Annonce
Aarhus

Efter skanning: Krigeren fra Mongoliet er velbevaret

Bilen er ankommet til Institut for Retsmedicin, og Mari Gravgaard (til venstre) og Anna Tjeldén skubber kassen med mumien ud. Foto: Michael Svenningsen

Slitage på lændehvirvler kan tyde på, at mumien for Moesgaard Museum har været rytter.

AARHUS: De første undersøgelser giver ikke klarhed over, hvordan krigeren døde. Det er en af de ting, arkæologer fra Moesgaard gerne vil finde ud af, når mumien fra Mongoliet bliver undersøgt på Institut for Retsmedicin under Aarhus Universitet.

Mandag morgen ankom krigeren, der måske har tilhørt manden med heltestatus i Mongoliet, Djengis Khans, hær, til det retsmedicinske institut på Palle Juul Jensens Boulevard i Skejby. I en kassevogn blev hans mumificerede lig kørt fra udstillingen om nomaderne og Djengis Khans efterfølgere på museet i bakkerne ved Skåde syd for Aarhus til området omkring Skejby Sygehus i den nordligere del af byen.

Der blev passet godt på den unge mand, som i 2016 blev fundet i jorden ved et bjerg i Mongoliet, hvor han var blevet lagt i en kiste. Folk, der samlede planter, opdagede ham.

I forbindelsen med udstillingen om nomaderne har Moesgaard Museum fået lov at låne ham i Ulaanbaatar, og senere skal han med, når udstillingen drager videre til Nationalmuseet i København i foråret 2019.

Annonce

Udstillingen

Mumien, der er lånt hjem fra universitetet i Ulaanbataar, indgår i Moesgaard Museums særudstilling om Djengis Khan og Mongoliets nomader. Skanningen af mumien sker som led i en aftale med universitetet i Mongoliet.Mumien er tilbage i udstillingen, der kan ses til 7. april 2019.

Så skal mumien op af kassen. Fra venstre Anna Tjelldén, Mosgaard Museum, projektradiograf Christina Carøe Ejlskov Pedersen, Institut for Retsmedicin, Mari Gravgaard og Pauline Asingh, begge Moesgaard. Foto: Michael Svenningsen

Asfalt lagt på

- Vi har fået et overblik over skelettet, siger afdelingsleder og museumsinspektør Pauline Asingh efter retsmedicinernes første undersøgelser. Sammen med to konservatorer fra Moesgaards afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Mari Gravgaard og Anna Tjelldén, fulgte hun den unge mand på vej til de nye omgivelser.

Meget forsigtigt blev han bragt ind. Ambulancevejen, de kørte på, var ved at blive asfalteret, og ud for porten var en kant på cirka ti centimeter. Men den fik hurtigt en gang asfalt, så den skrøbelige mand kunne komme inden døre uden bump og følgende skader.

Og lidt var der da at se ved en hurtig gennemgang.

På vej ind i skanneren. Foto: Michael Svenningsen

Hurtigt blik

- Han er utroligt velbevaret, og nogle af hans bløde vævsdele eksisterer stadig, siger Pauline Asingh og tilføjer:

- Vi havde ikke ventet de store resultater efter bare en dags undersøgelser, men om en uges tid kan vi formentlig sige meget mere. Vi har været meget glade for forløbet indtil nu.

Undersøgelserne har vist, at manden havde en del slid omkring lændehvirvlerne, hvad der kunne tyde på, at han har siddet meget på en hest. Der er ikke et tilsvarende slid på nakkehvirvlerne.

- Det er et hurtigt blik, vi har kastet på ham. Det er meget spændende, og vi glæder os til at finde mere detaljerede oplysninger, siger Pauline Asingh.

Manden fra Mongoliet på vej ind i en skanner i Aarhus. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Annonce