Annonce
Indland

Efter forslag om afskaffelse af pesticidafgift: S kræver klart svar fra minister

Simon Kollerup (S) (tv.) kræver klart svar på regeringen og miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensens (V) holdning til forslag fra Hans Christian Schmidt (V), der vil befri landbruget for skatter og afgifter. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

Folketingsmedlem og tidligere minister Hans Christian Schmidts (V) forslag om at afskaffe pesticidafgifter og landbrugets jordskatter får nu Socialdemokratiet til at stille miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) en byge af spørgsmål. Forslaget sætter spørgsmålstegn ved regeringens grønne profil, mener S.

Landbrug: Det stiller store spørgsmål ved regeringens miljøpolitik, at en af de mest toneangivende V-politikere foreslår, at landbruget får en stor afgifts- og skattelettelse.

Avisen Danmark kunne i tirsdagsavisen fortælle, at tidligere miljøminister og fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) foreslår, at landbrugets jordskatter og pesticidafgifter afskaffes. Og det får nu Socialdemokratiets landbrugsordfører, Simon Kollerup, og miljøordfører Christian Rabjerg Madsen til at stille en byge af spørgsmål til miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

- Jeg synes, at Hans Christian Schmidt og andre toneangivende kræfter i Venstre og omkring landbruget sætter store spørgsmålstegn ved den grønne linje, som Jakob Ellemann-Jensen har forsøgt at lægge, siger Simon Kollerup.

Han kræver derfor sammen med partifællen Christian Rabjerg Madsen svar på, om Jakob Ellemann-Jensen er enig i Hans Christian Schmidts forslag.

- Der er blevet sendt et markant signal til vælgerne om, at Venstre pludselig er blevet et grønt parti. Derfor er den her uenighed i Venstre central for regeringens politik. Og derfor får ministeren de her spørgsmål, siger Simon Kollerup.

Annonce

Sagen kort


  • Mangeårigt folketingsmedlem og tidligere minister Hans Christian Schmidt (V) foreslår, at man afskaffer landbrugets jordskatter og pesticidafgifter.
  • Det skal hjælpe landmænd med at overleve i en tid, hvor flere landmænd er presset økonomisk,
  • Danske landmænd betaler i dag afgifter på godkendte sprøjtemidler på baggrund af, hvor meget sprøjtemidlet belaster natur, sundhed og grundvand.
  • Landbruget betaler desuden jordskatter. I forbindelse med tørken vurderede Landbrug og Fødevarer, at det vil kunne spare landmænd for 400 millioner kroner årligt, hvis jordskatterne afskaffes.

Mangler klare svar

Miljø- og fødevareministeren har ikke ønsket at kommentere forslaget over for Avisen Danmark. Men til Jyllands-Posten har han udtalt, at tiden og den politiske sammensætning på Christiansborg ikke er til at lette jordskatten, og at pesticidafgiften afspejler en miljøbelastning. Men det svar er ikke klart nok, mener Simon Kollerup.

- Jeg synes, at svarene blæser i vinden. Der bliver ikke svaret klart på, om Venstre vil slække på miljøregulering, og hvad der skal ske med pesticidafgiften. Der er så mange usikkerheder, som landbruget og vi har brug for at få afklaring på, siger han.

Hans Christian Schmidt har gjort det klart, at han kun vil afskaffe pesticidafgiften, hvis det viser sig, at det ikke vil belaste miljøet yderligere.

Eksminister afviser uenighed

Den udmelding tror Simon Kollerup dog ikke på. Og det får Hans Christian Schmidt til at betragte spørgsmålene som spil for galleriet før et folketingsvalg.

- Jeg tænker, at der snart er valg. Jeg sagde netop, at det ikke måtte føre til et øget forbrug af pesticider. Hvis man skal følge deres logik, skal man altså gå ind for høje afgifter for at være miljørigtig, siger den tidligere minister.

Men den udmelding er ude af trit med virkeligheden, mener Christian Rabjerg Madsen.

- Han taler imod bedre vidende. Hans egen minister har lavet en analyse af, om pesticidafgiften virker. Og den konkluderede, at det gjorde den, siger miljøordføreren, der allerede onsdag afkræver de første svar fra ministeren i sagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Røver slap af sted med to halve 200-kronesedler: Nu er han efterlyst af politiet

Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Aarhus

Gaslugt fra restaurant: Politi og brandvæsen rykket talstærkt ud til Jægergårdsgade

Annonce