Annonce
Danmark

Efter ny uro om støj fra kampfly: Partier vil have staten til at træde i karakter

De første F-35-kampfly kommer til Flyvestation Skrydstrup i 2023. Politikere vil nu diskutere, hvem der skal holde tilsyn med støjen fra flyene, efter staten har afvist Haderslev Kommunes ønske om at blive fritaget for tilsynsopgaven. Arkivfoto: Jacob Schultz.
Enhedslisten, Konservative og Dansk Folkeparti mener, at staten bør træde til, hvis Haderslev Kommune ikke kan varetage opgaven med at kontrollere støjen fra de kommende F-35-kampfly. Kommunens ønske om at slippe for tilsynspligten er blevet afvist.

Kampfly: Hvis kommunen ikke kan føre en ordentlig kontrol med støj fra Danmarks nye kampfly, bør staten komme til undsætning. Det mener partier fra begge fløje, efter avisen Danmark i onsdagsavisen kunne føje endnu et kapitel til tvisten om støj fra Danmarks nye F-35-kampfly, der skal operere fra Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland fra 2023.

Haderslev Kommune har bedt staten overtage tilsynspligten med støjen fra flyvestationen, da kommunen ikke mener, at den kan opfylde sin tilsynspligt. Men det ønske er blevet afvist, og dermed står kommunen tilbage med opgaven. Hvis kommunen virkelig ikke kan klare opgaven, kan staten ikke bare afvise kommunens ønske uden videre, mener forsvarsordførere fra Dansk Folkeparti, Konservative og Enhedslisten.

- I bund og grund er det rimeligt, at staten skal have tilsynet med støjgener, når det er forsvarets fly og luftbase. Det er på sin plads, siger Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Bent Bøgsted.

Han understreger samtidig, at kommunen skal kunne argumentere for, hvorfor de ikke kan opfylde tilsynspligten.

Annonce

Sagen kort

9. juni 2016 blev der indgået en bred politisk aftale om at købe 27 F-35-kampfly, der skal erstatte de nuværende F-16-fly.

Flyene får base på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland, og de første kampfly ankommer i 2023.

Haderslev Kommune er den myndighed, der fører tilsyn med, at Flyvestation Skrydstrup overholder den miljøgodkendelse, de fik af Sønderjyllands Amt i 1999. Miljøgodkendelsen sætter rammerne for flyvestationens aktiviteter i forhold til for eksempel støj, luftforurening, opbevaring af affald.

I maj sendte kommunen et brev til daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og Forsvarsudvalget, hvor kommunen bad om, at staten påtog sig opgaven med at føre tilsyn med støj i forbindelse med en ny anlægslov, som skal vedtages i forbindelse med de nye F-35-kampfly.

Men Miljø- og Fødevareministeriet har nu konkluderet, at miljøstyrelsen ikke skal overtage tilsynet med støj fra flyvestationen.

Kræver redegørelse

Det samme mener Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, der vil bede forsvarsminister Trine Bramsen (S) om en redegørelse i sagen.

Hun mener, at staten enten bør overtage tilsynet eller tilbyde kommunen hjælp til at opnå de fornødne kompetencer til at kunne føre tilsyn med støjen. Jyllands-Posten har tidligere afdækket, hvordan F-16-kampfly i årevis har støjet mere end tilladt på Flyvestationen. Og derfor bør der være ekstra fokus fra statens side på at sikre et stærkt tilsyn i fremtiden, mener hun.

- Man kan ikke forsvare over for de mennesker, der bor i området, at man er klar til at hælde kampfly ned samtidig med, at der ikke er ordentligt tilsyn, siger hun.

Peter Pagh, Professor i miljøret på Københavns Universitet, forholdt sig i onsdagsavisen undrende over for, at tilsynet ikke bliver fjernet fra kommunen.

- Det er ikke en opgave, der er egnet til en kommune. Der er simpelthen for mange problemstillinger i det, og der er sikkerhedshensyn, som skal varetages, sagde han.

Skal lytte til ekspert

Netop professorens vurdering er afgørende for, at Konservatives forsvarsordfører, Niels Flemming Hansen, bakker op om, at staten bør træde til.

- Personligt synes jeg, at det må være statens opgave. Men det skal være på baggrund af hans (Peter Paghs, red.) vurderinger, og ikke fordi Haderslev Kommune kaste håndklædet i ringen, siger forsvarsordføreren, der vil tage sagen op i forsvarsudvalget, hvis ministeren ikke selv gør det.

Venstres forsvarsordfører, Karsten Lauritzen, vil først tage stilling til sagen, når den er drøftet i forsvarsudvalget. Men han siger, at han umiddelbart ikke synes, at det er et urimeligt ønske fra kommunen, at staten overtager tilsynet med støj.

Avisen Danmark forsøgte tirsdag at få forsvarsminister Trine Bramsens holdning til sagen. I et skriftligt svar meddelte hun, at: ”Jeg kan bekræfte, at jeg har modtaget en henvendelse fra Haderslev Kommune omkring det fremtidige tilsyn med Flyvestation Skrydstrup. Den vil blive behandlet i det videre arbejde med anlægsloven.”

Forsvarsministeriets koncernstyringsdirektør, Per Pugholm Olsen, forklarede i onsdagsavisen, at Forsvarsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, at Haderslev Kommune godt kan varetage tilsynsopgaven med støj fra Flyvestation Skrydstrup, og at der derfor ikke er grundlag for at hjemtage opgaven.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce