Annonce
Aarhus

Efter frostproblemer: SF i Syddjurs og Norddjurs kræver svar fra ejerne af Aarhus Letbane

Letbanes frostproblemer den seneste uge er dråben, der får to SF-politikere på Djursland til at tage bladet fra munden. Foto: Henrik Lund
De seneste kiks med frostproblemer og med informationssystemer kræver, at der råbes højt, lyder det fra SF-politikere på Djursland, der kræver svar fra ejerkredsen til letbanen. Regionsrådsformand Anders Kühnau svarer, at han bestiller en redegørelse om udfordringerne.

AARHUS: Ejerne af Aarhus Letbane, Aarhus Kommune og Region Midtjylland, prioriterer ikke opgaven med at drive letbanen rettidigt. Det mener SF i Syddjurs og Norddjurs kommuner, der stiller en række kritiske spørgsmål til ejerne.

Det er især den seneste uges forsinkelser på letbanen på grund af frost på strømledningerne, der har fået SF i de to kommuner til tasterne.

- Jeg har hidtil arbejdet på de indre linjer for løsninger. Jeg har arbejdet for at se fremad og tale letbanen op, for en indkørt letbane bliver et stort aktiv for Djursland og Østjylland. Men de seneste kiks med frostproblemer og med informationssystemer kræver, at der råbes højt, forklarer Mads Nikolajsen, SF-gruppeformand i Norddjurs og medlem af Midttrafiks bestyrelse.

Sammen med Kirstine Bille, SF-gruppeformand i Syddjurs og kommunens medlem af letbanerådet kræver han, at ejerne træder til og sikrer, at letbanen kører rettidigt hver dag og ikke først engang i starten af det nye år, når en såkaldt af-isningsmaskine ventes leveret.

- Vi skal have banen til at fungere, siger de to i en udtalelse.

Annonce
- Jeg har arbejdet for at se fremad og tale letbanen op. Men de seneste kiks med bl.a. frostproblemer kræver, at der råbes højt, forklarer Mads Nikolajsen (SF), medlem af Midttrafiks bestyrelse.

"Et kinesisk æskesystem"

På baggrund af Århus Stiftstidendes interview med bl.a. letbanens direktør og bestyrelsesformand i avisen tirsdag mener SF'erne, at ansvaret for de mange problemer skal placeres.

- Beslutninger i letbanen træffes i et ”kinesisk æske”-system, hvor det er svært at placere ansvaret. Er det hos letbanen, dens bestyrelser og direktører, er det hos interessenterne Aarhus kommune og regionen, er det trafikselskabet? Spørger Mads Nikolajsen og Kirstine Bille.

De henviser til, at Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard og regionsrådsformand Anders Kühnau reagerede kraftigt, da indvielse af Aarhus-delen blev aflyst i 2017. De strammede op over for selskabet og fik en analyse af forsinkelsen.

- Men forsinkelsen i Aarhus var minimal sammenlignet med, hvad der er forsinket på Aarhus-Grenaa strækningen, peger kritikerne på.

En stribe spørgsmål - og et svar

Derfor stiller de bl.a. følgende spørgsmål til borgmester Jacob Bundsgaard og regionsrådsformand Anders Kühnau:

- Hvornår kan problemerne med letbanens kørsel i frost forventes at være løst? Og hvem har ansvaret for at letbanen har problemer i frostvejr?

- Hvornår har Aarhus Letbane et informations- og passagertællingssystem, der virker, og kommunikerer med rejseplanen, med trafikselskabets infotavler og øvrige systemer?

- Hvad er årsagen til og hvem har ansvaret for at indkøbte informations- og passagertællingssystemer ikke virker og at en række data til realtidsinformation er pist forsvundet?

- Hvornår får dobbeltsporet på Trustrup station elledninger og tages i brug, så halvtime-drift til/fra Grenaa kan starte. Den var udset til start senest i 2018. Og hvem har ansvaret for at ibrugtagning fortsat er forsinket?

Det lykkedes ikke onsdag aften at få kontakt med borgmester Jacob Bundsgaard, der er på på studietur med Business Region Aarhus i Holland.

Men regionsrådsformand Anders Kühnau svarer avisen:

- Jeg har bedt min direktion kræve en redegørelse fra Aarhus Letbane om udfordringerne, og herunder forholde sig til de spørgsmål, som er rejst af politikerne fra Syddjurs Kommune. Når vi har fået redegørelsen, vil vi forholde os til den og drøfte med Aarhus Kommune, om der er behov for politiske eller administrative tiltag fra ejerne.

Kirstine Bille (SF) fra Syddjurs kræver også svar fra ejernes af letbanen. Foto: Scanpix/Flemming Højer
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce