Annonce
Aarhus

Efter havnebade i Aalborg og København måtte lukke: Aarhus Havnebad øger indsats mod rotter

I Aarhus har man ikke lyst til at skulle lukke det populære havnebad på grund af rotter, som man har set det i både Aalborg Havnebad og Havnebadet Sluseholmen. Derfor har man øget fokus og sat et ekstra rengøringshold ind. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Aarhus Kommune har øget sit fokus på rotter ved havnebadet i Aarhus. Efter både Aalborg og København har måttet lukke havnebade på grund af rotter, har man i Aarhus indført ekstra rengøringshold for at undgå samme problem.

AARHUS: Havnebade i både Aalborg og København har de seneste uger været nødt til at lukke på grund af rotter.

Det har fået Aarhus Kommune til at intensivere sit fokus på rotter omkring det nyanlagte havnebad i Aarhus, så det velbesøgte havnebad ikke kommer ud for samme problem.

- Vi har fordoblet indsatsen, så der nu kommer et rengøringshold både morgen og aften, fortæller Mogens Christensen, leder af Aarhus Kommunes bade- og svømmeanlæg.

Tidligere kom der dagligt et morgenhold og gjorde rent, inden dagens første gæster kunne tage en dukkert i havnebadet, men efter både Aalborg Havnebad og Havnebadet Sluseholmen i København har været plaget af rotter, har Aarhus Kommune sat et ekstra rengøringshold ind, der tømmer skraldespande og rydder op om aftenen, når de sidste badegæster går klokken 19.

- Der skal simpelthen ikke være noget, rotterne kan gå efter, siger Mogens Christensen.

Også på kajområdet med madboder har kommunen sat ind mod rotterne. Her er man ekstra opmærksom på at få ryddet ordentligt op, og der er blevet sat rottefælder op på kajkanten.

- Enhver by har rotter, og det har Aarhus også. Havnearealet er ingen undtagelse, så vi tager vores foranstaltninger, så der ikke er noget for rotterne at spise, siger Mogens Christensen, der som leder af Aarhus Kommunes bade- og svømmeanlæg har ansvaret for selve havnebadet.

Annonce

Aarhus Havnebad fri for rotter

Aalborg Havnebad opdagede for to uger siden rotter, og siden er jagten på rotterne i det nordjyske intensiveret. Både rotter og rotteunger er gået i fælderne, og havnebadet er fortsat ikke genåbnet.

17. juli måtte også Havnebadet Sluseholmen i København lukke efter fund af rotter, men kun for en lille uges tid. Mandag skrev havnebadet på Facebook, at der ikke længere var skadedyr, så københavnerne kan nu igen tage en forfriskende dukkert i Havnebadet Sluseholmen.

I Aarhus kan Mogens Christensen forsikre om, at der ikke har været problemer med rotter på havnebadet.

- Der har ikke vist sig en eneste rotte ude på havnebadet, og nu har vi så også intensiveret fokus for at undgå det, siger han.

Det ny havnebad er blevet taget godt imod, takket være det usædvanligt varme danske sommervejr. 2.600 mennesker har i gennemsnit besøgt havnebadet, og Mogens Christensen kan torsdag fortælle, at Aarhus Havnebad torsdag 26. juli runder gæst nummer 70.000, siden havnebadet åbnede 30. juni.

- Så der er grund til at være godt tilfreds, siger Mogens Christensen, der opfordrer gæsterne til at hjælpe hinanden med at rydde op, så Aarhus undgår samme rotteproblemer som Aalborg og København.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

Annonce