Bibliotekshaven ligger på første sal. Det er svært at forestille sig, at der i det store, lyse lokale indtil for ikke så forfærdeligt længe siden var en stor rotunde belagt med strækmetal, der i store træk optog al pladsen i rummet. Efter renoveringen er rotunden, som strakte sig over to etager, forsvundet, og et grønt opholdsrum, Bibliotekshaven, har taget dens plads.
Bibliotekshaven består af et 54 meter langt og cirkulært sofaforløb i organiske, bløde former med meterhøje bregner, grønne træer, mosser og rindende vand. Vandspejlet er diskret arbejdet ind i installationen, så man knap ser det, men når man sidder i den læderbetrukne sofa og tager sig en pause, kan man høre vandets rislen.
Gennem rækkerne af skråvinduer i loftet kan man kigge op på et af Aarhus’ vartegn, nemlig det 45 meter høje bogtårn.
Flere grupper opholder sig i den bugtende sofa. Der er plads til gruppearbejde, samtale og koncentreret læsning side om side. For de elever, der har brug for mere ro for at fokusere, er der andre steder, de kan tage ophold.
Om Renoverprisen
Prisen har til formål at hylde de bedste renoveringsprojekter og blev første gang uddelt i 2013.
Det er Realdania og Grundejernes Investeringsfond, der står bag prisen, som giver vinderen 100.000 kroner og en statuette.
Valgkollegiet består af 70 repræsentanter fra byggebranchen.
I alt var 162 renoveringsprojekter fra hele Danmark indstillet. De seks nominerede var: AFRY’s Domicil i Herning, Nordagerskolen i Ringe, Kedelhallen i Aabenraa, Vestervænget i Skive, Ryesgade 25 i København og Det Kgl. Bibliotek i Aarhus.
Thomas Dau Larsen er bygningsansvarlig på Det Kgl. Bibliotek, og han og bibliotekets arkitekt har været med i renoveringsprojektet, siden de første skitser blev tegnet. Motivationen for at renovere fire etager i det gamle bibliotek var blandt andet, at et stort serverrum skulle flyttes. Han er stolt af den måde, det renoverede bibliotek nu kan facilitere så mange forskellige behov.
- Da vi begyndte at planlægge renoveringen, inviterede vi flere fokusgrupper ind for at finde ud af, hvad brugerne havde af ønsker. Det, som mange efterlyste, var et sted at slappe af, at holde frikvarter, for det var der ikke før, fortæller den bygningsansvarlige.
- Nu er det ikke ualmindeligt, at der står 20-30 personer i kø om morgenen, når vi åbner, og hvis man selv vil kunne vælge sin plads, skal man være her mellem klokken otte og ni, siger Thomas Dau Larsen om biblioteket, der nu har omkring 800 studiepladser.
Et rart sted at være
I dag er der mange muligheder for at tage sig et hvil, eller at få pulsen op et øjeblik. I kælderen er der blandt andet små køkkener, hvor de studerende kan varme et måltid, og der er badefaciliteter til dem, som løber eller cykler til biblioteket. I selve studieområdet, er der lavet flere runde nicher omsluttet af tunge gardiner, som studerende kan bruge som gruppelokaler eller til at spille Playstation. Bag en glasvæg er der bordtennisbord. Glasvæggen lukker af, så man stort set ikke hører lydene fra bordtennisrummet, og sofagrupperne har høje rygge, som skaber akustisk og visuelt afgrænsede rum i rummet, så der er plads til mange grupper samtidig.
Til spørgsmålet om, hvorvidt biblioteket i dag ikke faciliterer mange ting, som rækker ud over dets egentlige funktion, svarer Thomas Dau Larsen:
- Det kan man godt sige, vi gør, men køkkenerne og opholdsrummene er med til at gøre det rart at være her. Nu kan de studerende blive her over en hel dag i stedet for at møde op, læse i et par timer og så skynde sig væk, som de gjorde førhen.
Gulvets form i kælderen symboliserer et egetræsblad og minder i form om sofaforløbet i Bibliotekshaven. De snedkerproducerede bænke er designet af biblioteket selv med Arkitema som rådgiver, og det har været vigtigt gennem hele processen at vælge materialer, som signalerer kvalitet. Egetræ går igen både på gulvet, som sofarammer og på væggene, der flere steder er beklædt med fineret egetræ. Andre steder er de oprindelige gule klinker bevaret, så biblioteket stadig tydelig bærer præg af at være en del af Universitetsparken.
Andagt og ro
Et gennemgående træk gennem alle de renoverede etager, er den fire etager høje reol. Reolen signalerer tydeligt, at biblioteket er et videnshus, og selvom bøgerne i reolen ikke er udlånseksemplarer, men kasserede bøger, som blot er til pynt, minder det brugerne om stedets funktion. I tråd med resten af husets åbne arealer er funktionaliteten også tænkt ind i reolen, som flere steder er udstyret med siddenicher betrukket med tekstiler i mørke nuancer. Selvom nicherne er placeret i de store, åbne rum, dæmper de lydene fra lokalet, så nicherne føles som nærmest lukkede rum.
Hele renoveringsprojektet er foregået, mens biblioteket har været åbent, så projektet var inddelt i tre faser, som ikke overlappede.
- Vi begyndte først på fase to, da vi var færdige med den første, og så da vi næsten var i mål med anden del, kunne vi se, at der også var råd til tredje fase, siger Thomas Dau Larsen.
Det, han mener, er lykkedes bedst i projektet, er den sammenhæng, der er mellem de forskellige etager og arbejdsrum. Der er en visuel kongruens, og samtidig formår de mange brugere at søge hen de steder, som passer bedst til deres behov. For eksempel læsesalen er et af de mere fast programmerede rum, hvor der hersker en næsten andægtig ro, og hvor det er helt legalt at tysse på sidemanden, hvis vedkommende larmer. Studieområderne i kælderen og i Bibliotekshaven er løsere defineret og kan rumme både koncentreret gruppearbejde og løssluppen samtale.
Indtaget af brugerne
Det Kgl. Bibliotek i Aarhus modtog blandt andet Renoverprisen på baggrund af, at renoveringen skabte et større areal til brug for de besøgende og bedre faciliteter, men uden at ændre på bygningens ikoniske ydre. Desuden får Bibliotekshaven pæne ord med på vejen, og det er også vægtet, at antallet af besøgende er øget med 30 procent.
Thomas Dau LarsenRenoveringen er blevet taget godt imod, og det kan vi se på mange måder. Vi kan se det på tiden, brugerne er her, og vi kan se det, når studerende viser deres medstuderende eller kammerater rundt.
Renoveringen af Det Kgl. Bibliotek
Ombygningen og nyindretningen af de fire publikumsetager spænder over i alt 4000 kvadratmeter.
Det Kgl. Bibliotek var selv bygherre på projektet, mens Arkitema var rådgivende arkitekter.
Og Thomas Dau Larsen er glad og stolt over Renoverprisen, men det tydeligste bevis på, at renoveringen er vellykket, kommer dog fra brugerne, mener han.
- Renoveringen er blevet taget godt imod, og det kan vi se på mange måder. Vi kan se det på tiden, brugerne er her, og vi kan se det, når studerende viser deres medstuderende eller kammerater rundt. Det giver mig glæde at se den måde, biblioteket er blevet indtaget på, siger den bygningsansvarlige, der mener, at det gode resultat skyldes det tætte samarbejde med de forskellige håndværkere.
- Vi har haft et givtigt samarbejde ikke bare med Arkitema, men også lysfirmaet, elektrikeren, snedkeren og møbelpolstreren er kommet med gode idéer, så det er ikke kun Arkitema og os, som æren tilfalder, siger Thomas Dau Larsen.