Annonce
Aarhus

Efter nedrivninger: Ny aftale skal sikre nok almene boliger

Ved præsentationen af den nye boligaftale på Aarhus Rådhus deltog (fra venstre) rådmand Bünyamin Simsek (V), borgmester Jacob Bundsgaard (S), formand for BLs kreds 5 Anders Rønnebro og social- og beskæftigelsesrådmand Kristian Würtz (S). Foto: Søren Willumsen

Boligselskaberne i Aarhus og Aarhus Kommune indgår aftale om 400 nye almene boliger om året - ud over 1.000 erstatningsboliger til genhusning efter nedrivninger af boligblokke i Gellerup-Toveshøj og Bispehaven.

AARHUS: En ny aftale mellem Aarhus Kommune og Boligselskaberne i Aarhus vil sikre, at der også i de kommende år bliver opført almene boliger til byens vækst og til at erstatte de boliger, der skal rives ned i udsatte boligområder.

I aftalen forpligter parterne sig til, at den nuværende kvote på 400 familieboliger om året videreføres i perioden 2020 til 2023.

Det er vel at mærke en kvote, der ligger ud over de 1.000 boliger, der skal erstatte det antal, som byrådet ønsker solgt, omdannet eller nedrevet frem mod 2030 i kommunens mest udsatte boligområder: Gellerup-Toveshøj og Bispehaven.

Parterne har aftalt, at alle de borgere, der berøres af, at 1.000 boliger skal rives ned eller sælges, får tilbudt en ny permanent, passende, almen bolig til en husleje, der ligger cirka på niveau med det, de giver i dag.

Annonce

- Jeg beklager, at Brabrand Boligforening som de eneste ikke kan stemme for aftalen. Det er vi kede af.

Anders Rønnebro, formand for BLs 5. kreds

Samme andel fremover

Aftalen skal formelt set godkendes i byrådet, men med både Jacob Bundsgaard (S) og rådmand Bünyamin Simsek (V) bag er flertallet hjemme.

- Vi fastholder med aftalen en udbygning af almene boliger, så vi har samme andel i de kommende år som i dag, siger borgmester Jacob Bundsgaard (S).

- Og vi har aftalt, at boligselskaberne bygger og skaffer almene boliger til erstatning af de 1.000, der forsvinder. Det betyder, at ingen borgere skubbes bag i boligkøen. Det vil altid vil skabe usikkerhed at skulle flytte, og det forsøger vi at gøre op med i aftalen, siger Jacob Bundsgaard.

Kredsformand for Boligselskabernes Landsforenings 5. kreds i Aarhus, Anders Rønnebro, forsikrer, at aftalen betyder, at opgaven bliver løst.

Han måtte ved fremlæggelsen af aftalen tirsdag formiddag på rådhuset dog beklage, at en enkelt - central - boligforening ikke stemmer for. Nemlig den boligforening, som de fleste boliger skal rives ned hos:

"Uden for det gode selskab"

- Jeg beklager, at Brabrand Boligforening som de eneste ikke kan stemme for aftalen. Det er vi kede af. Ved at sætte sig uden for det gode selskab går jeg ud fra, at Brabrand Boligforening ikke er interesseret i en andel af de kommende kvoter. Men vi håber, at Brabrand kommer til besindelse senere og tilslutter sig aftalen, sagde Anders Rønnebro, til daglig direktør i Arbejdernes Andels Boligforening.

Teknisk rådmand Bünyamin Simsek (V) fremhævede, at det er helt afgørende i aftalen, at de mange familier, der skal flyttes væk fra Gellerup-Toveshøj og Bispehaven, ikke skal flytte samlet til en anden bydel, og dermed skabe en ny ghetto.

- Når vi laver så stort et indgreb som at flytte familier fra 1.000 boliger, er det fordi vi vil have et andet Aarhus. Vi har et højere ambitionsniveau for de mange børn og familier, så vi er nødt til at tage drastisk fat. Men det skal ske ansvarligt, og det beskriver aftalen, sagde Simsek.

Hensyn til boligområder

Den nye aftale mellem Aarhus Kommune og Boligselskaberne i Aarhus, BLs 5. kreds, tager særligt hensyn til, at andre boligområder ikke skal udvikle sig til nye udsatte boligområder, når man over 12 år vil nedrive og flytte 1.000 familier væk fra Gellerup-Toveshøj og Bispehaven.
Der er enighed om at tage hensyn til, at genhusning som udgangspunkt ikke kan finde sted blandt andet i disse områder:


  • Områder, der optræder på regeringens liste over udsatte boligområder.
  • Områder, der er udfordrede på de enkeltstående kriterier på ghettolisten.
  • Områder, der har fleksibel eller kombineret udlejning.

Samme huslejeniveau

Det fremgår i teksten, at beboerne ikke skal flyttes til "risikoområder", forstået som boligområder med en i forvejen høj andel af udsatte familier.

Alle beboere, der genhuses, skal som udgangspunkt tilbydes en erstatningsbolig med en husleje på maksimalt 800 kroner per kvadratmeter årligt (2017-niveau, red.).

- Det vil være det huslejeniveau, de kender i dag. For nogle vil det være lidt mere og for andre lidt mindre. Og der vil blive taget individuelle hensyn til ønsker og givet flyttehjælp til de berørte, sagde Jacob Bundsgaard.

Finansiering mangler

Socialrådmand Kristian Würtz (S) fremhævede, at aftalen sikrer tryghed for beboerne:

- Det er en ansvarlig aftale. Ingen kommer bagud i boligkøen, og det betyder rigtigt meget. Og så kommer vi til at følge meget tæt med i udviklingen, så vi ikke kommer til at tippe beboersammensætningen i nye områder, sagde socialrådmanden.

Finansieringen af de 1.000 erstatningsboliger er sikret, fordi byrådet på forhånd har afsat 10 millioner kroner om året i 12 år, i alt 120 millioner kroner, i tilskud til almene familieboliger. Men der mangler ifølge borgmesteren finansiering til at fastholde kvoten på 400 familieboliger om året.

- Det kommer vi til at drøfte, sagde Jacob Bundsgaard, men fik med det samme et løfte fra Bünyamin Simsek om, at den finansiering vil Venstre gerne være med til at finde, for han syntes, det er en god aftale borgmesteren har forhandlet hjem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Derfor fejrer vi luciadag

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce