mange homoseksuelle og queer børn. Folk ser på 20 kilometers afstand, at du ikke er ligesom alle andre.

- Som barn tænker man ikke over det, man tilpasser sig bare. Men i dag kan jeg blive vred over, hvad jeg blev frarøvet som barn. Det var ikke en mulighed for mig at have kærester og tage til fester. Helt op til gymnasietiden troede jeg, at jeg skulle leve som en munk resten af livet. Man får virkelig meget føde til selvhad og mindreværd.

Han beskriver sin klasse som ”okay”, mens resten var en krigszone.

- I gymnasiet var der ikke en hetz mod mig, men når man kommer fra mange år med mobning, er man som bundet på hænder og fødder. Man får skabt en sandhed om sig. Jeg tænkte ikke over det, sådan var livet bare.

Traumerne skulle ud

I 2012 blev han optaget på Det Fynske Kunstakademi. Han søgte ind med små videoværker, der handlede om hans familieliv og faderens død to år tidligere.

Min opvækst og min families liv med min far var forfærdelig. Det lå lige under huden på mig, og de oplevelser skulle ud. Jeg var nødt til at udtrykke mig, og det blev i kunsten. Ligesom opkast kan du ikke holde det tilbage.

Kim Mejdahl

- De værker, jeg søgte ind med, var bare mit liv. Jeg kommer ikke fra et hjem, som var rigt på kultur. Mit hjem var arbejderklasse. Indtil min fars og mors bageri gik nedenom og hjem. Vi var fattige. Jeg kan se det i dag, men som barn tænkte jeg ikke over det. Det var bare vores liv. Efter jeg er kommet ind i den kreative arena, møder jeg mange mennesker, som har haft en helt anderledes barndom end min. Jeg prøver ikke at blive et bittert, surt røvhul, siger han og griner.

Kim Richard Adler Mejdahl

Født og opvokset i Skælskør.

Bor i København med sin kæreste og gravhunden Helga.

Multikunstner, der arbejder i video, lyd, billedkunst, skulpturer og installationer.

Uddannet fra Det Fynske Kunstakademi og Det Kgl. Danske Kunstakademi.

Fik sit gennembrud med det autobiografiske videoværk ”Ode” fra 2015.

Deltog i anden sæson af DR-programmet ”Kunstnerkolonien” sammen med blandt andre Michael Kvium.

- Min opvækst og min families liv med min far var forfærdelig. Det lå lige under huden på mig, og de oplevelser skulle ud. Jeg var nødt til at udtrykke mig, og det blev i kunsten. Ligesom opkast kan du ikke holde det tilbage. Det skal ud af din krop. Sådan havde jeg det i mange år. Kunsten blev et værktøj til at rumme noget meget smerteligt, og måske ændre det til noget godt. Ændre det sorte inden i mig til noget smukt, man kan hænge på væggen.

I programmet ”Kunstnerkolonien” på DR blev Kim Mejdahl sat sammen med andre danske kunstnere. Her ravede han blandt andet rundt med den store krøllebølleis. Foto: Stefan Sommer Jagd

Selv om kunsten var en slags ufrivillig reaktion, og han brugte den til at læge sine sår, var målet altid at røre andre. At dele sin egen historie for at hjælpe andre i samme situation.

- Mit liv skulle vendes mod verden. Mine erfaringer skulle gives videre til verden. Undervejs blev dette arbejde også helende for mig.

Som barn drømte Kim Mejdahl om at lave musik, og som teenager lavede han cd'er til veninderne med sange, han fandt, klippede i og sang henover.

Han turde ikke lave sange selv, men hungrede efter at gøre det.

Til sit næste kunstneriske projekt har Kim Mejdahl givet sig det benspænd, at kunsten skal være sjov. Foto: Stefan Sommer Jagd

Vendepunktet indtraf, da han opdagede kunstnere som Lucy Love og MØ, der gik på Det Fynske Kunstakademi. De optrådte med deres egne sange og skabte et visuelt univers, som opslugte den unge kunstner.

- Jeg kom ind med firetoget og havde nogle fjollede idéer om, hvad kunst var. Undskyldende prøvede jeg at adskille min forestilling om, hvad en rigtig billedkunstner var, og min lyst til at lave musik og koncerter.

Derfor optrådte han i en årrække med musik under kunstnernavnet Kim Kim, mens han skabte billedkunst i eget navn, indtil de to formater langsomt begynde at fusionere inden kulminationen i ”Ode”.

Annonce

Løfter blikket

I dag er Kim Mejdahl en kunstner med mange facetter. Han arbejder i lyd, video, billeder, skulpturer og installationskunst uden at lade sig begrænse af materialernes konventioner. Selv beskriver han sit arbejde som splintret. Han har aldrig en færdig vision, når han går i gang med et nyt værk. Selv tanken om et værk kan virke fremmed, fordi hans værker har det med at leve videre og blive dannet om til noget andet.

Sådan er det også med ”Liljegrotten”, som han optræder med på Spor Festival i Aarhus. ”Liljegrotten” begyndte som en udstilling, nu har det form som et lydværk, og, måske, på et tidspunkt bliver det til et musikalbum, han kan optræde med på en scene.

- Jeg kan godt lide ikke at vide, hvad mine værker skal blive til, når jeg går i gang. De kommer frem af sig selv. Værkerne er hybridvæsner, der kan være det ene og andet på samme tid.

Kim Mejdahl arbejder primært i en krog i sin lejlighed i København. Det meste af hans kunst produceres digitalt. Foto: Stefan Sommer Jagd

Tematisk har Kim Mejdahl løftet blikket siden ”Ode”. I stedet for at fokusere på sin egen fortælling griber han fat i større temaer.

- Min kunst er stadig personlig, men det er rart at arbejde med et værk, der ikke tager udgangspunkt i mig selv. Jeg har talt meget om mit eget liv som professionel kunstner. Når jeg talte om min fars død og min barndom, handlede det om teknik. Når jeg snakkede om min fars døde krop, var det rent analytisk. Når jeg så filmen om hans død, blev jeg irriteret over små fejl i farvejusteringen af scenerne. Jeg trængte til at puste ud, så mine følelser ikke blev fuldstændig koblet fra mine erfaringer.

Hans kunstneriske univers udvider sig fra det private til det almene, men han har beholdt sit dystre udtryk. Med ”Liljegrotten” blev klimakrisen det fælles traume, han valgte at dykke ned i.

- ”Liljegrotten” er mit første projekt, hvor jeg tager udgangspunkt i noget, der ikke er privat og selvbiografisk. Hvor jeg før bragte min historie ud i verden og så, hvordan den påvirkede andre, ville jeg med ”Liljegrotten” tage udgangspunkt i noget alment og globalt.

Annonce

Samskabelse

Når det kommer til ”’Liljegrotten”’, skal man holde tungen lige i munden. Lydværket er skabt ud fra lydfiler, der er optaget af publikum på en udstilling af samme navn. Udstillingen ”Liljegrotten” fandt sted i kunsthallen Overgaden i vinteren 2020-2021 og var Kim Mejdahls første store soloudstilling.

Her var opstillet tre installationsværker, en tromle af strenge med bolde i, en mikrofon i et videoværk og en skulptur af en mangearmet trommeslager, hvor publikum kunne spille på trommer. De tre værker var udstyret med mikrofoner, og på opfordring har publikum sunget og spillet sig igennem udstillingen.

Omkring 1000 mennesker var forbi udstillingen og gav ham råoptagelser, som han efterfølgende lyttede igennem.

- Jeg klippede de gode lydbidder ud og skabte Legoklodser, som jeg byggede mine sange ud af. Det er folk, som ikke kender hinanden, men er forbundet af min udstilling, som har stået og sunget, sagt nogle linjer eller spillet på mine instrumenter.

Op ad væggen læner et af Kim Mejdahls værker sig. ”Artist’s ID (Haemo) no. I” er hans eget blod under mikroskop. Foto: Stefan Sommer Jagd

Blandt andet har en mand på udstillingen sagt ”’det er, hvordan jeg lyder indeni lige nu”’.

- Den sætning er så smuk. Fyren, der sagde det, stod bare og grinede ad lyden fra mit strengeinstrument, men hans sætning er så smuk. En anden hvisker ”’tror du, det er okay”’. Jeg tror, han spørger, om det er okay at råbe i udstillingens mikrofoner, men når man plukker spørgsmålet ud, bliver det meget større.

Kim Mejdahl bor i København med sin kæreste og parrets langhårede gravhund Helga. Foto: Stefan Sommer Jagd

- Dit lydunivers er dystert. Er det, fordi du ikke ser et håb for fremtiden?

- Det lyder dystert, men jeg synes, sangene er håbefulde, når man skærer igennem skrigene og den dissonante lyd. Jeg tror, vi er et sted, hvor vi begynder at se naturen i et helt andet lys. Ikke som en ressource, men som et monster med skarpe, gule tænder, som bider os i røven. Naturen er uforudsigelig, og lige nu gør den os ondt. Værkets skjulte besked er, at vi selv er små monstre, der er forbundet med det store monster. Vi skal omfavne det monstrøse i naturen og finde en fælles vej med naturen. Den monstrøse natur kræver monstermusik.

”Liljegrotten”

Uropførelse i Aarhus på Spor Festival på scenen Turkis 27. april klokken 21.

Opføres som lydværk i komplet mørke, hvor publikum sætter sig eller lægger sig på puder, så man får en fornemmelse af at være i en mørk grotte.

Værket er baseret på en udstilling af samme navn fra sidste år, som fik hædrende omtale i pressen. Her udstyrede Kim Mejdahl sine værker med mikrofoner, så publikum kunne optage lydbidder, som han sidenhen har komponeret musik af.

I pressematerialet beskrives ”Liljegrotten” som en heavy metal-kirkekoncert opført af hekse, der synger salmer om en klimakriseramt verden.

Spor Festival er en førende festival for lyd- og tonekunst.

Festivalen finder sted 27. april til 1. maj. I år præsenteres det hidtil største program fordelt på 10 forskellige scener og alternative lokationer i Aarhus med morgendagens stjerner samt danske og internationale sværvægtere.

Kim Mejdahl associerer over de spørgsmål, han vil stille med sit værk:

- Er vores liv på kloden okay? Er det hele ved at falde fra hinanden, spørger han.

Spørgsmålene kunne han stille sig selv det meste af sin barndom. At han har forliget sig med sin skæbne og har skabt en karriere som kunstner i storbyen langt fra sin kaotiske barndom kan være et pejlemærke for det håb, som han ser blandt alle monstrene i sit værk.

Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Få det fulde overblik over Viby-sagen: Derfor endte drabsmand med 12 års fængsel for at stikke sin eks-hustru ihjel

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

50 år som dronning: Jubilæum fejres med to ture i karet, hyldest på Rådhusets balkon og folkefest i Mindeparken

Byudvikling For abonnenter

Kommunen takker nej til milliongave fra bygherre: Tvivl om juraen nulstiller aftale

Debat

David Nielsen betalte prisen: Og nu er løsningen på AGF's krise åbenbart et seminar

Aarhus For abonnenter

Aarhus var i akut mangel på stemmetællere: Så fandt kommunen en løsning

Formand for landdistrikter om penge til sportshaller i bytte for flere vindmøller og solceller: - Det er slet ikke nok

Alarm 112

Så faldt dommen i Viby-knivstikkeri: Der var tale om drab - og straffen kunne have været højere

Aarhus For abonnenter

Bag om myten: Er Botanisk Have en voldtægtsmagnet som kvinder bør undgå om natten?

Kultur

Fejring i Mindeparken: Kæmpestort børnekor synger for Dronningen

Alarm 112

Fireårig datter ville gerne se sin mor: - Storebror måtte forklare, at far havde stukket hende ned, og at de ikke ville se mor igen

Se billederne: Kom med ind i Victor og Birgittes vilde drømmehus med 360 graders terrasse, snedkerkøkken og privat shelter direkte ned til åen

Byudvikling

Aarhus Havn er årsag til 17.000 job: Sådan er havnen kommet frem til tallet

AGF For abonnenter

David Nielsen fyldte mere på gangene i AGF, end de fleste lige aner - og derfor bliver hverdagen med en ny cheftræner også en helt anden nu for klubben, spillerne og fansene

AGF

AGF-duo klar til U21-landsholdet - men Hausner er forbigået

Annonce