Annonce
Østjylland

Efter tyveri fra Vær Kirke: Nu bliver kirkesølvet låst inde

Alteret i Vær Kirke stod tomt efter tyveriet fra kirken i marts, hvor to mænd rendte med den syvarmede stage og to alterstager. Det stjålne er tilbage nu, men som en konsekvens af tyveriet vil alteret også fremadrettet stå tomt i dagtimerne. Kun ved kirkelige handlinger findes kirkesølvet frem til at pynte i kirken. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Alt af værdi i Vær Kirke er fremover låst inde i dagtimerne. Ærgerligt, men nødvendigt, lyder det fra graver Frank Rosendahl Poulsen.

Vær: Den mand, der begik tyveriet fra Vær Kirke, er nu sat bag lås og slå.

Det samme er det kirkesølv, han stjal fra kirken natten til 11. marts, men som nu er blevet leveret tilbage.

- Efter at vi har fået vores messing tilbage, bliver det låst inde. Det står ikke fremme længere i dagtimerne. Kun når der er kirkelige handlinger, kommer det frem, fortæller graver Frank Rosendahl Poulsen og tilføjer:

- Det er en nødvendig konsekvens. Men det er frygtelig ærgerligt, at det er sådan. Det er trist, at fordi man har noget, der glimter lidt blankt, kan man ikke have det stående, uden at nogle tror, at de bare kan gå ind og hente det.

Annonce
Det er frygtelig ærgerligt, at det er sådan. Det er trist, at fordi man har noget, der glimter lidt blankt, kan man ikke have det stående, uden at nogle tror, at de bare kan gå ind og hente det.

Frank Rosendahl Poulsen, graver, Vær Kirke

Ville koste 284.000 kr. at genskabe

Ved tyveriet blev der stjålet 45 små messinglysestager, to alterstager, en syvarmet stage, et dåbsfad og en dåbskande - alt sammen uerstattelige kulturskatte.

I materialer alene repræsenterer det stjålne en meget ringe værdi, og det ville være yderst begrænset, hvad det ville kunne sælges til.

Men skulle kirken have anskaffet sig nyt af det hele, ville det koste ca. 284.000 kr. at genskabe det. Det kom frem under retssagen mod den 43-årige mand, der i sidste uge blev dømt for tyveriet fra blandt andet Vær Kirke.

Derfor bliver kirken nødt til at passe ekstra på, og derfor bliver der sat en alarm på døren, der sender en sms, hvis døren ikke låser ordentligt, når den låser automatisk ved solnedgang.

Ok med kirke i hverdagstøj

For sognepræst Gudmund Rask Pedersen er det okay, at kirkesølvet nu er forsvarligt låst inde undtagen ved kirkelige handlinger.

- Jeg har ikke noget imod, at kirken har sit hverdagstøj eller daglige måde at være til på, uden at kirkesølvet, dåbsfad, syvarmet stage og de andre ting er der. Det er noget, vi tager frem, når vi har en særlig anledning til at samles i kirken, herunder til gudstjenester, siger han og tilføjer:

- Det er lige som derhjemme. Hvis du ikke vil have stjålet dine fine sager, må du låse efter dig eller låse det inde. Vi låser kirkesølvet inde nu, for det strider mod kirkens væsen at stå lukket og låst. Kirken skal af alle huse stå åben og helst døgnet rundt, men det kan vi ikke. Forsikringsmæssigt kan vi lade den stå åben fra solopgang til solnedgang, så det gør vi.

Ros til politiet

Både graveren og præsten er lykkelige for, at de stjålne effekter kom så hurtigt tilbage, og roser politiet for den indsats, der førte til, at kirketyven blev pågrebet blot to dage efter tyveriet.

- Vi fik det hele tilbage, gudskelov for det, og det skylder vi politiet i Horsens en stor tak for. De har virkelig været på sagen og gjort et stort stykke arbejde. Der er ingen tvivl om, at de er gået dedikeret til værks, siger Frank Rosendahl Poulsen, der også glæder sig over reaktionerne fra bysbørnene.

- I forbindelse med konfirmationerne har der været reaktioner fra mange af gæsterne. De har fulgt med i sagen og er glade for, at messingen er kommet tilbage. Der har været en følelse af, at det ikke kun er kirken, der blev berøvet, det var fra deres sognekirke, der blev stjålet. Det et vigtigt, at folk har et forhold til tingene, siger graveren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

Hærværksmænd knuste ruder og hældte maling på gulvet og væggene: Frisør i Egå udsat for groft hærværk

Annonce