Annonce
Aarhus

Efter frostproblemer: SF i Syddjurs og Norddjurs kræver svar fra ejerne af Aarhus Letbane

Letbanes frostproblemer den seneste uge er dråben, der får to SF-politikere på Djursland til at tage bladet fra munden. Foto: Henrik Lund
De seneste kiks med frostproblemer og med informationssystemer kræver, at der råbes højt, lyder det fra SF-politikere på Djursland, der kræver svar fra ejerkredsen til letbanen. Regionsrådsformand Anders Kühnau svarer, at han bestiller en redegørelse om udfordringerne.

AARHUS: Ejerne af Aarhus Letbane, Aarhus Kommune og Region Midtjylland, prioriterer ikke opgaven med at drive letbanen rettidigt. Det mener SF i Syddjurs og Norddjurs kommuner, der stiller en række kritiske spørgsmål til ejerne.

Det er især den seneste uges forsinkelser på letbanen på grund af frost på strømledningerne, der har fået SF i de to kommuner til tasterne.

- Jeg har hidtil arbejdet på de indre linjer for løsninger. Jeg har arbejdet for at se fremad og tale letbanen op, for en indkørt letbane bliver et stort aktiv for Djursland og Østjylland. Men de seneste kiks med frostproblemer og med informationssystemer kræver, at der råbes højt, forklarer Mads Nikolajsen, SF-gruppeformand i Norddjurs og medlem af Midttrafiks bestyrelse.

Sammen med Kirstine Bille, SF-gruppeformand i Syddjurs og kommunens medlem af letbanerådet kræver han, at ejerne træder til og sikrer, at letbanen kører rettidigt hver dag og ikke først engang i starten af det nye år, når en såkaldt af-isningsmaskine ventes leveret.

- Vi skal have banen til at fungere, siger de to i en udtalelse.

Annonce
- Jeg har arbejdet for at se fremad og tale letbanen op. Men de seneste kiks med bl.a. frostproblemer kræver, at der råbes højt, forklarer Mads Nikolajsen (SF), medlem af Midttrafiks bestyrelse.

"Et kinesisk æskesystem"

På baggrund af Århus Stiftstidendes interview med bl.a. letbanens direktør og bestyrelsesformand i avisen tirsdag mener SF'erne, at ansvaret for de mange problemer skal placeres.

- Beslutninger i letbanen træffes i et ”kinesisk æske”-system, hvor det er svært at placere ansvaret. Er det hos letbanen, dens bestyrelser og direktører, er det hos interessenterne Aarhus kommune og regionen, er det trafikselskabet? Spørger Mads Nikolajsen og Kirstine Bille.

De henviser til, at Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard og regionsrådsformand Anders Kühnau reagerede kraftigt, da indvielse af Aarhus-delen blev aflyst i 2017. De strammede op over for selskabet og fik en analyse af forsinkelsen.

- Men forsinkelsen i Aarhus var minimal sammenlignet med, hvad der er forsinket på Aarhus-Grenaa strækningen, peger kritikerne på.

En stribe spørgsmål - og et svar

Derfor stiller de bl.a. følgende spørgsmål til borgmester Jacob Bundsgaard og regionsrådsformand Anders Kühnau:

- Hvornår kan problemerne med letbanens kørsel i frost forventes at være løst? Og hvem har ansvaret for at letbanen har problemer i frostvejr?

- Hvornår har Aarhus Letbane et informations- og passagertællingssystem, der virker, og kommunikerer med rejseplanen, med trafikselskabets infotavler og øvrige systemer?

- Hvad er årsagen til og hvem har ansvaret for at indkøbte informations- og passagertællingssystemer ikke virker og at en række data til realtidsinformation er pist forsvundet?

- Hvornår får dobbeltsporet på Trustrup station elledninger og tages i brug, så halvtime-drift til/fra Grenaa kan starte. Den var udset til start senest i 2018. Og hvem har ansvaret for at ibrugtagning fortsat er forsinket?

Det lykkedes ikke onsdag aften at få kontakt med borgmester Jacob Bundsgaard, der er på på studietur med Business Region Aarhus i Holland.

Men regionsrådsformand Anders Kühnau svarer avisen:

- Jeg har bedt min direktion kræve en redegørelse fra Aarhus Letbane om udfordringerne, og herunder forholde sig til de spørgsmål, som er rejst af politikerne fra Syddjurs Kommune. Når vi har fået redegørelsen, vil vi forholde os til den og drøfte med Aarhus Kommune, om der er behov for politiske eller administrative tiltag fra ejerne.

Kirstine Bille (SF) fra Syddjurs kræver også svar fra ejernes af letbanen. Foto: Scanpix/Flemming Højer
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Eksperter om Michelin-uddeling: Aarhus bør være særligt skuffede

Læserbrev

Læserbrev: Jeg vil kæmpe med næb og klør, for at Aarhus aldrig får mere letbane

Helge Bay skriver 7. februar i et læserbrev, at letbanen er på vej til at blive en succes. Jeg spørger: Hvor? Letbanen er en katastrofe og en århushistorie af dimensioner. Og den bliver ikke en mindre katastrofe fremover. I Aarhus afskaffede man sporvognen i 1971. Faktisk havde man allerede nedlagt den første sporvogn, der var i drift fra 1884-1895. Hvorfor vil man ikke lære af sine fejl? Letbanen er et prestigeprojekt, som på ingen måde er designet til den trafik, som Aarhus har, og Aarhus får i fremtiden. Letbanen/sporvognen gav mening for 50 år siden, og før det, da færre havde biler, og færre mennesker boede her. Men Aarhus er en vikingeby. Byen er bygget op om, at gaderne skal være smalle, fordi man ikke havde brug for mere plads, da der var hestevogne til. Letbanen fejler også, ved at den overhovedet ikke fragter det antal passagerer, man havde forventet. Hvorfor? Fordi, som undersøgelserne også sagde, inden man byggede den, så flytter den under én procent af bilister over i kollektiv trafik. Til gengæld har letbanen været en direkte årsag til lukning af utallige busruter i de små byer og forstæder i Aarhus og opland. Derudover glemmer Helge Bay fuldstændig finansieringen. Hvem skal betale? Inden den første centimeter af letbanens etape 2 er lagt, koster det mindst 655 millioner kroner til omlægning af varmerør mm. Det kan man få rigtig mange busser for. Det smarte ved busser er også, at man kan flytte ruten, så den giver mening. Og så er de betydeligt nemmere at sætte i drift. Letbanen fylder alt for meget. Hvorfor skal den køre igennem det mest trafikerede kryds i Aarhus - krydset Nørreport/Kystvejen? Herfra kommer bilister fra færgen, Randersvej, Kystvejen og den nordlige del af Aarhus, samt fra midtbyen. Og så også en letbane? Det er helt tabt. Hvordan Helge Bay kalder en sporvogn for en "ny trafikløsning", er mig også en kæmpe gåde. Som sagt nedlagde vi den i 1971. Og så køber jeg ikke argumentet med, at det er den eneste CO2-neutrale løsning. Så vidt jeg ved, findes der også elektriske busser. Alt det her gør, at letbanen skal droppes. Og så har jeg hverken nævnt problemerne med frosten, eller den evige udskydelse af åbningsdatoen. Letbanen er gammel vin på nye flasker. Vi har prøvet det før og lagde sporvognene ned af en årsag. Forhåbentlig er der kun få mennesker, der ønsker at ødsle pengene væk på et så udueligt projekt.

AGF

Efter aflysning i Superligaen: AGF besejrede AaB i træningskamp

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce