Annonce
Østjylland

Skiftedag i Venstre: Brøns snupper Omanns taburetter

Ifølge Christian Brøns kommer Venstre i Randers til at sige farvel til en stor kapacitet, når Claus Omann Jensen starter i sit nye job ved Færchfonden. Arkivfoto
Venstre besatte tirsdag aften de tomme stole efter Claus Omann Jensen, der forlader politik til fordel for det private erhvervsliv.

Randers: Det bliver Venstres nuværende gruppeformand og kommende borgmesterkandidat Christian Brøns, der overtager de poster, som Claus Omann Jensen efterlader sig, når han tiltræder sit nye job som administrerende direktør i Færchfonden 1. august.

Det drejer sig om posterne som 1. viceborgmester, næstformand i Økonomiudvalget og formand i Udviklingsudvalget.

Den tomme plads i Venstres byrådsgruppe bliver besat af 1. suppleant, Jens Peter Hansen.

Det blev besluttet på et gruppemøde i Venstre tirsdag aften.

Annonce

Omann bliver siddende

Den menige plads i Økonomiudvalget, som Christian Brøns hidtil har besat, overgår til Louise Høeg, som ligeledes overtager posten som gruppeformand. Det sidste sker med øjeblikkelig virkning.

Pladserne i Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget overgår til Jens Peter Hansen.

Claus Omann Jensen bliver siddende på sine nuværende poster indtil 1. august. Først da er Christian Brøns partiets ubestridte nummer et.

- Claus har gjort et godt stykke arbejde, så derfor er det naturligt, at han fortsætter indtil sin fratrædelse, siger Christian Brøns, der ser frem til at blive sit partis førstemand.

- Vi har fået lavet et generationsskifte med mig som spidskandidat. Nu får jeg en helt anden politisk platform som formand for Udviklingsudvalget. Her kan jeg være med til at sætte en politisk dagsorden, der bidrager til at udvikle Randers, siger Christian Brøns.

Den unge Venstre-løve blev valgt eller rettere kåret som partiets nye borgmesterkandidat på Randers Venstres generalforsamling 19. marts. Der var nemlig ingen modkandidater til den 27-årige studerende.

Stor kapacitet

Christian Brøns var - som en af de få - allerede informeret om Claus Omann Jensens nye direktørpost i Færchfonden, inden nyheden kom ud til den brede offentlighed tirsdag formiddag.

Derfor har byrådsgruppeformanden også haft mulighed for at forholde sig til tanken om et Venstre uden Claus Omann Jensen.

- Først og fremmest er jeg selvfølgelig glad på Claus' vegne, men sekundært er der selvfølgelig ingen tvivl om, at det er en stor kapacitet, vi mister i Venstre. Det er der bare ikke noget at gøre ved, det er nu engang sådan, det er, siger Christian Brøns.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce