Annonce
Aarhus

Efter skanning: Krigeren fra Mongoliet er velbevaret

Bilen er ankommet til Institut for Retsmedicin, og Mari Gravgaard (til venstre) og Anna Tjeldén skubber kassen med mumien ud. Foto: Michael Svenningsen

Slitage på lændehvirvler kan tyde på, at mumien for Moesgaard Museum har været rytter.

AARHUS: De første undersøgelser giver ikke klarhed over, hvordan krigeren døde. Det er en af de ting, arkæologer fra Moesgaard gerne vil finde ud af, når mumien fra Mongoliet bliver undersøgt på Institut for Retsmedicin under Aarhus Universitet.

Mandag morgen ankom krigeren, der måske har tilhørt manden med heltestatus i Mongoliet, Djengis Khans, hær, til det retsmedicinske institut på Palle Juul Jensens Boulevard i Skejby. I en kassevogn blev hans mumificerede lig kørt fra udstillingen om nomaderne og Djengis Khans efterfølgere på museet i bakkerne ved Skåde syd for Aarhus til området omkring Skejby Sygehus i den nordligere del af byen.

Der blev passet godt på den unge mand, som i 2016 blev fundet i jorden ved et bjerg i Mongoliet, hvor han var blevet lagt i en kiste. Folk, der samlede planter, opdagede ham.

I forbindelsen med udstillingen om nomaderne har Moesgaard Museum fået lov at låne ham i Ulaanbaatar, og senere skal han med, når udstillingen drager videre til Nationalmuseet i København i foråret 2019.

Annonce

Udstillingen

Mumien, der er lånt hjem fra universitetet i Ulaanbataar, indgår i Moesgaard Museums særudstilling om Djengis Khan og Mongoliets nomader. Skanningen af mumien sker som led i en aftale med universitetet i Mongoliet.Mumien er tilbage i udstillingen, der kan ses til 7. april 2019.

Så skal mumien op af kassen. Fra venstre Anna Tjelldén, Mosgaard Museum, projektradiograf Christina Carøe Ejlskov Pedersen, Institut for Retsmedicin, Mari Gravgaard og Pauline Asingh, begge Moesgaard. Foto: Michael Svenningsen

Asfalt lagt på

- Vi har fået et overblik over skelettet, siger afdelingsleder og museumsinspektør Pauline Asingh efter retsmedicinernes første undersøgelser. Sammen med to konservatorer fra Moesgaards afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Mari Gravgaard og Anna Tjelldén, fulgte hun den unge mand på vej til de nye omgivelser.

Meget forsigtigt blev han bragt ind. Ambulancevejen, de kørte på, var ved at blive asfalteret, og ud for porten var en kant på cirka ti centimeter. Men den fik hurtigt en gang asfalt, så den skrøbelige mand kunne komme inden døre uden bump og følgende skader.

Og lidt var der da at se ved en hurtig gennemgang.

På vej ind i skanneren. Foto: Michael Svenningsen

Hurtigt blik

- Han er utroligt velbevaret, og nogle af hans bløde vævsdele eksisterer stadig, siger Pauline Asingh og tilføjer:

- Vi havde ikke ventet de store resultater efter bare en dags undersøgelser, men om en uges tid kan vi formentlig sige meget mere. Vi har været meget glade for forløbet indtil nu.

Undersøgelserne har vist, at manden havde en del slid omkring lændehvirvlerne, hvad der kunne tyde på, at han har siddet meget på en hest. Der er ikke et tilsvarende slid på nakkehvirvlerne.

- Det er et hurtigt blik, vi har kastet på ham. Det er meget spændende, og vi glæder os til at finde mere detaljerede oplysninger, siger Pauline Asingh.

Manden fra Mongoliet på vej ind i en skanner i Aarhus. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hellere nedrivning end alibi-bevaring: Randersvej-eksemplet er komisk

Se nu den stakkels ensomme røde murermestervilla på Kalmargade ved Randersvej. Alene tilbage på en kæmpe byggegrund står den bevaringsværdige villa fra 1933 og vidner om et spøjst forløb fyldt med kompromiser. Hærget, brændt, grafittiovermalet. Fire andre bevaringsværdige bygninger på samme byggegrund måtte lade livet, så omdannelsen af området kunne gå i gang og 171 nye lejligheder og 15 rækkehuse snart kan begynde at vokse op af jorden. Men DEN villa skulle blive, så man ikke fra kommunen gav en bygherre grønt lys til uden videre at fjerne fem boliger, som var udpeget som bevaringsværdige. Men var det nu også den rigtige beslutning? Ingen er i hvert fald særligt tilfredse med resultatet, der er spøjst og en smule fjollet, som formand for foreningen Bykultur Aarhus også tidligere har kaldt det. Den omtalte villa er nemlig bevaringsværdig i kraft af den kontekst, den var opført i. Men når hele konteksten forsvinder, og den i stedet bliver omringet af højt nybyggeri, så er bevaringen decideret komisk. Og nu skal den endda død og pine opføres igen, selvom en brand har spist hele 1. sal, loft og tag og den kommer til at fremstå ny og langt fra original.

Annonce